HYGGEFAGSNAK

Jeg har været sammen med mine to kolleger i dag, de fik brunch med skyr, frugt, pandekager, boller, knækbrød, ost og hjemmelavet syltetøj. Vi fik genopfrisket vores tur til Nice, vi fik genopfrisket vores faglige input. Og vi fik drøftet hvem, der tog hvilke emner og fremlagde for de andre. Men vi fik også grinet og fortalt historier om travle vagter, som har det med at få lidt lystfiskerhistorie over sig. Forstået på den måde, at jo flere gange de bliver fortalt, jo mere detaljerede og dramatiske bliver de. Det var sjovt at høre om en af historierne, som jeg var part i, fortalt af en, som havde fået den fortalt af den kollega, jeg stod sammen med søndag aften. Det var ikke, fordi den var forkert, den havde bare et andet fokus, end når jeg fortalte den. Jeg vil altid huske den aften for, at jeg kom til at sige til en læge fra et andet speciale, at han lige nu havde bekræftet mine fordomme om det speciales læger. Han så helt forskrækket ud og spurgte ind til hvorfor, han fik forklaringen, og efterfølgende tog han sig faktisk tid til at at fortælle mig, hvorfor han handlede sådan. Se dermed blev jeg klogere på noget, jeg ellers intet ved om. Og det er jo typisk i de situationer, at vi fejlbedømmer andre mennesker; når vi ikke forstår deres handlemåder set ud fra vores egen lille verden og vores viden om tingene.  Vi ved det jo godt, men det er så let at glemme. Verden er tit nemmere at leve i, når man blot anskuer den fra eget ståsted.

God aften til dig, her skinner solen herligt, tøjet tørrer på snoren og livet er godt.

Og landmanden skulle bruge noget ballast, så han kunne gøre rent i krogene på motorcyklens forhjul, det blev så hans kone, der havde tyngde nok til det. Imens kunne hun så lege med kameraet.