torsdag, december 26, 2013

LALLEGLAD POSITIVIST?

Indlægget her var egentlig bestemt til at være noget med skønne dage, stille morgener for mig selv, nydelse og juleglæde, men på min lille morgentur rundt i blogland blev jeg inspireret af ordene “hvor er det trist”. Det handlede om demens, og mens jeg ryddede op og gjorde klar til at støvsugeren kunne komme til, så tænkte jeg over de ord og mine indlæg om min far samt min holdning til det, at min far er svært ramt af Alzheimers sygdom. Er jeg en lalleglad positivist, en for hvem alt skal have en mening, og alt skal anskues med de positive briller?  Er jeg en, der ikke ser virkeligheden i øjnene og flygter ind i tiden, der var, for at kunne håndtere tiden i dag?

Det mener jeg ikke, jeg er. Læsere af denne blog vil vide, at jeg også har triste, sorte og mørke øjeblikke eller ikke bare øjeblikke, men dage, uger eller måneder. Jeg har før skrevet om, at jeg synes, man skal tage udgangspunkt i det menneske, der er foran en lige netop nu. Hvordan giver jeg glæde og mening i nuet til det menneske? Hvordan finder jeg glæde og mening i nuet for mig? I går savnede jeg min gamle far et øjeblik, da jeg læste et julekort op for ham fra hans gamle seminariekammerat. Jeg håber, at kammeratens børn, som er jævnaldrende med mig og mine søskende, skønner på deres far. Mon ikke, de har i dette år mistet deres mor, som fik en hjerneblødning på det tidspunkt, da min mor døde for 5½ år siden. Jeg savnede at kunne snakke om alle de ting, min kloge far havde viden om. Men så så jeg på ham, han sad og nynnede lidt, han var træt, han kunne ikke kende mig i går (bor du også her, spurgte han mig om?) og alligevel kunne jeg kende min far, også den far han var, og jeg huskede, hvordan vi har grint sammen, hvordan vi har sunget sammen, hvordan vi har været sammen, og så accepterede jeg sorgen og glæden og lukkede julefreden ind.

Om lidt fyldes huset af skønne julegæster, 46 voksne og børn skal finde plads i vores hus, vi kommer til at sidde tæt. Dansen omkring juletræet må ændres til, at alle sidder og står i stuen, mens vi synger de gode gamle julesalmer. Kaffen indtages i forskellige rum, sønnen satte sig ind i sit nye brætspil i går aftes og nat, så fætrene traditionen tro kan spille sammen i dag. Barselsgaverne til de sidste nye skud på stammen er klar, nu mangler jeg blot støvsugning og overblik over, om alle kan sidde ned. God 2. juledag til dig.

P1070501

Og midt på træet hænger et af mine forældres julehjerter, længere oppe hænger en juleklokke fra min morforældres hjem. Mit juletræ kommer aldrig til at blive et designertræ, det rummer minder om hele mit liv og alle de dejlige mennesker, som har været og er i mit liv.

28 kommentarer:

  1. Glædelig jul, Lene. Du er positivist, men ikke lalleglad, så fortsæt du bare.
    Jeg har lige pakket støvsugeren væk. Svigerfamilien kommer kl. 13 til julefrokost (den traditionelle, for det er mig, der er vært og bestemmer ;o) ). Vi bliver de samme 13 som juleaften, men jeg har ikke dækket til Ludvig den 14., for svigerinden har nr. 14 i maven, hun må da også tælle med, selvom hun ikke skal ha' tallerken endnu.
    I morgen kører vi så mod Jylland og min familie. Mine søskende kommer allerede i dag, så der bliver fyldt godt op hos far og mor, når vi kommer 11 mand.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette, god tur til Jylland :-)

      Slet
  2. Næ, du får vel bare det bedste ud af den situation, som du nu engang står i. Jeg synes selv, at det var svært at miste min far, mens han stadig var tilstede. Ikke desto mindre fik vi nogle dejlige timer sammen, men bare på et andet grundlag end tidligere. Vi var i en situation, hvor forandringen hos min far kom som at vende en hånd ifm meningitis. Den efterfølgende tur "ned ad bakken" gik trods alt sådan, at den ene dag ikke var så anderledes end den forudgående. Det gør det lettere at kapere, synes jeg.
    Så nyd endelig din tid med din far, og find glæde i de små ting. Det kan ikke svare sig at fokusere på det, som kunne have været. Mine minder om skønne stunder med min far "før" varmer stadig.
    Glædelig jul
    Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, tak. Det at miste, mens den savnede person stadig er hos os, er netop svært, og for jeres vedkommende kom omvæltningen brat, hvor vi fik det gradvist. Det gør også en forskel. Jeg nyder som dig minderne om dengang og nyder så nuet med den far, der er her nu :-)

      Slet
  3. Det var mange gæster! Men det skal nok være godt, hvis du bare kan nå at snakke med halvdelen, og det smitter til den anden halvdel - og mon ikke de er glade for din gæstfrihed?

    SvarSlet
    Svar
    1. Donald, alle var glade for at vi åbnede huset, og snakken gik livligt, men jeg tror ike jeg nåede at snakke med halvdelen ;-)

      Slet
  4. Glædelig jul. Jeg håber I får en dejlig dag med familien. Jeg oplever du er god til at finde JA-hatten og tage den på. Det er en kæmpe styrke for dig og de som er omkring dig. Lalleglad- nej på ingen måde. KH. Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, jeg er glad for dine ord :-)

      Slet
  5. Tror du har et veldig godt ståsted når det gjelder din far og hans sykdom.
    Vondt når foreldre forsvinner på den måten, men det hjelper ingen
    å være bare trist og negativ i slike situasjoner. Selvsagt er du trist.
    Men du er så utrolig flink til å være der for din far. Huske på alt det
    positive som har vært.
    Håper dere får en flott dag i dag sammen med alle de kjære
    familiemedlemmene som dere skal ha besøk av i dag.
    Utrolig at dere kan være samlet så mange. Her var vi fem på julaften.
    Og det er hele vår familie her på denne kanten av landet.
    Håper det blir flere etter hvert.
    ønsker deg ei fortsatt velsignet god julehelg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid, jeg er gift ind i en kæmpefamilie :-) Og tak for dine ord.

      Slet
  6. Jeg skulle virkelig ønske jeg fikk svar på min dispensasjonssøknad om unntagelse fra døden og alt annet jeg ikke vil, - men inntil det svaret kommer, må vi ta livet som det er. Demens er også en del av manges liv, - og det kan faktisk også romme verdifulle dimensjoner. Vi kan dele det som er ille inn i to avdelinger: Det vi kan gjøre noe med og det vi ikke kan gjøre noe med. Det siste må vi bare gjøre det beste ut av, - og så er det ikke vår skyld om det er ille. Det bare er. Og aller mest trøst finner jeg i setningen: Det er ikke farlig å dø.

    Hygg deg med en kjempestor familie, med din energi og ditt store overskudd både til din far og alle andre.

    God jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hege, ja den ansøgning har nok ikke store chancer ;-) Og du har ret, lad os fokusere på det, vi kan gøre noget ved, og jeg kan være med til at give min far en god her og nu oplevelse :-) Og jeg er ikke bange for at dø, jeg vil bare gerne leve meget længe endnu med alle mine sanser i behold.

      Slet
  7. Nej lalleglad er du bestemt ikke Lene. Jeg tænker det er trist, når demens rammer vores kære, men samtidig er det så vigtigt, at se den syge, som det menneske han og hun er og har været.
    Der bliver vist fart på hos jer i dag, nyd det i rå mængder. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, vi nød :-) Ja sygdom er altid trist, og apopleksi og demens giver varige skader, som ændrer det menneske, der er ramt og også deres familier. Derfor synes jeg som du at det er vigtig at have fokus på det menneske, som er, men også med tanke på det menneske, som var, og så være der.

      Slet
  8. Lalleglad var vist noget af det sidste, jeg ville kalde dig.
    I dag må du gerne være glad, men det kan man vel også kun være med så meget liv i hytten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak jeg var stjerneglad :-)

      Slet
  9. Glædelig jul Lene. Positivist - men ikke lalleglad.
    Rigtig god dag - med alle jeres gæster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, og positiv vil jeg gerne være, men ikke hele tiden og altid :-)

      Slet
  10. Jeg ved ikke helt om det er det, du mener, men min holdning er, at det man ikke kan ændre på, kan man jo lige så godt omfavne og lære at leve med - nogen vil måske kalde det fatalisme... Mit hjem bliver aldrig et design hjem af samme grund som dit juletræ ikke bliver et designertræ. Min historie er også tilstede i de ting jeg omgiver mig med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, dejligt at du også har historien og dit liv med dig i dine omgivelser :-)

      Slet
  11. Nej vi har da oplevet dine "mørke" og triste sider, så lalleglad vil jeg ikke kalde dig, men du er god til at se det positive i alting. Kan godt forstå at du savner den "tidligere far" at snakke med.
    Håber at du fik plads til alle gæsterne, der må godt nok have været fart på i går. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, tak , ja ind imellem kommer savnet.
      Der var fart over feltet i går, skønt :-)

      Slet
  12. Positiv realist, - det er nok et mere rammende udtryk.
    Sikke en dejlig ide med at samle så mange fra familien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak for de ord, dem vil jeg gerne betegnes som :-) Familietræf af den her kaliber holder alle af, men vi var godt nok træt i hovedet bagefter :-)

      Slet
  13. Det var godt nok en del mennesker at fylde huset med - men godt I har pladsen og muligheden for det - og så er det vel svært at være andet end positiv. Men lalleglad var nok ikke lige en betegnelse jeg ville hæfte på dig... Det lyder så hjernetomt og det er du da vist ikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, det håber jeg da ikke ;-) Og jeg har en herlig svigerfamilie, så besøg af dem er altid skønt

      Slet
  14. Jeg oplever dig som god til at leve livet, som det er; til at møde mennesker, hvor de er; og begge dele på en meget positiv måde. Selvfølgelig skal man ikke fornægte, at der findes mørke tider og negative mennesker, men man behøver ikke hænge fast i det mørke og det negative. Og det er lige præcis det, du ikke gør - så ville du for eksempel ikke invitere over fyrre mennesker hjem til jul, tror jeg. Det må have været en fantastisk dag for alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, det bliver for mørkt og trist, hvis ikke man ser glæden i nuet.

      Slet