KENDER DU DET?

Mørket lå stadig tæt. Jeg var ved at være færdig med morgenrutinen, da jeg kom i tanker om, at jeg skulle videre direkte fra arbejde til generalforsamling. Toilettaske og hårtørrer blev pakket, nu manglede blot smykkerne.

Jeg går aldrig med smykker på arbejde, kun små øreringe. Når man en gang har hørt, hvor mange bakterier, der kan gemme sig bag på en ring eller et ur, har man slet ikke lyst til at udsætte de svage patienter for det. Førhen brugte jeg heller ikke smykker her hjemme, men det er jeg begyndt med nu, så jeg ledte efter ur, halskæde og så min fine armlænke, julegaven fra landmanden.

Den har sin egen fine æske med blød blåt fløjl til at hvile på og et stykke tyndt fløjl til at lægge hen over lænken. Det var mørkt i soveværelset, landmanden sov endnu, så jeg lod døren stå åben ud til gangen. Æsken var tom! Jeg så og mærkede efter endnu en gang, tom! Tiden var ved at løbe væk fra mig, så jeg tænkte, at jeg måtte lede senere.

I dag ville jeg have smykker på, ved siden af smykkeskrinet lå æsken. Jeg kiggede på den, sagde stille, kære Gud, lad mig have overset lænken sidste gang, og så tog jeg æsken op, tog fløjlsstykket til side, og der lå lænken!

TAK!