Kender du det, at man siger/synger et ord, som man har gjort masser af gange før, og så pludselig bliver man i tvivl. ” Det hedder det da ikke, sådan staves det da ikke” Ordet lyder forkert, smager forkert, man prøver at sige det langsomt, man siger det hurtigt, og lige meget hjælper det, til sidst slår man det op i nudansk ordbog eller googler det for at se, om man er helt på herrens mark
Sådan havde jeg det i dag med ordet varlig, jeg var trukket i motorcykelundertøjet, som ikke strammer nogle steder, og flød ud (i mere end én forstand) på sofaen og følte mig som bjørnen, der var gået i hi. Så gik hjernen i selvsving, hukommelsesspor blev dannet til en lille sangleg, jeg tit brugte, da jeg var gymnastikleder for børn 3- 6 år:
Bjørnen sover,
bjørnen sover,
i sit lune bo!
Han er ikke farlig,
når man blot er varlig!
Men man kan dog,
men man kan dog,
aldrig på ham tro!
Så var det, at jeg måtte ha gang i bøger og net, så nu ved jeg, at varlig er et ældre ord for forsigtig, og ikke, som jeg troede, et opfundet ord for at få varsom til at rime på farlig.
Bjørnen sover brugte vi meget som børn. Både hjemme på vejen og når vi var samlet mange børn til nogle af de mange sammenkomster, mine forældre var en del af (højskoleveninder, familie, andre venner). Jeg har aldrig spekuleret på varlig - bare sunget det. Men det er sjovt at finde ind til kernen af en ting, man undres over. Så, tak for hjælpen :-)
SvarSletSå lærte jeg også noget idag.Tak for det. ;-)
SvarSletJa vi bliver klogere af al det her bloggen, Jane og Conny :-)
SvarSletSjovt jeg oplevede næsten det samme :S Kom ogs til at spekulere over ordet, om der var noget der hedder det overhovedet. Tænkte lidt om det var ordet "varsom" lavet om så det rimede i teksten. Så googlede jeg det og endte HER :)
SvarSletSå jeg ka kun sige tak for researchen
velbekomme, anonym :-)
SvarSlet