FØLELSEN AF RIGDOM

For 33 år siden i november måned var jeg 23 år, jeg var tæt på at være færdig som sygeplejerske og jeg havde mødt en sød fyr fra Nordjylland om sommeren. Hans lillesøster og jeg gik begge på sygeplejeskolen i Viborg; selv om vi ikke var lige langt, boede vi på samme gang på sygeplejekollegiet. Den novemberdag skulle jeg møde hele hans familie for første gang til en børnefødselsdag. Jeg var noget spændt, det var en kæmpe flok, de tre yngste, hvor kæresten tilhørte, kendte jeg, men de seks ældre med deres familie var nyt bekendtskab. I min taske havde jeg en lille seddel, hvorpå jeg havde skrevet alle de otte søskendes navn, hvem de var gift med og hvad deres børn hed. I går var syv af de ni søskende samlet i vores hus, mange af deres børn med ægtefæller/kærester og 11 børnebørn var med, vi endte med at være 51 personer. Der blev snakket, der blev leget, vores lange gang er perfekt, når man gerne vil løbe stærkt, og sønnens sovesofa passede perfekt til at lave udspring fra. Kassen med duplo blev brugt flittigt af de yngste børnebørn, sønnens spil kom frem og hver en stoleplads blev udnyttet. Vi fik spist masser af kage, slik og småkager, vi fik sunget julesalmer, og vi fik spist hotdogs. Men først og fremmest var vi sammen. Og det er det vigtigste. Jeg er stadig i dag så dybt taknemlig for, at jeg har fået lov til at være en del af den familie. Den har beriget mig på så mange måder og har været med til at forme mig til den, jeg er i dag.

I dag er arbejdsdag for landmand og søn, der skal sorteres kartofler. Jeg læser datterens bacheloropgave, jeg er blevet bedt om at tage de kritiske briller på. Det er en helt anden verden end sygepleje, her handler det om æstetik, visuel perception og udstillingsteori, så jeg holder lige en pause med en kop te. Morgenhimlen udstillede sig selv på fortrinlig vis med muligheder for nydelse af æstetisk karakter og  visuel perception. God 3. juledag til dig, for husk julen er først lige begyndt, der er 9 dage tilbage.