torsdag, februar 22, 2007

MY MAN

Han kan være så møgirriterende, vi er tit ikke enige, vendelboer kan være noget så stædige

MEN

Han er den eneste jeg gider blive gammel sammen med.
Der er ingen, jeg griner så godt sammen med.
Der er ingen som han, der tør tage fat på de tunge og svære spørgsmål, han ville aldrig gå over på det andet fortov, hvis en, han kendte, havde mistet et barn.
I mine søvnløse perioder kan hans arme omkring mig få mig til at slappe af og give slip på tankerne og sove.

Hvem er det, der selvfølgelig står tidligt op for at køre mig på arbejde?
Hvem er det, der løber ned efter traktoren, da vi sidder fast allerede inde på gårdspladsen?
Hvem graver vej gennem snedyngen og trækker bilen fri?
Hvem kæmper sig ufortrødent gennem de største driver, vi nogensinde har haft på vejen ud til hovedvejen?
Hvem kører 100km for at hente datteren?
Hvem giver hende tro på, at hun godt kan køre den ene bil, når bare hun følger ham?
Hvem er det, der forbarmer sig over en dame ved bageren i morges og kører en omvej på 15 km, så banken i Pandrup får en medarbejder på arbejde?

Det er min mand, og jeg er vild med ham. Alle de kram og taknemmelighedserklæringer, jeg fik, da jeg kom på arbejde lettere forsinket i morges, dem skulle han have haft.

13 kommentarer:

  1. Han lyder som en, det er værd at gro gammel sammen med :-)

    SvarSlet
  2. Nårh - gåsehud og lidt fugtige øjne. Gi' ham et kram fra mig :-)

    SvarSlet
  3. det er han Liselotte :-)

    Han skal få et kram moster tulle. Ha jeg fik ham til at miste ordet, da jeg satte ham foran computeren og bad ham læse indlægget ;-)

    SvarSlet
  4. Århh ja det er lige præcis den slags mænd man har lyst til at blive gamle sammen med ... hvor er vi heldig dig og mig - jeg har en der ligner..... Hils din fra mig ;-)

    SvarSlet
  5. Åhhh, det er sådan en kærlighedserklæring, der trækker vand. - Og en der er god at gemme til en dag, hvor han er lidt dum - for det må han da også være - bare engang imellem ;-)

    Ps: I dag var wordverifacionen THTYK - gad vide om det var et hint til mig ;-)

    SvarSlet
  6. det skal jeg gøre fru koch ;-) alle irritationsmomenterne bliver så ligegyldige, når man ser på det, der virkelig tæller

    SvarSlet
  7. åh nej Ella, ikke noget med at lægge noget i koderne, du ser bare godt ud :-)
    Hna kan godt være dum, men det kan jeg også, så det er godt at huske på stjernestunderne, inden man farer ud med bål og brand ;-)

    SvarSlet
  8. Godt at ha' sådan en mand ... vi er heldige, er vi :-) du med din landmand og mig med min Bruno-bjørn... ;-)

    (Min kode er emarck - mon det er noget med elektroniske bismarcksklumper??)

    SvarSlet
  9. vel er vi så Lizelotte
    kan I så la være med at lægge noget i de koder, de er der bare for at demensteste jer ;-)
    Hvis I vidste hvor tit jeg skal skrive om ;-)

    SvarSlet
  10. Den landmand har vidst også været rigtig heldig at få dig som kone:)

    Hvor er det dejlig læsning, det er så vigtigt at huske sig selv og hinanden på alt det gode vi er for hinanden, også når den sure hverdag banker på:)

    SvarSlet
  11. Velkommen her Pia, han er heldig, det fortæller jeg ham også tit ;-)
    Evnen til at kunne grine sammen, at kunne opløse en sur stemning med et grin, det skønner jeg meget på. Latter forløser.

    SvarSlet