torsdag, juni 05, 2014

SKYND DIG, TAG KAMERAET MED

Jeg havde netop lagt mig i sofaen, træt efter dagens arbejde, da landmanden åbnede bryggersdøren og råbte overskriften. Jeg havde en forventning om et dyr, undrede mig godt nok over, at han råbte, for ville dyret så ikke forsvinde? Det var et dyr, et insekt, og vi har aldrig nogensinde set et sådan insekt.
P1090205
P1090209
Det ville ikke flyve, og når landmanden tilbød det en pind, klamrede det sig blot til pinden.
P1090214
P1090210
Landmanden flyttede det op på en gammel malketrappe, her sad det et stykke tid, hvorefter det fik så megen luft under vingerne, at det fløj æresrunde i gården som en lavtflyvende helikopter og forsvandt ud i haven. Har du nogen sinde set det før?
P1090216

Opdatering: En anonym kommentator hjalp, insektet er en dueurtsværmer og er faktisk ganske almindelig her i Danmark!

22 kommentarer:

  1. Nej, det har jeg godt nok aldrig. Den ser nuttet og lidt farlig ud på en gang.

    SvarSlet
  2. Måske en dueurtsværmer, der var lidt træt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anonym, du har jo fuldstændig ret :-)

      Slet
  3. Hold op, den er flot, men hverken John eller jeg har set sådan en fætter før. Den må lige være kommet ud af puppen eller også er den kommet direkte fra Afrika eller noget, siden den var så træt.
    Spændt på, om du finder ud af, hvad det er for en sværmer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, anonym ovenfor har ret, det er en dueurtsværmer og endda almindelig her i Danmark! :-)

      Slet
  4. Den ser jo kæmpe ud! Har aldrig set sådan en, men hvis du googler dueurtsværmer, som Anonym foreslog, så ser det meget rigtigt ud, og der står oven i købet, at den er almindelig og udbredt over hele landet... Og at det er en sommerfugl, dog aftensværmer.
    Den var værd at forlade sofaen for :)
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, ja jeg har også set det link, og det er utroligt at når den er så almindelig, at vi ikke har set den før :-)

      Slet
  5. Hehe nej det har jeg ikke Lene :-) men den ser da interessant ud og fedt den flyver sm en helicopter... Herligt Landmanden tænkte på dig og at du skulle have kameraet med ud, for at tage billeder af den lille fyr (det er jo som regel hannerne, der er de smukkeste i dyreverdenen)...! Så det må næsten være en han, så smuk den er :-) God Grundlovsaften! Kram OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina og i lige måde. Om det er en han skal jeg lade være usagt, det stod der ikke noget om da jeg googlede dueurtsværmer (for sådan en er det) :-)

      Slet
  6. Jeg kom bare tilfældig forbi og så være så heldig at se den fine og sjældne insekt. Nej jeg har aldrig set en sådan.
    Fine billeder.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for forbikig, Landbohaven :-) Og det er jo utroligt at vi ikke har set den, når den er så almindelig.

      Slet
  7. Sikke en mærkelig fætter. Det kan godt være, den er almindelig, men jeg har ALDRIG set noget lignende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg kan kun tilslutte mig din bemærkning :-)

      Slet
  8. Jeg har aldri sett noe sånt, men at det finnes rosa insekter i 2014 forundrer meg ikke. Det er helt sikkert et kvinnelig, veldig feminint insekt, - antagelig finansiert av en stor kleskjede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Hege, i dag måtte jeg for første gang have gang i translate-google. Jeg kunne simpelthen ikke regne ud hvad kleskjede var. Men du har ret, den er helt sikkert financieret af en stor tøjkæde :-)

      Slet
  9. Prøv at sende billede og spørgsmål til Naturstyrelsen.
    Jeg har gjort det et par gange og har efter nogle dage fået svar. Det er en fin service.
    Det er da en fantastisk skabning, I har haft på besøg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg fik svar af Anonym (anden kommentar), det er en dueurtsværmer :-)

      Slet
  10. Har heller aldrig set, men så blev jeg klogere. Og hvor er den fin :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, den var så fin og farvestrålende :-)

      Slet
  11. Hvor er den flot...har aldrig set sådan en. For et stykke tid siden sad der en "kamuflage sværmer" på vores trappe...der blev osse taget billeder og ledt på nettet. Datteren fandt ud af at det var en LINDE SVÆRMER...aldrig set her på matriklen før. Hilsen Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Joan, ja i betragtning af at den skulle være almindelig, så er det sjovt at vi er så mange, som aldrig har set den før :-) Godt at I også fik sat navn på den ukendte sværmer :-)

      Slet