Septemberglæde

Det er mørkt udenfor, ikke mørkt med strejf af lys i, som der var i fredags, men sortmørk. Jeg har lidt ekstra tid her til morgen, fordi jeg stod et kvarter tidligere op, så jeg tænder lys og nyder morgenmaden, mens jeg samtidig skriver. Der skal jo smøres 5 ekstra madpakker, derfor det tidligere tidspunkt, for jeg hader at være presset om morgenen. Der skal være tid til bare at sidde og se på en mørk rude med lys indenfor og genskin af computer og morgenmaden i vinduet. Og se blot det fine mønster, som lyset tegner på vindueskarmen.

Jeg sluttede arbejdsdagen af på bedste vis i går. Efter aftale med min leder afspadserede jeg to timer om morgenen, mødte ind klokken 10 og blev til klokken 16. Så kunne jeg nå både at gøre klar derhjemme og være klar til cafebesøg med min studieveninde. Vi havde ikke set hinanden siden februar og ikke været på cafe siden sidste efterår. Så længe går der ikke næste gang, det har vi højtideligt lovet hinanden, for vi har så meget at tale om, så to timer stryger af sted.

I går havde jeg foreslået Street Food, og det var så hyggeligt. Vi er blevet enige om, at der skal vi også mødes næste gang, for vi kan jo stadig prøve noget nyt mad, selv om det er samme sted. I går blev det til wokmad og et godt glas rosevin. Samtidig skal vi ikke kæmpe os gennem horder af biler, der skal hjem gennem midtbyen. Street Food ligger dejligt bagom sygehuset og ned mod vandet.

Og så lykkedes det mig også i år at hoppe over en fødselsdag. Bloggen blev 12 år d. 1. september. Vi er begge blevet ældre, men vi trives begge godt, så vi fortsætter vores samarbejde med at sætte ord og billeder på hverdagen, så jeg husker, at Underet er, at vi er til, og der er intet, jeg hellere vil.