tirsdag, juni 13, 2017

Vandretur

Ayla er blevet efterladt herhjemme, landmanden skulle slå græs på den anden gård, og der kunne hun ikke være med. Det passer ikke den lille dame, så jeg har haft en hylekoncert, men nu er hun faldet til ro. Så mens jeg venter på, at landmanden kommer hjem og jeg kan komme ud og gå, kan jeg passende skrive et indlæg om min vandretur med min mellemste og ældste lillesøstre i søndags.

DSC_4076

Vejret var absolut ikke det bedste, regnen silede ned, da jeg kørte hjemmefra. Der blev ophold i regnvejret, mens vi nød brunch uden for sommerhuset. Det sommerhus, hvor jeg har siddet så mange gange og spist morgenmad på den overdækkede terrasse foran huset. Mine forældre købte grunden, det år min mellemste lillesøster blev født, da var jeg ni år gammel. Året efter blev sommerhuset, som min far selv havde bygget, sat op. Inden min mor døde, blev hendes ønske opfyldt, og sommerhuset blev solgt til en af os. Det blev min ældste lillesøster, der købte det, og hun og hendes mand har været gode til på den ene side at bevare det særlige familiekendetegn og på den anden side gøre det til deres sommerhus. Snakken gik livligt, og vi nåede også at hilse på mine forældres gode veninde, som nu er den eneste tilbage af de to par, der byggede sommerhuse lige i nærheden af hinanden, og hvis to børneflokke legede godt sammen hele sommeren.

DSC_4069

Så gik turen og samtidig med det begyndte regnen, men vi kunne ikke stoppes. Snakken gik livligt, mens vores løbesko langsomt blev til soppesko, undtagen den kloge af os, der havde taget sine vandrestøvler på. Mine nye vandrestøvler var ikke gået til, det var min undskyldning, og en anden havde glemt, at det måske havde været en god ide. Vi gik først langs stranden hen til Knud Strand, hvor den gamle cafe og ishus desværre var blevet rakt ned.  Så kom vi hen til begyndelsen på stien rundt om Spøttrup sø. Ingen af os havde gået den tur, faktisk eksisterede søen slet ikke, da vi var børn. Den blev først reetableret to år, før min mor blev syg af kræft for første gang. Vores mor havde talt meget om den og vores forældre havde også gået noget af turen. I dag tog vi hele turen rundt om søen, hvilket også betød, at vi kom forbi Spøttrup Borg. Den var heller ikke restaureret og levendegjort, dengang vi var børn. Men vores børn har gode minder med morforældrene, det var altid et must, når de var på ferie.

DSC_4074

P1050560

DSC_4075P1050563

Heldigvis holdt regnen op, da vi var halvvejs, og ingen fik vabler af de våde sko, så vi nød en god eftermiddagste med hjemmebagte boller og kage hjemme i sommerhuset, før vi sidst på eftermiddagen satte kursen mod Himmerland, Vestjylland og Nordjylland. Næste gang skal vi på vandretur hos mig, det glæder jeg mig til. Og skulle du komme forbi Spøttrup borg og sø, så er det en tur værd.

P1050565

20 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig hyggeligt med sådan en søster-vandretur. Det ser ud til at være et meget smukt område.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, ja til begge dele. Og mine to søstre er meget bedre kendt i området, fordi den ene har overtaget sommerhuset og den anden bruger det rigtig meget :-)

      Slet
  2. Det lyder hyggeligt - man snakker så godt, når man går :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, og snakken gik så meget, at vi tit glemte at løfte hovedet og kigge ud :-)

      Slet
  3. Ih, det mønster på hynderne er ren nostalgi fra min farmor og farfars hjem, da jeg var barn (:

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. A, og sådan kan mine børn så også sige, for hynderne syede deres mormor, da de var børn :-)

      Slet
  4. Hun er da en lille utaknemmelig bøf, hende Ayla, når hun har dig ;-) Det må være hyggeligt med sådan en søster-komsammen - uanset vejret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg er og bliver nummer to :-) Det er så skønt at kunne mødes til masser af snak.

      Slet
  5. Hold op hvor er I altså bare gode til at hygge :o) Og så fik jeg lige genset Spøttrup Borg - denne gang uden de vilde middelalderkampe. Et fantastisk flot område.

    SvarSlet
    Svar
    1. KS, vi er rigtig gode :-) Min søster sagde, at hendes mand havde været henne på borgen til kampdagen, men holdt mere af når den blot var levendegjort.

      Slet
  6. Tak for turen. Jeg tror det var i 1949 mit første besøg på Spøttrup fandt sted. Min farmor kom fra Vile sogn, hvilket ikke er langt derfra. Vi må have været på besøg hos slægtninge, måske i forbindelse med min farmors død samme år.
    Kunne være en ide til en tur engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, der er sket meget med borgen og omgivelserne, så måske du skulle på en tur tilbage i bardommen :-)

      Slet
  7. Spøttrup Borg har givet mange nogle skønne oplevelser gennem årene. Mine børn har været på flerdagstur med skolen, jeg har været på flere 1. dags ture, er dog ikke mættet.
    Skønt med sådan en søndag trods regnen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyden, det lyder spændende med flerdagsture.

      Slet
  8. Det lyder som en ren (og våd) hyggetur. Er det i øvrigt chokolade, jeg har spottet på oversigtstavlen??
    Jeg vil skrive Spøttrup på bruttolisten til vores sommerferie, der bl.a. kommer til at indeholde en biltur i Danmark med indlagte vandringer (jeg satser på, detaljeringsgraden bliver bedre, efterhånden som vi nærmer os selve ferien).

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det var hyggeligt og ja, min søster havde mørk chokolade med nødder med :-)
      Kommer I på vores kanter, så send en sms eller kig forbi, vi er enten her eller i sommerhuset

      Slet
  9. Tak for turen ... når man får en god snak, lægger man næsten ikke mærke til, at man går langt - sommetider også FOR langt, for der er jo lige så langt tilbage igen, medmindre man kan gå rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi var forbavset over at vi havde gået 2½ time i vådt og uvejsomt terræn, snakken gik godt :-)

      Slet
  10. Det lyder som en rigtig hyggelig søster-komsammen med dejlig gåtur indlagt :-)

    SvarSlet