Noget med bjergsøer og noget om højdeskræk, Motorcykeltur Harzen 2018, dag 1, del 2

Første dags motorcykeltur i Harzen fortsatte lidt mod vest, lidt mod syd, lidt mod øst for til sidst at ende i Wernigerode igen. Som sagt var selve turen på vejen ikke det, der inponerede os mest, vi var vist blevet forvænnet med spektakulære udsigter udover bjergtoppe med mange forskellige klippeformationer i Alpelandene.Den sidste dag, hvor vi kørte nogle af de samme veje, snakkede vi om, at vejret også havde en betydning. Solens stråler filtreret af granerne og deres magiske lysvirkninger på skovbunden gør noget andet end på en overskyet dag.

Harzen har mange opdæmmede søer, som sikrer drikkevand, elektricitet og som sikring mod oversvømmelser, når bjergenes snemasser smelter om foråret. Denne dag kom vi forbi blandt andet Sösestausee.

Det var så også her, at jeg i min iver for at tage et godt billede af søen, tabte mit kamera udover rækværket. Heldigvis var der en kant på den anden side, hvor det landede og landmanden havde held med at fiske det ud gennem tremmerne. Så det var en glad landmandskone, som poserede efterfølgende, da vi skulle se om kameraet virkede. Lukkemekanismen var dog gået i stykker, så resten af turen måtte mobilkameraet tage billeder.

I Herzberg am Harz holdt vi frokostpause. Omend byen var smuk med gamle huse, så var byen nærmest tom for mennesker og spisested/cafe kunne vi ikke finde. Vi endte dog hos en bager, som havde lækre salater og sandwiches, som vi nød udenfor. På vej tilbage til motorcyklen blev vi stoppet af en af byens borger. Han spurgte om det var os, der var kommet forbi tidligere på en BMW motorcykel. Han havde selv haft en, men havde aldrig set den model med vandkøling før - tænk at man kan se dette blot ved at kigge på en motorcykel, der kører rundt i jagten på en parkeringsplads. Jeg var stået af, det tekniske interesserer mig ikke, men landmanden fik en god snak med manden.

Nu gik turen videre mod øst. Pludselig kom vi forbi et skilt med Rapsbodestausee, og jeg vågnede op, for jeg havde læst om Europas næstlængste hængebro, som gik over netop denne bjergsø. Der var masser af mennesker, på vej hen mod denne bro. Vi kørte på dæmningen og kunne tage billeder af broen.

Vi diskuterede også, om vi skule prøve den, jeg har højdeskræk i visse situationer, men havde alligevel lyst til at udfordre mig selv og få oplevelsen af en hængebro med. Så sådan blev det. Med et god fast tag i gelænderet og til tider også i landmanden begav vi os ud på broen. Vi var ikke kommet langt ud, før jeg var udfordret, børn løb på broen, masser af folk gik på broen, og den kom jo derfor i svingninger. Med støttende ord og råd fra landmanden om at give slip på gelænderet og kun holde i ham kom vi ud til midten, hvor vi holdt pause. Og så gik vi tilbage igen.

Her blev det tid til en is og til et smil over Smedjen i Harzens reklame for selvbyggede motorcykler og deres teknikmuseum.

Nu gik turen videre mod øst, vi kom forbi genkendelige områder fra dengang vi var i Harzen med vores børn i 1998. Og først da vi kørte forbi Hermannshöhle med drypstenshuler vidste vi, at følelsen af genkendelighed var rigtig.

Siden kørte vi i Bodetal med smukke vejstrækninger og meget lidt vand i søerne/floderne. Se blot billedet med manden i vandet.

Lidt kig til klipper fik vi på denne sidste del af turen, før vi kom ud på landevej og turen tilbage til Wernigerode.

 God søndag til dig.