Langsom søndag

Drømmene var rigelige og livlige natten til søndag, de gør mig åbenbart klar til tre arbejdsdage. Søndagen startede langsomt med tid til at hygge ved computeren og med at skrive et julekort, mens varmeblæseren var tændt. Morgenmadsaftale var først der, hvor landmænd og sygeplejersker ville kalde dagen for formiddag. Hjemme på gården havde landmanden forhåbentlig fået en god lang søvn, de sidste dage har været lange arbejdsdage ved sorteren. Sønnen har ligeledes haft lange arbejdsdage, men søndag havde hans søster og jeg sat ham stævne til morgenmad ved datteren og svigersønnen.Bagefter hyggede sønnen og jeg os sammen, inden vi fløj retur til hans barndomshjem søndag aften (og som vanligt med forsinkelser, denne gang pga. tågen i Nordjylland). Om en lille uge slutter datteren sig til, og så er den lille familie samlet. Svigersøn skal til Skotland, sønnens kæreste er i Norge, men mon ikke der bliver skypet eller facetimet i løbet af juledagene?

Datteren og jeg rundede lige julemarkedet på Højbro Plads lørdag, men ganske kort. I stedet for tog vi i Rundetårn og så udstillingen Museum of Broken Relationships, en udstilling, der oprindeligt startede i Zagreb, men siden har været på vandring. Udstillingen er foranderlig, for kun visse elementer er med fra Zagreb og hvert sted føjer nye emner sig til. 

Baggrunden for udstillingen er denne, at mennesker kan indsende ting, som fortæller deres historie om et brud på en kærlighedshistorie og giver den enkelte en måde at komme gennem dette brud på ved at donere et objekt til museet. Det var en spændende udstilling med utallige brudte kærlighedshistorier, alle anderledes end den, man lige havde læst. Udstilleren er anonym på den tekst, der følger med, teksterne er forskellige i længde. Nogle er meget korte og efterlader det til os, der læser, at fortsætte historien. Andre fortæller detaljeret om forløbet. Nogle genstande eller nogle historier gjorde, at den rette læser ville kunne genkende personen. Andre havde f.eks. valgt et postkort, hvor deres adresse står på, så her vil vi alle kunne finde vedkommende, hvis vi ville. 

For mit vedkommende fik jeg en sjov oplevelse, for et af de første tekststykker kom fra den by, jeg var født i, og personen var lidt ældre end mig, og pludselig gik det op for mig, at det var en af mine gamle spejderkammerater. Senere på aftenen sendte jeg et billede og en sms til hende, og ganske rigtigt, det var hende, og hun ville selv så gerne se udstillingen, hun havde set udstillingen som en sjov mulighed for at fortælle om sin første kærlighed og dermed også sin første kærlighedssorg som 17 årig. Hun har siden fundet sin mand og været gift i næsten 39 år, så sorgen var der ikke mere, men mon ikke vi alle husker første gang vi blev forladt af eller forlod nogen?

Søndag aften blev nydt sammen med landmanden og sønnen på gården. Der var tid til snak og tid til stilhed, tid til at se min dejlige aften sammen med et amerikansk gospelkor og tid til at finde ind i hverdagen igen. Ferien er slut, jeg nåede overhovedet ikke det, jeg gerne ville have nået pga sygdom, men julen kommer uanset hvad, og det vigtigste er klar. Menneskene og juletræet, og maden handles der ind til i løbet af de næste dage. ´God mandag til dig.