Sofablogging

Egentlig blev det her indlæg startet i går, men der gik rimelig meget sofaligning i dagen, så indlægget blev aldrig færdiggjort:
Fredag: Kalenderlyset er tændt, så det har en chance for at nå ned til dags dato. Adventslyset var også tændt i den mørke morgenstund, godt nok står lysene alene på fadet, men mon ikke jeg får fundet stjernerne frem og købt nødderne, der plejer at fylde fadet?

Formiddagen foregår i sofaen, belært af erfaring slapper jeg af inden aftenvagten, som tit har det med at blive hektisk. Jeg ser sødmefyldt julefilm, NCIS og drikker te. Solen lokker udenfor, så om lidt, når kroppen brokker sig over sofaligning, må jeg hellere få lidt frisk luft.

Lørdag: Gåturen blev meget lille i går, aftenvagten blev lige så hektisk og god som vanlig med overarbejde til de fleste af os.

Nu er jeg trukket i træningstøjet fra morgenstunden af, så er der håb om, at jeg får taget bilen og kørt til træning. Det her er jo en investering i forhåbentlig gode år. Med det arbejde jeg har, så skal kroppens muskler holdes stærke og smidige. Lige som vi sætter penge ind til pension, skal vi også sætte ind på kontoen for en god alderdom. Det er tydeligt at se, hvem af de ældre, vi får indlagt, som har holdt sig aktiv og smidige. Og de har alt andet lige en bedre prognose for genoptræning.

Sygdom er vi ikke herre over, den rammer alle uden hensyn til sund levestil. Jeg læste lige, at lægen i programmet Lægen flytter ind er ramt af uhelbredelig tarmkræft, så nej selv supersunde mennesker kan rammes af kræft, og selv de sygdomme, som vi kalder livsstilssygdommene, er jo ikke rene livsstilssygdomme. For eksempel apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), her kan det genetiske også spille ind, eller hvis man har kræft, diabetes eller andre sygdomme som øger risikoen for blodpropdannelse i karrene.

Til daglig går jeg ikke og tænker over risikoen for sygdomme, jeg er tilhænger af, at livet skal nydes og at taknemligheden over livet skal findes i de små hverdagsglæder. I går aftes var der en sød sms fra min datter, da jeg efter arbejde tjekkede min mobil (jeg er nemlig en af dem, der overhovedet ikke, som i OVERHOVEDET ikke, kigger på min mobil i de otte timer, jeg er på arbejde. Familien ved, hvor jeg er, hvis noget alvorligt sker, hvor man har brug for mig) Min datter var gået i nostalgisk julemode og havde læst om julen 2006 på min blog. Vi havde mine forældre og min yngste lillesøster på besøg. Så savnet var stort nede på studerekammeret i Haderslev. Og så skrev min søde datter: Jeg kan ikke undvære jer, så hold jer lige sunde og raske! Basta.

Det vil jeg så forsøge på, basta! Ha en god decemberlørdag.

Lysene venter på pynt

Lyset har tavlt med at nå datoen

Solskinsuppe

Gårsdagens sol, i dag har den rimfrost med.