tirsdag, juni 24, 2014

24 TIMER

Jeg har haft de skønneste 24 timer, jeg er dødtræt nu, men hold da op som jeg har grinet. Min ældste lillesøster, som er 21 måneder yngre end mig, har været på besøg. Hun er lægesekretær på en neurologisk afdeling andetsteds i landet og også her har man dagafsnit, her har man dog åbent hver dag, også i weekenden, og det betyder, at der skal være sekretærer på arbejde. Så pludselig har min søster også hverdagsfri, og længe har hun drømt om at besøge mig, når vores fridage faldt sammen, det gjorde de så nu. Sankt Hans aften tilbragte vi hjemme med høj sol og tørvejr. Vi lavede lækker mad, dvs min aftensmad var nem at lave, jeg havde en rest kartoffelsalat, som blev peppet op med tern af soltørrede tomater og feta. Der var også en skål blandet salat, som fik fornyede kræfter med spidskål, ærter og edamamebønner. Dertil lavede jeg gratineret blomkål, som jeg er blevet helt vild med, og så stegte jeg et par vildgåsebryster, som blev skåret i tynde skiver. Min søster lavede den lækreste tærtebund af marcipan, smør og limeskræl. Ovenpå kom flødeskum med limesaft og flormelis i, og til sidst blev den toppet med danske jordbær. Vi kunne nærmest trille i seng.

P1090265

Planen var derfor klar, vi skulle løbe 5 km fra morgenstunden, men hvor vi for tre uger siden i min søsters sommerhus sagtens kunne løbe sammen, så havde jeg en offmorgen, vi blev nødt til at gå en del af vejen, jeg kunne slet ikke finde rytmen. Heroppe skinnede solen dejlig og morgenmaden, som passede sammen med landmandens formiddagspause, blev nydt ude på terrassen. Her snakkede og hyggede vi os sammen indtil mørke skyer sidst på formiddagen fik os skyndsomt til at tage alt ind.

Lidt senere drog vi til Aalborg for at shoppe (min søster ville lære mig dette), her skinnede solen dejligt varmt, så paraplyerne blev i bilerne. Vi var inde i Aalborg i fem timer! Jeg har da aldrig brugt så lang tid i byen, med mindre det var storejulegaveindkøbsdag. Først satte jeg det lange ben foran, indtil min søster mindede mig om, at vi skulle jo shoppe, og det betød, at alle butikker skulle kigges på og mange skulle også studeres indefra, så ned i tempo med mig. Vi fik handlet, jeg fik to T-shirts og en bikini.

Vi grinte sammen over den overgearede ekspedient i T-shirtsbutikken. Lene :jeg vil gerne havde den T-shirt i XL. Ekspedient: XL, hvorfor i alverden vil du det? Den sidder da perfekt på dig. Nå men jeg finder den da lige. Tid går og mens ekspedienten går ned af trappen, siger hun højt: værsgo søde skat nu kan du så prøve den. Min lillesøster kiggede op fra et tøjstativ for at se, hvem det dog var, at ekspedienten tiltalte sådan. Da hun så det var mig, måtte hun lige trække på smilebåndet. Og bagefter blev de to sindige jyder enige om, at hun nok ikke var fra Jylland.

Vi var også på udkig efter en maxikjole til mig, men lige der i prøverummet gik det op for mig, hvordan nogle kendisser kan blive fanget med afslørende billeder af, at de er uden trusser. Trussernes kant gør ikke noget godt for en lidt fyldig kvinde, hvis hun trækker i en tætsiddende maxikjole. Jeg købte en kjole til sønnens dimission, der er helt perfekt til mig, den understøtter barmen og falder derefter let og lækkert, så ingen kan se topmave og sidedeller. Desværre fandt jeg ingen maxikjole med det snit. Jeg må søge videre.

P1090274

Til sidst sluttede vi af med lækker mad på en cafe, og desserten blev Paradis-is. Herefter satte vi os i hver sin bil og kørte hjem. Hvor har jeg dog bare hygget mig.

10 kommentarer:

  1. Skønt døgn I har haft sammen, og flot kjole du fandt til sønnens dimmision. :-) din søsters kage er lige mig, den gad jeg godt ha smagt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, vi har samme smag :-)

      Slet
  2. Ved du hvad Lene, jeg gider simpelthen ikke høre, at du taler om, at du har topmave og deller - det har du nemlig overhovedet ikke PUNKTUM
    Jeg giver dig ret i, at hun ikke var fra Jylland - jeg ville også have gloet på hende og måske spurgt, hvor vi kendte hinanden fra (afhængig af min dagsform).
    Kagen ser lækker ud :) Selv om jeg egentlig har det lidt svært med jordbær (kogte kan jeg slet ikke enes med), men friske går det nogenlunde med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, jeg kan rigtig godt lide min krop, men kødet bliver løst, når man bliver ældre! Og så får trusser altså delt kødet i to under en stram kjole :-) Min søster og jeg endte med at grine sammen i stedet for at sige noget. jeg elsker jordbær, så sådan en kage er lige mig.

      Slet
  3. Jeg elsker også maxikjoler, men det kan være lidt svært, når man både har en lidt fyldig overdel og ikke er særlig høj. Jeg har tidligere købt et par kjoler her, som dog mest var til strandbrug:

    http://www.landsend.co.uk/Search?q=maxidress

    De amerikanske størrelser er ret store, så jeg plejer at kunne bruge en str M eller L, desværre er de fleste vist blevet så populære, at de er revet væk :-(

    Triumph har sådan nogle trusser, hvor kanterne nærmest ikke kan ses, sådan et par brugte jeg sammen med min maxikjole i Grækenland :-)

    Det lyder som om en rigtig dejlig dag og shoppingtur, i havde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henriette, de kjoler ser lækre ud, jeg fandt også flere af samme slags som jeg allerede har købt, men i maximodel :-) Jeg må kigge på de trusser, men de er nok desværre ikke ren bomuld og jeg kan ikke tåle andet.

      Slet
  4. Så fint det må være å ha en søster. Hørtes virkelig ut som dere har hatt noen fine dager sammen.
    Men maxikjoler har jeg aldri hørt om. Er det en oversized kjole i romslig størrelse?

    Ha en god dag der sør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elisabeth, maxikjole er bare en lang kjole :-) I mine unge dage hed det mini, midi og maxikjoler, vi havde alle varianter. Jeg er så heldig, at jeg har tre søstre og ni svigerinder, sikke en rigdom :-)

      Slet
  5. Sikke en dejlig dag, du beskriver! Jeg tror, mine to døtre har det sådan sammen, og de er heldige at bo tæt på hinanden. Med tre brødre har jeg af og til drømt om en søster, men sådan er det altså ikke.
    Kjolen til dimissionen ser vildt lækker ud - så du må have følt dig rigtig godt tilpas.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, kjolen er så dejlig at have på og med en lille bolero dertil behøvede jeg ingen jakke :-) Min datter har ingen søstre, så hun har masser af veninder, det er så til gengæld en mangelvare i mit liv :-) Man kan ikke få alt.

      Slet