ORDENSMENNESKE? MIG? NEJ

Vi hæfter hurtigt prædikater på hinanden, det hjælper os vel til at finde en vis orden i tilværelsen. Da min svigerinde sagde, at jeg havde vel nok en orden i mine skabe, kiggede jeg på hende og tænkte så meget rødvin har vi da ikke drukket på nuværende tidspunkt. For er der noget, jeg ikke har, så er det lige netop det. Det der med at gøre skabe rent og rydde op i køkkenskabe, det er noget, der hvert år står på ønskesedlen til den perfekte Lene, og det bliver nærmest aldrig opfyldt. Men at jeg har et vist system i køkkenskabene i forhold til køkkenservice, det har jeg fundet ud af, når andre har tømt opvaskemaskine, og jeg derefter ikke kan finde tingene. Det gør så ikke noget, for jeg påskønner hver gang, andre gør det.

Her til morgen gjorde jeg min morgenmad klar nærmest i søvne, tallerken ud af skabet, ske ned fra stativ, frugt fra frugtkurven, kniv fra skuffen, mandler og svesker fra det andet skab, skyr og A38 fra køleskabet, kanel fra skabet, drysse, drysse og røre rundt. Mens jeg rører rundt, vågner jeg op, det der drys, som nu er blandet godt sammen med alt det andet, ligner da ikke kanel. Et kig på glasset, det var spidskommen! Ud med hele skidtet og starte forfra. Så system i forhold til madvarer har jeg altså også, jeg glemte det blot i går aftes, da jeg stillede glasset med spidskommen tilbage i skabet, efter jeg havde lavet coleslaw.

Og naturens orden er nærmest ophævet på billederne ovenfor, her legede bladet linedanser. Det stod fuldstændig frit og ubevægeligt på sålbænken. Når man gik tæt på, kunne man så se, at bladet var blevet fanget i en tråd fra et spindelvæv. Og sådan er det vel også med os mennesker, når vi kommer tættere på hinanden og ser godt efter, så er alt ikke, som vi først antog. God tirsdag til dig.