DERFOR!

Når jeg får tankerne om at stoppe bloggen, så opgiver jeg det hurtigt. Og netop her til morgen blev jeg bekræftet i det gode ved bloggen, jeg har haft endnu en nat med vågne stunder og tankemylder, og på et tidspunkt gav jeg op, jeg slukkede vækkeuret og sagde, sov Lene, sov lige så længe du overhovedet orker. De opgaver du slår dig selv i hovedet med, fordi de ikke bliver gjort, er opgaver ingen dør af, hvis ikke de bliver gjort. Og så sov jeg,  jeg sov, lige til Istvan gjorde opmærksom på, at nu var nat blevet til dag. I stedet for at fare op og lægge dej til boller, for det er jo weekend, og fryseren er tom og …. så blev landmanden spurgt, om ikke han havde lyst til at hente rundstykker. Istvan og landmanden er nu på en rundtur for at se på omgivelserne, og på et tidspunkt kommer de vel forbi en bager. Bordet er dækket, kalenderlyset er tændt og jeg åbner bloggen og bliver så glad over, at I skriver kommentarer. Jeg får tips om møbelpolstrere, jeg får sjove, eftertænksomme og anerkendende kommentarer. Jeg klikker mig rundt i blogland og bliver inspireret, bl.a så jeg hos Conny, at hun havde brugt husløg i sin adventsdekoration (krans kan vi vel ikke kalde det, når vi bruger et fad). Og udenfor min dør står der masser af husløg, så i dag skal nogle af dem op, jeg er lidt i tvivl, om jeg blot skal børste jorden af dem og så lægge dem i fadet og de så kan holde, eller om jeg skal ud i brug af et lille oasisstykke til hver husløg. Kasserne med bøger og service/pynteting fra mine forældres hus bliver nu puttet i flyttekasser og sat på loftet. Jeg er åbenbart lige nu ikke i stand til at tage beslutninger om deres skæbne, så nu skal de væk fra mit åsyn. Jeg havde et mål om at få styr på alt, hvad der gemmer sig i huset og få taget stilling til det inden jul, men gennem bloglæsning hos andre, som heller ikke er perfekte, så er jeg kommet til den erkendelse, at jeg har nok om ørerne lige nu arbejdsmæssigt, så op på loftet med det, der fylder min hjerne. Jeg vil have en december måned med tid til at være sammen med andre, tid til at flette stjerner (jeg elsker stjerner), tid til at tage ind til byen og gå rundt og nyde julelysene. Jeg vil have en jul, hvor jeg vil nyde, at jeg ikke skal arbejde de tre julehelligdage.

Og så vil jeg have motionen tilbage, jeg holdt op, da jeg fik ondt i skulder og nakke, og en fysioterapeut på mit arbejde mente, at LOOP ikke var godt for mig. Nu blæser jeg på det råd og genoptager træningen, men undgår de maskiner, hvor min skulder gør ondt ved øvelsen (jeg har dog en aftale med min læge i næste uge, så forhåbentlig får jeg en henvisning til en fysioterapeut). Foden er ved at være god, men ikke god nok til løb, så den skal trænes med gåture. Jeg kan ganske enkelt mærke, at min krop skriger efter at blive bevæget. Og igen er det gennem mine skriverier og jeres kommentarer, at jeg er blevet bevidst om, hvor meget motionen gør af godt for mig. Så bloggen er mit åndehul, eller som Ellen rammende beskrev det i en kommentar:

“jeg har valgt at tænke, at det at blogge samtidig giver en selv så meget, at det retfærdiggør tiden, der bruges på det. Man bliver så klog, man bliver så inspireret og man får så meget god og værdifuld respons, at det vil jeg slet ikke undvære.”

God lørdag til dig. Og har du nogle gode link til flere måder at bruge stjernestrimler til, så vil jeg nyde at få dem.