en lille trold med sin egen historie

Helbredet har det bedre, så meget, at jeg satser på at bevæge mig ud i den juletravle storby, før jeg stiller op til undervisning om kost-kolesterol og viden om apopleksi. Herhjemme undrer jeg mig over min årlige modvilje over at gå i gang med at pynte op. Julekrybben står i sin kasse foran sit vante sted, kirken det samme, og alt det andet tror jeg ikke, nogen vil brokke sig over, om de fandt en anden plads end vanligt. Så hvorfor jeg hvert år skal gennem den her nølen, når nu jeg elsker mit julepyntede hjem og glad og gerne ser på det frem til efter Helligtrekonger, skal jeg lade være usagt.

Hold nu op, det bliver værre og værre med min måde at skrive på, nærmest alle ord skal kigges igennem og skrives om, fordi mine hænder åbenbart ikke arbejder i samme tempo. Jeg nævner i flæng: kriken, sprøgsmål, m i stedet for n, hvorfro, fram (hmm e og a står ikke engang ved siden af hinanden), ikek.

Nå men noget er på sin plads, og det selv om jeg faktisk helst er fri for nisser nutildags, jeg vil hellere have engle. Men ting med historie, ting der har været en del af vores hjems jul smider man ikke ud. Henne i et hjørne står nissefamilien. Nissemor og nissefar købte vi inspireret af venner, da vi fik børn i huset. Og så var det, jeg kom i tanke om min lille Gjøl troldepige, der lå i barndomskasserne på loftet. Hun har været min, siden jeg var barn. Min mors faster, som var sygeplejerske og frøken, havde sammen med en god veninde købt et sommerhus på Gjøl. Her tilbragte de mange somre, og vi fejrede også Fasters 70 fødselsdag på Gjøl kro. Hun samlede alle sine søskende med børn og børnebørn til denne store dag. Det var noget af en flok. Et år fik min søster og jeg en gjøltrold i julegave af hende (formentlig fordi mine forældre var så gode til at hjælpe hende), den trold kom nu frem, fik nyt tøj og en nissehue, som kunne dække håret, der er helt tyndslidt, fordi det er blevet redt og sat så mange gange. Nu var der så kommet en lille troldepige til familien, så måtte der også findes en lille troldedreng for at matche vores familie. Og da Luffe og Nissebanden var på første gang, vandt en af vores børn en nisseLuffe, som fuldender nissefamilien. Nu står de der og venter på, at jeg får taget mig sammen til at få julekasserne tømt.

Og puden, du kan skimte bag nisserne, har vores datter syet i skolen som julegave til os, formentlig i 4-5. klasse. God decembertirsdag til dig.