Barndommens jul

Juleaften blev skøn, og når jeg ser den med min svigerindes øjne, så var hendes ord Barndommens jul. Og ja, selv om mine børn er omkring de 30 og vi andre omkring de 60, så holder jeg/vi fast i juleaften, som den også var, da jeg og landmanden var barn, og som da vores børn var børn. Der er masser af ting og traditioner, som trækker spor tilbage i min livshistorie. Nye kommer heldigvis også til, og jeg håber da, at børn, svigerbørn og med tiden også børnebørn vil være med til på en gang at fastholde juleaften som den var/er og dog foranderlig. Vi ligger ikke på gulvet og bygger Lego mere, vi spiller heller ikke spil mere, til gengæld bruger vi lang tid på at snakke, synge og pakke julegaver op.

Vi læser stadig det samme stykke fra en børnebibel, selv om vi i mange år ikke har haft børn med til juleaften. Sådan gjorde mine forældre, og sådan gør vi så stadig. Vi snakkede om at skifte til den orginale Bibelversion, og det må gerne ske for min skyld. Indtil landmanden og børnene bestemmer sig til det, vil jeg nyde min mands oplæsning: “Der gik to mennesker hen ad gaden. En mand og en kvinde var det. De gik kun langsomt. For de var forfærdelig trætte. De havde også en lang rejse bag sig. Det var Maria og Josef…”

Juledagene er tilbragt i ro og mag. Familiesammenkomst bliver der kun i min familie og det må være på en hverdag eller 3. juledag, som det hedder i min kalender. Landmanden skal dog arbejde, men vi andre vil nyde at være sammen med mine søstre og deres familie. Landmandens familie plejer også at samles, men i år kom datoen for sent ud, så alle havde andre planer, det må vi så sørge for ikke sker næste år. Faktisk bliver det også sværere og sværere, for de fleste af landmandens nevøer og niecer har selv familie og er selv startet med at holde juleaften, og derfor samles de så måske hos deres forældre i juledagene. Så er en stor familiefest ( kom vi alle blev vi tæt mod 100) sværere at finde dato til.

Jeg tror, vi alle holder juledag fri for familiekomsammen, der er ikke noget skønnere end at slappe fuldstændig af med julefilm, julegodter, risalamande og små lure. Datteren og jeg nåede nu også at komme ud og gå en tur. Sønnen så en serie i går aftes sammen med sin kæreste via computer, så de havde placeret sig med godter og så hyggede de sig sammen i Vildmosen og Trondheim – fagre nye verden. Datteren var online sammen med sin forlovede i Skotland og både Norge og Skotland fik små videoer tilsendt, ligesom vi fik billeder af juleaften i Trondheim og julemorgen i Aberdeen.

2. juledag er også langsom i sin start, jeg vågnede i nat klokken fire efter en drøm og kunne ikke sove mere, så jeg hyggede mig med film i stuen ved siden af juletræet. Jeg drømte, at jeg kom gående et sted, hvor jeg så pludselig blev stoppet og budt velkommen og at alle var klar. Klar? Jeg så nu ind i et stort auditorium, der var fyldt med mennesker, som ventede på, at jeg skulle holde et oplæg. Problemet var, at jeg ikke kunne huske, hvad emnet var, og hvilke forudsætninger tilhørerne kom med, og mens jeg gik op til podiet og spekulerede som gal på, hvordan jeg skulle redde den her situation, vågnede jeg. Den uro, melankoli og til en vis grad også selvbebrejdelse over ikke at have mere styr på mit liv som drømmen medførte, hænger stadig ved, også i vågen tilstand. Så jeg er god ved mig selv, spiser sund morgenmad, drikker te og overvejer at gå en tur, inden stormen rammer Nordjylland.

Må I være gode ved jer selv og forhåbentlig også have nogen i jeres nærhed at være gode ved.