Alle 11 børnebørn i alderen 3 til 19 havde lavet perleplader, som æresporten var pyntet med. |
Det foregik i Rebild og derfor havde min ene søster, som er bosiddende der, overnattende gæster fra København og Vestjylland. Vi kørte dog hjem, landmanden skulle på hundekursus næste dag, så jeg tog mod tilbuddet om at komme tilbage til Rebild næste formiddag til fødselsdagsbrunch for min yngste niece, som blev 20 år den dag. Tænk at kunne være sammen med tre af mine fire søskende to dage i træk, det var ren luksus. Efter de overnattende gæster var kørt hjem og fødselsdagsbarnet trængte til at hvile sig (havde holdt fest for veninderne aftenen før), inviterede min nevø og min søster mig på gåtur i Rebild Bakker. Det var skønt at få lov til at røre sig.
Mens vi sad og svedte af udenfor huset med et glas vand, ringede min svigerinde. De var nogle stykker, der havde aftalt at tage hen til min svigerforældres grav, fordi min svigermor kunne være blevet 100 år i går. Bagefter ville de give kaffe. Landmanden og jeg nåede med til kaffebordet og så hyggede vi os ellers med tre af landmandens søskende. Hjemme igen skulle landmanden forberede mandagens start på kartoffeloptagning, hvor kartoflerne lagres i kølehuse. Det betød så, at landmandskonen skulle i fryseren efter brød, for så skulle der smøres fem eftermiddagsmadpakker her til morgen.
De kører stadig derude og det ser ud til at gå godt.Vi er i gang med det lange seje træk med at få kartoflerne i hus, forhåbentlig er vi færdige, når kartoffelferien a la efterårsferien rammer landet.
God mandag aften til dig.
Hvor lyder det dejligt! ❤️
SvarSletMaude, det var det også :-)
SletMan bliver lidt misundelig, - et er at have en stor familie på begge sider, men et andet er, at I prioriterer hinanden og faktisk får gjort det, - at inddrage hinanden. Hvor er det fint.
SvarSletEva, jeg er også så glad for at min søster og jeg tog initiativ til at vi efterkommere af min mormor og bedstefar mødes hver andet år. Det har trukket tråde ind i alles liv.
SletHvilken weekend. Den er blevet krydret med masser af familiehygge.
SvarSletJeg er så 1 af de personer der lader bedst op i eget selskab, så efter så mange timer i festlig lag, trænger jeg til total ro.
Håber ikke jorden bliver for våd, så de ca. 30% færre kartofler i forhold til sidste år, kan klare overvintringen. Læste en artikel om en kartoffel landmand her i området vurderede at høsten vil blive 30% under sidste års høst. Hedder det høst af kartofler eller hedder det optagne kartofler? Det danske sprog kan drille lidt af og til.
Karin, på mine gamle dage har jeg også brug for alenetid efter med andre, men det får jeg i rigeligt mål til hverdag.
SletJeg vil kalde det høst. Og jeg håber også at regnen arter sig i år, så vi kan få kartoflerne op. De har har taget skade både på mængde og udseende, men smagen er der ikke noget i vejen med :-)
Sikke festlige dage.
SvarSletRebild Bakker er endnu et af Danmarks skønne områder. Helt specielt.
Conny, det er virkelig et skønt område
SletDet har sandelig været en festlig weekend. Til lykke til dem alle sammen.
SvarSletJeg kan godt lide at læse indlæg i blogverdenen som dit - det sætter tanker i gang til refleksion :-)
Rebildområdet er så skønt. Jeg besøgte det i april i år, og kommer igen til april 2019 (atter en barnedåb i vente).
Kisser, tak for dine ord.
SletGoogle førte mig hertil fordi Farmer er på listen med indlæg, - og ordet løvsnudebillelarver er ikke lige ét man støder på andre steder! Men jeg blev igen fanget af navnet: Underet er at vi er til.
SvarSletDet var morsomt og dejligt at læse om en fødselsdag, som bliver markeret ved at samle familien! Og skønne billeder - tak for medkig!
Selv tak Donald, og jeg holder stadig af mit blognavn , her 12 år efter at jeg startede min blog. Det er en linje fra en Lars Lilholt sang.
Slet