Rammelsbergminen - Motorcykeltur Harzen 2018 dag 4, del 1

Unescos Verdenskulturarvliste rummer Rammelsbergminen udenfor Goslar. Den blev vi enige om, at vi ville se. Havde vi nu tjekket ruten, så havde vi ladet motorcyklen stå. Fra hotellet til minen var der ca 1,5 km. Dem kunne vi mageligt have gået. Heldigvis var der ikke så varmt og det småregnede lidt, så motorcykeltøjet lunede.

Vi vidste ikke, hvad vi kunne forvente, men vi fik en fantastisk oplevelse. Blandt andet fordi man kunne få nogle af turene med dansktalende guide. Vi meldte os til en tur om minearbejdet, og det gjorde dagen langt mere mindeværdig.

Minen var i drift frem til i begyndelsen af 80erne og havde da været i drift i over 1000 år. Rundvisningen startede i vaskehallen. Her hang mindearbejdernes tøj oppe i loftet. Når man mødte på arbejde, sænkede man sin line ned, skiftede tøj, tog sin sikkerhedshjelm på, gik ud og fandt lygte og andet sikkerhedsudstyr og så var man klar til at gå på arbejde. Efter arbejde gik man i bad for at få vasket alt af sig. Minen rummede både kobber, bly og zinkmalm. Der havde været stor fokus på at højne sikkerheden og reducere sygdomme og dødsfald pga minearbejdet. Arbejdstøjet var lys sandfarvet og sjaklederne havde hvidt tøj på. På den måde kunne lygterne fange skæret fra lyst tøj ved en ulykke.

Vores guide var tysk, men havde boet i Danmark, han havde også arbejdet i minen. Han nød at bruge sit danske, og gjorde det godt. Udenfor vaskehallen holdt minetoget. Første vogn var specialbygget, så det kunne rumme to kørestole. Men vi kom alle i de små vogne, heldigvis var vi ikke så mange, at vi skulle være ti som dengang. Jeg tror jeg ville have fået klaustrofobi.

Vi kørte 500 meter ind i bjerget. havde det været som dengang, skulle vi have taget mineelevatoren ned i bjerget. Der var 12 1/2 etager og der var 40 meter mellem de første 12 og 20 meter mellem de to sidste. I dag er minegangene oversvømmet med vand, for ellers ville bjerget være for ustabilt. Så vi gik på opdagelse i den øverste minegang.

Pauserne blev holdt i små rum som dette nedenfor.

Der fandtes telefon og vand ved pausestedet.

Var det landmanden, der skrev denne historie, ville I få mange flere detaljer om minedriften, jeg har det med at glemme detaljerne. Vi fik vist, hvordan man brugte dynamit på forskellige tider. Det var hårdt arbejde, når der skulle bores i bjerget for at sætte dynamitstængerne ind. Senere hen blev det maskiner som den nedenfor, der borede for.

Det hårde manuelle arbejde var der dog stadig, for når klippen var brudt i stykker, skulle det skovles eller samles med hænderne op i vogne. Hvorefter det blev kørt hen til elevatoren og sendt op.

 Godt en time varede rundvisningen, og den kan jeg virkelig anbefale. Alle minebygninger står der stadig. Og mange af bygningerne rummer udstillinger, nogle blivende, andre udskiftes løbende. Vi tog os god tid og nød også et godt måltid mad i cafeen. Jeg tror, vi brugte over fire timer den dag, til sidst kunne vi ikke rumme mere. Vi så blandt andet en udstilling om brug af dyr i minen. Tænk på et tidspunkt havde man hestestalde i minen, de dyr kom aldrig op og se dagens lys. I tidligere tider blev også geder og hunde brugt til at transportere malmen ud af minen. Vi så udstilling af forskellige mineraler og andre sten. Vi så udstilling om livet omkring minen i 1000 år. Vi så rummet, hvor sikkerhedsudstyret gennem tiderne var udstillet. Vi så lægens arbejdsrum. Vi så en udstilling med malerier om minedrift. Vi så de store bygninger, hvor malmen kom ind og blev videre bearbejdet.

Det var alle pengene værd og vi anbefalede det til andre danskere på hotellet. De havde dog ikke kunnet holde til at være der lige så længe, som vi var.

Da vi havde været der lige nøjagtig til åbningstiden, så var vi tidligt hjemme og eftermiddagen blev brugt på at gå på opdagelse i Goslars midtby, som også er med på kulturarvlisten. Den får dog sit eget indlæg.

Egentlig var jeg ikke klar over, hvor træt jeg åbenbart er i denne tid. Men denne weekend bruges ikke på andet end at strikke, se film, løse sudoku, genoptage wordfeud og sove. Trods det at jeg sover over syv timer hver nat, kan jeg sagtens sove om dagen også. Jeg trækker på skulderne og siger pyt. Det er ok at give slip på alt det, jeg gerne ville have nået. God søndag til dig.