fredag, marts 04, 2016

Hatten af for mine kolleger

To gravide er sygemeldt, en kollega går med en brækket arm, flere er sygemeldte med influenza, forkølelser og alskens virushalløj, ferie skal afholdes hele året rundt og også i denne uge. Fire nye kolleger skulle introduceres, der var faktisk flere studerende, elever og nye kolleger på arbejde i denne uge, end der var fast personale. Ikke desto mindre kom vi gennem ugen, alle patienter og pårørende blev passet og plejet. Studerende, elever og nye kolleger måtte af og til finde sig i, at det ikke var den optimale læringssituation, men nu er det fredag. Må afdelingen få en fredelig weekend, og må alle, der har fri, slappe af og lade op til næste uge.


Da jeg ville finde et billede på min bærbar, røg jeg tilbage i tiden, til dengang jeg gennem bloggen mødte Charlotte og erfarede, at hun afholdt retræter. Jeg nåede to af slagsen i Skovhuset med Charlotte som retræteleder og en læsekreds i Charlottes menighed, før hun skiftede bopæl. På billedet af skrivebordet i Skovhuset ligger et smukt pennalhus, som jeg fik af Hanne, da jeg startede på min diplomuddannelse. Og mens jeg sidder her, tænker jeg på alle dem, jeg har kendt gennem bloggen og deres blogge. Jeg har mødt flere af jer og glæder mig til, når det forhåbentlig kan lykkes at ses igen. Nogle blogge og bloggere er her ikke mere, og i går sendte jeg en kærlig tanke til dem.

Til efteråret er det 10 år siden, at jeg startede min blog. Her i marts eller april er det 10 år siden, at jeg læste en avisartikel om fænomenet blogging og om Liselotte. I de ti år er mine børn gået fra at blive studenter til at være voksne mennesker med al det besvær og de glæder, som det medfører. I de ti år har jeg udviklet mig sygeplejemæssigt, den gang havde jeg ingen intentioner om at ændre på min stilling som sygeplejerske med en enkelt dag ud af 15 månedlige arbejdsdage til at dykke ned i apopleksi og sygepleje. Nu har jeg taget en diplomuddannelse og arbejder 12 af de 15 dage med udvikling, undervisning og uddannelse for at højne sygeplejen til mennesker med apopleksi  (ret beset mere, for mine fridage har jeg med at inddrage til sygeplejearbejde) Tiden går og jeg tager snart hul på det sidste år i 50'erne. Jeg har ingen problem med at blive 60 næste år, jeg kan bare ikke forstå det, fordi jeg synes stadig, jeg mangler noget voksenpondus for at kunne være en på 60. Pyt jeg må bare lade som om.

Jeg får besøg af kære blogveninder i morgen, ja det må jeg vist godt kalde dem, vi har kendt hinanden i 8-9 år, fulgt med i hinandens liv gennem bloggene og nu altså også instagram, og jeg glæder mig til morgendagens besøg. Så nu vil jeg pleje mig selv med sofadynehygge og havregrød, så er jeg klar igen. Det er måske der, jeg først og fremmest kan mærke, at jeg er i den sidste ende af 50'erne. Der skal længere restitutionstid til, når dagene har været spændende, men fyldte og energikrævende.
God aften til dig.

9 kommentarer:

  1. Det er også temmelig ofte, at jeg tænker på, hvor meget blogland har givet mig. Man bliver klogere, og man møder nye, spændende og dejlige mennesker. Jeg har kun været med i godt syv år og er jo en årsunge sammenlignet med dig, men jeg har nydt alle syv år.
    I ønskes et godt blogtræf i morgen - eller hvad I nu kalder det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har også nydt og nyder stadig. Tak, blogtræf kalder vi det ikke, men blot hyggekomsammen :-)

      Slet
  2. Jeg elsker dine tanker og formuleringer omkring alder. Jeg tror, jeg hopper på vognen også. Jeg vil også bare lade som om, jeg har styr over det, når nu jeg til efteråret runder de 50. Alt andet kan man vel ikke være bekendt :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, lad du bare som om, så vil du opdage at du har styr på det :-)

      Slet
  3. Blogland er noget specielt. Og som med det meste andet, så skal man give for at få. Du er en "giver", og derfor har du måske fået så meget. Jeg håber, I får en dejlig "komsammen".

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak for ordene, jeg synes jo de fleste bloggere er givere, for man lærer og bliver inspireret, også der hvor man absolut ikke er enig, så lærte man det om sig selv :-)

      Slet
  4. Hanne, tak og jeg bliver først 60 næste år, lige om lidt bliver jeg 59 :-) Så 10 års jubilæum for bloggen i år, næste år 60 år og året efter 25 års jubilæum som sygeplejersker i region Nordjylland :-)

    SvarSlet
  5. Det at tage en tur ned af Memory Lane er dejlig, jeg gør det ofte, og finder fantastiske tanker/oplevelser på turen.
    Tak for nogle skønne tanker.

    SvarSlet