SOLSTRÅLER

December, januar, februar og marts måned bød på 10 nye kolleger, som skulle introduceres. I samme periode skulle vi starte vores nye forløb med hurtig – hurtig trombolysebehandling, og afsnittet gik fra at være en af flere akutte apopleksiafsnit til at være det eneste i Region Nord. Vi var mange af de erfarne, der var bekymrede. Kunne vi formå at bevare vores gode arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og godt kollegialt sammenhold med masser af humor, latter og hjælpsomhed? En af de ti fandt hurtigt ud af, at hun var havnet på den forkerte hylde og fik heldigvis et job på det afsnit, hun rigtig gerne ville. Vi er kede af, at hun rejser, men er samtidig glad på hendes vegne, hun er en meget dygtig sygeplejerske. De andre ni har jeg sammen med min souschef haft tre måneders samtale med, lidt forsinket, og derfor blev den sidste afholdt i dag. HVER eneste roser os for vores måde at være på. HVER eneste fortæller, at de føler sig tryg ved at sige, hvis der er noget, de ikke ved eller ikke forstår, fordi de VED, at vi altid er klar til at hjælpe dem, enten praktisk eller med gode råd/vejledning. Jeg er så PAVESTOLT af mine kolleger, jeg sad med et kæmpestort smil til formiddagsteen, og i morgen får alle en mail om det her, de fortjener alle ros for den indsats, de har leveret. Vi  har fået nye kolleger, som er fagligt dygtige, men også med det samme har taget aktiv del i det sociale liv, der er på og uden for afdelingen. De er en gave til os, men de har også fået en gave i form af en afdeling, der bød dem ordentlig velkommen og ikke blot lod det være ved ordene.

Herhjemme skinner solen også rigeligt, jeg sveder med anstand, mine hedeture er kommet tilbage i tifold mål, og jeg som troede, at jeg for længst var over det pjat. Nu vil jeg tage op og træne, så er der da en årsag til, at jeg sveder. Det er lige før jeg glæder mig til vejrskiftet på fredag, for søvn og energi er ved at være påvirket af varmen.