lørdag, december 10, 2016

En skøn aften

Vi var nervøse, kunne vi nu den sang, som vi skulle synge sammen med The Harlem Voices? Det hele faldt helt til ro, da vi mødte koret og deres leder. Han startede med at hilse os velkommen og fortælle, hvor glade de var for at være i Danmark, så præsenterede han os for sangerne og så sagde han: Der er tre regler. Regel nummer 1: I skal have det sjovt. Regel nummer 2: I skal have det sjovt. Regel nummer tre: I kan ikke gøre noget forkert, bare syng.  Så introducerede han os til de tegn, han gjorde undervejs og hvad de betød og bad os blot følge ham og koret i sangen. Det gjorde vi, og vi sagde endda ja til at gå ind og synge omkvædet på We are the world og at synge Oh Happy Day som ekstra nummer sammen med dem. Se det var jo en anden snak end den, deres danske repræsentant havde præsenteret os for.Vi kunne jo nærmest flyve efter denne afslappede måde at møde os på.

Heldigvis skulle vi starte med vores fire sange, og publikum tog godt imod vores sange. Resten af koncerten nød vi fra balkonen, der blev klappet og sunget med. Afslutningsvis kom vi på scenen og sang sammen med koret, og det var en fed fornemmelse, der var så megen glæde og anerkendelse i luften. Vaskeægte amerikansk gospelstemning. Og hvor vi danske forkølede kristne nærmest hvisker, hvis vi taler om vores tro, så var der ingen hvisken denne aften. En aften med fokus på glæden og taknemligheden over at være elsket og set som den, man er.

Aftenen sluttede for vores vedkommende med, at min svoger og svigerinde, som jeg havde inviteret med, tog med os hjem til te og lune bondeklejner (gærklejner, norske klejner, kært barn har mange navne – heldigt at min søster puttede en pose hjemmebag i min fryser i november måned)

Nu sidder jeg her med forkølelse i anmarch og en hals, der stadig driller. Jeg tror, jeg sætter min nyindkøbte CD med The Harlem Voices, mon ikke de hjælper mig gennem vinduespudsning? Og hvis du klikker på linket, kommer du til deres Facebookside, hvor der under koncert ved Søparken, Klokkerholm er lagt videoklip ind, hvor vi er med.

harlem voices

13 kommentarer:

  1. Dejlig læsning - det skinner tydeligt igennem, hvor skøn en aften I alle har haft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, det var det virkelig :-)

      Slet
  2. Åh, det lyder som en pragtfuld aften!
    Her dagen derpå slår jeg dig følge med den trælse hals og snuen, jeg er ramt på anden dag, men jeg orker det bare ikke....

    SvarSlet
  3. og rigtigt godt indslag på deres FB-side. Jeg fandt dig med det samme :) Det må være en fantastisk fornemmelse og stå der og være med.
    Mette L

    SvarSlet
  4. Ja, glæden og sangglæden lyser ud af dine ord. Sikke en hjertevarm aften og gribende oplevelse at deltage både i egen udførelse og sammen med "den ægte vare". Der er så meget livskraft i gospel.
    Nyd CD' en og god bedring med halsen🤒

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, det var en aften med sangglæde og livsglæde :-)

      Slet
  5. Jeg fandt dig lige med det samme, på videoen på deres FB-side :) Jeg kan godt forestille mig, at det var fantastisk at stå midt i alt det.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, godt fundet :-) Jeg kiggede på et tidspunkt rundt på vores kor, og der var store smil over hele linjen.

      Slet
  6. Skøn læsning og tusind tak for klippet fra fb. Fik kuldegysninger, eller denne rislen ned af ryggen som jeg føler når noget er godt.
    God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Abildjyde, det var skøn musik udført med passion.

      Slet
  7. Hanne, sang kan virkelig løfte en op :-)

    SvarSlet
  8. Dejlig sang på FB-klippet - jeg kan godt forestille mig, at I havde en skøn aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, undskyld jeg overså din kommentar. Vi havde en fantastisk aften :-)

      Slet