Lige nu tænker jeg meget på min mor og julen. Min mor var lærer, hun var mor til fem, og der var rigeligt at se til i hverdagen. Så selv om vi fem børn syntes, at vi julede hele december, så kom der faktisk ikke julepynt op, før juleferien begyndte. Julebag og konfekt blev heller ikke lavet før da. Men hele december måned blev kalenderlyset tændt, adventskransen blev tændt, vi så julekalender i fjernsynet, og der blev også klippet lidt julepynt. Min mor tog ordet advent for pålydende, det betyder, mens vi venter, og dermed starter julen ikke 1. december, men juleaften, og så fortsætter den de tolv juledage. Så det trøster jeg med, når jeg får lyst til at banke mig selv oven i hovedet med manglende lyst til at pynte og jule. Jul skal det nok blive, og jeg samler på stjernestunder, de stunder hvor jeg er samlet med andre mennesker og har det godt sammen med dem. Forleden aften var en af stunderne, jeg havde tre af mine kolleger til strikkeklub, denne gang var det den ældre del af personalet, der var samlet. De andre gange har jeg været dobbelt så gammel som de andre strikkere. Vi hyggede os, mens vi fik strikket lidt og snakket meget.
I dag er der også udsigt til en stjernestund, og jeg glæder mig. Vi tre søstre i Jylland skiftes til at besøge vores far, men vi savner at være sammen, så i dag mødes vi alle tre hos vores far til eftermiddagste og julehygge. Det bliver godt, rigtig godt, og så vil jeg sende en kærlig tanke til min mor og slutte fred med mig selv og min manglende lyst og energi til julerier (men min julekrybbe er kommet op og glæder mig hver dag, jeg går forbi den)
God torsdag til dig.
Engang var hjemmet fyldt med juledimser fra slutningen af november, men efterhånden som børnene er flyttet hjemmefra, er traditionerne under forandring her. For mig handler jul ikke længere om at fylde hver en vindueskarm og krog med gran og glimmer - juletræet skal nok komme i hus og ligeså gaver, og så ser jeg også frem til dejlige dage med mennesker, der står mig nær og rolige stunder, hvor man intet skal udover at nyde nuet - jeg nægter at have dårlig samvittighed over, at jeg ikke længere laver 14 slags småkager og pynter op som i et mellemstort supermarked :)
SvarSletAnonym, tak for din dejlige kommentar, jeg tror også at det at der ingen børn er hjemme, er med til at ændre juleriet. Og dårlig samvittighed kan vi ikke bruge til noget, jeg er bare så ked af at jeg ikke orker noget som helst trods det jeg har ferie, men pyt :-)
SletTror det er greit å ikke ha full jul alt for tidlig.
SvarSletHer er det ikke bakt noe enda, men litt pynt
har begynt å komme frem. Visst jeg skal bli
ferdig må jeg starte tidlig. Men ferdig blir
jeg ikke før til neste helg tror jeg.
Håper dagen hos din far blir koselig.
Riktig god adventstid :)
Tak i lige måde Astrid, og lidt pynt er også oppe her :-)
SletMåske er det netop fordi du er opvokset med, at juleriet først starter senere, at du ikke er kommet i gang, og din smådårlige samvittighed er ikke styret af, hvad du helst vil gøre, men af at alle andre pynter i hele december. Lad det fare, nyd dagen med dine søstre og pynt op til jul når det passer ind i dine planer.. :-)
SvarSletGod dag til dig Lene
Tak Inge, jeg tror snarere at det er manglende børn hjemme, der gør det ;-) Og det er nok mere det, som jeg skrev i første kommentar, at jeg slet ingen energi eller lyst har til noget som helst andet end at være sammen med mennesker, der bekymrer mig lidt. Men når det nu skal være sådan, så er det skønt at vide at jeg har fri fra d. 21 - 29 december, det har jeg aldrig prøvet før :-)
SletÅh, hvor er jeg glad for at du har skrevet om din mor her. Hun havde da den helt rette indstilling til december måned. Man ved, julen er på vej, men pga travlhed med alt andet, så juler man, når det er jul og ikke i evigheder før. Det vil jeg huske hvert år fremover og ikke den dårlige samvittighed over, at jeg ikke gider jule før det er jul. Tak, Lene :)
SvarSletMette
Selv tak Mette, til gengæld glemte min mor sommetider at man godt måtte springe over hvor gærdet er lavest, når så juleferien startede ;-) Den disciplin er jeg god til :-)
SletJeg holder med dig i, at julen først rigtig starter til jul og ikke til december :-) Jeg synes efterhånden, jeg har fået sat skik på mine juleforventninger til mig selv: Jeg gør det jeg hygger mig med, det andet lader jeg ligge. I år har jeg for en gangs skyld ikke så travlt på job, så jeg har prioriteret at være social i december. Det hygger jeg mig med og det må være det vigtigste. :-)
SvarSletPollyanna, og jeg er enig med dig, så jeg ved ikke hvorfor det går galt indeni mig i år, men nu er jeg også afklaret :-)
SletDet var et dejligt indlæg om jul og julerier, Lene. Din mor var nok en klog dame, når hun tænkte lidt over betydningen af advent, især når nu hun skulle arbejde helt indtil jul og med en stor børneflok. I har garanteret haft det rigtig skønt sammen.
SvarSletI dag fortolker vi vist adventen mere som: "Yeah, nu er juleriet kommet" :-)
Conny og hele blogland svømmer over med alle mulige kreative input fra dag 1 :-) Ja vi har snakket sammen om at vi faktisk syntes, vi manglede julepynten i december hos vores forældre, da vi selv var blevet forældre, men vi syntes altid at der var masser af julestemning, da vi var børn.
SletIkke to er ens, og julen kommer, når den får lov at komme. Du kan dog ikke give den lov til at komme senere end d. 24. ;-)
SvarSletDårlig samvittighed kan ingen bruge til noget - især ikke når det er over for en selv ... din mand er sikkert helt ligeglad, og du har jp fået pyntet, til dine børn kommer hjem til jul, ikke?
Ellen, jeg har ændret julesmag, så nu kan mine børn få lov til at pynte videre, når de kommer hjem d. 21. For jeg er ikke tilhænger af julepynt over det hele, som alle mine julekasser vidner om, jeg tidligere havde :-) Dårlig samvittighed har jeg vel ikke, men jeg er bare dybt forundret over at jeg i den grad hellere ville strikke og se julefilm end pynte op til jul og bage småkager :-) Og det sidste var jo det, jeg tog ferie for ;-)
SletDet lyder fuldstændigt som min jul. Jeg har også haft et hjem hvor julen startede - til jul, selvfølgelig. Og jeg kan bestemt også nikke genkendende til den manglende julelyst (jeg som altid har elsket julen). At børnene er væk er helt sikkert af betydning, men hvorfor gøre det til et problem? Brug hellere ferien på at gøre det du har lyst til :-) Samværet med dem vi holder af er den rigtige jul.
SvarSletDitte, du har fuldstændig ret og den beslutning er taget og alligvel vågner jeg her til morgen med en hjerne, som ikke kan give slip, men jeg vil ikke lade den følelse få overtaget, basta :-)
Slet