tirsdag, november 29, 2016

Liverpool

En time til at slappe af er ordinationen, min kollega og jeg har givet os selv. Dagen i går bød på forsinkelser med første fly fra Aalborg til København, hvilket betød, at flyet til Manchester var fløjet. Så vi fik en længere rejse ud af det med mellemstop i Amsterdam, før vi landede i Manchester kl 13 mod 9.30. Det betød så også, at den første del af konferencen i Liverpool, som var rettet mod sygepleje, måtte undvære os til de første sessioner, vi nåede dog sidste del. Dagen i dag har budt på indlæg efter indlæg, og da vi er beordret af vores ledere til at deltage i gallamiddagen i aften, så hoppede vi over sidste del af programmet for i dag. Der er ikke alt, der er vores interesseområde, så nu slapper vi af. Generelt kan jeg igen sige, at vi er rigtig godt med på alle områder, så det bliver i detaljen, at vi skal finde mulige udviklingsområder for vores afdeling.

I går aftes nåede vi at gå en tur i byens gågader og se på julepynt, inden vi fandt et sted at spise. Vejret var lige tilpas, en anelse koldt, så man havde fornemmelse af vinter, men stadig varmt nok til at vi ikke frøs. Jeg elsker julepyntede byer, og Liverpool er ingen undtagelse. Og turen hjem til hotellet i dag blev med stop ved havneområdet og et løfte til hinanden om, at vi i morgen i en pause skal op i pariserhjulet, mens der er lyst. God aften til dig.



10 kommentarer:

  1. Surt med forsinkelsen. Selvom I er godt med og måske ikke får så meget fagligt med hjem, er det altid godt at møde kollegaer og udveksle erfaringer. Nå ja, og så skader det da heller ikke med et par oplevelser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, forsinkelsen var i sig selv træls, men mere træls, fordi det var den dag, hvor der var sygepleje på programmet og med muligheder for at spotte monofaglige kolleger. Men oplevelsen kunne de ikke tage fra os :-)

      Slet
  2. Så fik Eric lige sagt alt det kloge, jeg også ville have sagt!
    Nå, men jeg er altså enig med ham :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er godt at være enige :-)

      Slet
  3. Det ser skønt ud, men UF! med det pariserhjul; tænk at I tør! Brrr......

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, vi kom aldrig op i det, syntes det var for dyrt og der var overskyet næste dag :-)

      Slet
  4. Sådanne ture var energigivende da jeg var ansat. Det er de sikkert stadig. Når man er nået frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, det er energigivende og hårdt :-)

      Slet
  5. Lyder som en dejlig oplevelse. Godt at du finder seværdige gåture hvorend du befinder dig. Det er en gave at kunne, ved du godt det?

    SvarSlet
    Svar
    1. KS, der var du jo :-) Og tak, det er jeg glad for at du kan se.

      Slet