torsdag, december 22, 2016

Juleforberedelser

Lige så stille går det fremad, det ene punkt efter det andet bliver streget. Mit mål er, at hængepartier er væk lillejuleaften. Som barn husker jeg kun juleforberedelserne som hyggelige, men jeg kan også godt huske en mor, der indimellem så lidt stram ud, når hendes fem børn ville diskutere, hvorfor de skulle gøre nogle ting, for det var da lige gyldigt, når nu vi kun skulle være os syv. Jeg øver mig i at være her og nu og sige vi når det, vi når. Og det synes jeg faktisk, jeg er god til, og for det meste når vi så også det planlagte. For mig varer julen jo længere end for mange af mine læsere, så jeg skal ikke til at fjerne al pynten 3. juledag. Og det nyder jeg. Bare tanken om at stå tidligt op 4. juledag (hvor jeg skal arbejde) og komme ind i stuen, hvor juletræet står tændt, får mig til at smile og fryde mig over julens små lysglimt.

P1050075

Begge børn er hjemme, det føles godt og helstøbt. Jeg er masseret igennem af min fysioterapeut, min frisør har taget sig af hår, bryn og vipper. Og nu er den hjemmelavede konfekt i hus, en dag tidligere end vanligt. Vi slappede nu også af og grinte, mens der indimellem røg lige så meget marcipan, dadler, mandler og nougat ind i munden som på fadet. Der er lavet pebermyntepastiller  og brunkagedejen er lavet, i morgen formiddag vil jeg hygge mig med julemusik og småkagebagning. Sønnen skal arbejde sammen med landmanden, og datteren har lovet at holde mig ved selskab i køkkenet.

P1050077

Jeg elsker mit julepyntede hus, jeg elsker hver en lille historie, der knyttet til pynten. De små lampeengle fik jeg af min mor og jeg overtog mine forældres, da vi tømte barndomshjemmet, så nu kan begge lamper have englesang. De små hjerter i køkkenvinduet fik jeg af min tidligere leder, da hun var til decemberhyggeaften hos mig et år. Vinduespynten med de to køkkennisser fik jeg som tak af en kvinde, hvis barn, jeg kørte hjem, når jeg hentede mine børn i børnehaven. Jeg elsker at flette stjerner, og de sidste mange år har de røde af slagsen pyntet døren sammen med englene, der er klippet efter en model hjemme fra mine forældre.

P1050071

Sov godt eller god morgen, alt efter hvornår du læser dette.

21 kommentarer:

  1. God morgen.
    Julefryd, julefred, - det lyder helt som det skal være hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og god aften til dig, Eva :-) Det er helt som det skal være

      Slet
  2. Ønsker dig en dejlig lillejuleaftens dag med masser af julehygge med god julemusik i ørene.
    Glædelig jul

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde og i lige måde

      Slet
  3. Det lyder som der er faldet ro på, hvilket må være dejligt. God lillejuleaftensdaghyggearbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørgen, vi får ting fra hånden, så det føles godt :-)

      Slet
  4. Det er netop sådan det helst skal være - dejligt at læse, at julefreden har sænket sig hos The Kartoffelwoman og hendes familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, og julefreden kom lidt senere til landmanden, men nu slapper han af, når ikke hans kone sætter ham i arbejde :-)

      Slet
  5. Det lyder helt perfekt! Elsker også julepynt med en historie ❤️.. Lillejuleaften er min ubetingede yndlingsdag, det er dagen hvor alt falder på plads og roen indfinder sig.
    Rigtig glædelig jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv og i lige måde.
      Jeg har ofte arbejdet denne dag, så jeg nyder at have fri :-)

      Slet
  6. Alt er på plads... alle er hjemme... alt er vel. Julen er nær.
    Glædelig jul til dig og dine kære..🎄. nær og fjern. 🌟🌟

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, alt er nemlig vel. Og glædelig jul til jer også :-)

      Slet
  7. Hanne, det føles godt. Mon du er på vej til din jul, du ønskes en dejlig en af slagsen.

    SvarSlet
  8. Årh hvor hyggeligt. Sikke en stemning. Rigtig glædelig jul til jer alle ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, KS, og i lige måde :-)

      Slet
  9. Du ønskes en god og dejlig jul, sammen med dem du holder af <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle, og i lige måde :-)

      Slet
  10. Også en glædelig jul ønskes herfra til dig og din familie, Lene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Henriette og i lige måde :-)

      Slet
  11. Glædelig jul Lene, håber den blev lige som I ønsker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Pollyanna, det blev den, håber også I havde en god juleaften :-)

      Slet