Modsat min kollega, som skal arbejde i dag, har jeg fri, og det er jeg glad for. Kroppen er træt og det samme er sjælen, så det er godt at være hjemme igen. Landmanden er på jagt, Istvan har accepteret det og slapper af i bryggerset, og min fridagsplan er færdiggørelse af regnskab og pudsning af vinduer. Nu får vi at se hvor langt, jeg når, ellers er der en hel december måned til at få vinduerne vasket i og til at pynte op i. I år nåede julekasserne aldrig op på loftet, så de er nemme at finde frem.
Teen nydes efter tre dage med english breakfast tea, som ikke er min kop te. Og flyturenes te afhang meget af, om det var en, der tænkte, et par minutter fra eller til, før jeg fisker posen op, kan vel ikke gøre en forskel. Lad mig sige til mine ikke tedrikkende læsere, trækketiden er alt afgørende for, om teen kan drikkes. Smage kan man altid diskutere og for dem, der glad og gerne putter mælk i deres te, kan den engelske te sikkert være en nydelse. Nå nej min skotske svigersøn drikker den sort og holder meget af den, det gør jeg ikke.
Mens rengøringsfirmaet sørger for, at mit hus dufter rent og dejligt, har jeg ordnet regninger og surfet lidt rundt på nettet. Imens har indlægget her måttet vente, for det er startet op på en computer, hvor billederne ligger, og den snakker ikke sammen med kontorcomputeren, det kunne de helt sikkert nok gøre, hvis man var ITkyndig. Det er jeg så ikke, jeg gad godt være det, her i huset er jeg den, der forsøger at sætte mig ind i IT, for landmanden hoppede af den vidensvogn, og jeg opdagede det ikke. Og nu mener han, det er for sent at indhente vognen, det løb er kørt. Så jeg sidder alene med undren over, hvorfor Open Live writer på den ene computer har stavekontrol, men ikke på den anden? Hvorfor opdatering af medarbejdersignatur medførte, at firefox blev fjernet fra den computer, når nu det var den browser, jeg kun kunne bruge, når det gjaldt alt med java? Nu har jeg så fundet ud af at Internets browser også kan. Egentlig kunne jeg bare installere Firefox igen, men det orker jeg ikke.
Jeg orker gerne en gåtur og en tur i LOOP, men det må vente. Nu skal jeg være struktureret, for i aften venter der julestrikkecafe, og jeg glæder mig. Jeg har nærmest ikke rørt mit strikketøj siden sidst, og det er to måneder siden, så nu skal det være.
Weekenden står på aftenvagter, og mens jeg fik gjort rent og ordnet regninger, kom en sms om, at min søde kollega måtte kapitulere og melde sig syg. Hun har heller ikke lydt godt de tre dage, vi var sammen. Jeg satser på, at jeg ikke er blevet smittet. Hun var rigtig god til ikke at hoste på andre, hele tiden at have lommetørklæder på sig og aldrig pudse næse uden at have muligheden for at vaske fingre bagefter.
Du ønskes en god 1. december, forhåbentlig uden forkølelse og influenza.
Rigtig god 1.december til dig også, håber du kommer på højkant igen - men en fridag og te...det lyder virkelig ganske vidunderligt!
SvarSletSkøreliv, tak, jeg nyder også dagen og de næste tre dage er jeg i aftenvagt, så er der dømt langsom morgenstart med tedrikning :-)
SletEn travl 1. december for dig, lyder det til. Men så kan du hygge og slappe af i aften. Jeg skal også til strikkecafe, på det lokale bibliotek, hvor der blev opfordret til nissehuer og clementiner ;-)
SvarSletConny, jeg sørgede også for at slappe af, så vinduerne måtte vente :-)
SletVelkommen hjem.. efter en noget tumultarisk tur.
SvarSletMen plan og struktur får du da det bedste ud af dagen. Min gåtur er udsat til i morgen. Vejret her er meget vådt!
Og rigtig god, hyggelig strikkecafe. Jeg gad godt... men jeg gider ikke køreturen i mørke.
Tak, Anne, jeg kom heller ikke ud og gå. det var en rigtig hyggelig julestrikkecafe, men jeg kan godt forstå at du ikke tog turen.
SletJeg tror at kaffedrikkere gerne vil have stærk te, for vi er jo vant til at vores varme drik smager af noget :-)
SvarSletPollyanna, min te på flyet lignede kaffe :-)
SletMin erfaring er, at man ikke skal forvente noget godt af, at drikke te i England, næ men køb noget god te derovre og lav dig en skøn kande te på den rigtige måde herhjemme, så er det lykken. Velkommen hjem efter din englandstur, og forhåbentlig er du ikke blevet smittet. Kh Marianne
SvarSletTak, Marianne, jeg nåede ikke i tebutikker, det må jeg prøve en anden gang. Og jeg slipper vist for forkølelsen :-)
SletIkke-tedrikkere har nogle sjove forestillinger om te! Og de kan som regel ikke fremstille drikkelig te. Jeg får knopper, når jeg ser folk, der hidsigt dypper en pose med te-savsmuld op og ned i en kop vand. Det eneste, de opnår er at trække garvesyren ud og ikke aromastofferne - ikke så underligt, at man så ikke synes at teen smager godt :-)
SvarSletOg nej: English Breakfast Tea er ikke min kop te, heller - der er nemlig alt for meget garvesyre i :-)
Her i huset er det også mig, der er den it-ansvarlige, men jeg kan godt mærke, at jeg savner at blive opdateret via mit arbejde, hvor jeg fik en masse viden forærende.
Ellen, min erfaring er at teposen skal være i koppen i kort tid, for ellers bliver teen bitter. jeg kan bedst med løs te :-) Og jeg orker simpelthen ikke at sætte mig ind i IT, selv om jeg burde.
SletVelkommen hjem til en dejlig velbrygget kop te, IT udfordringer, kontorarbejde og en vel fortjent fridag.
SvarSletKrydser fingre for du ikke bliver ramt af sygdom, håber selv jeg slipper.
Tak, Abildjyde, og jeg håber vi slipper for sygdom :-)
SletSynes du har nogle meget relevante IT spørgsmål. Og lige på stående fod har jeg ingen kvalificerede svar. Men vil da gerne have en opfølgning, hvis du på et tidspunkt får hoved og hale i stavekontrol, browser og på computernes indbyrdes dialog ;)
SvarSletVelkommen hjem. God weekend.
Tak, KS, og om jeg får hoved og hale i det, ved jeg ikke. Jeg lever jo fint uden ;-)
SletTak, Hanne, jeg har dropbox, og det ville så kræve at mine billeder skulle uploades til den. Men det kræver at jeg først får dem kategoriseret og sorteret og ... så det får jeg ikke gjort nu :-)
SvarSletTak, Hanne, jeg kender teamviewer fra mit samarbejde med vores ITservicemand. Det er en rigtig god måde at kunne få råd på via mobil :-)
SvarSlet