onsdag, september 26, 2018

Nå men ellers går det godt

Livet leves her og nu, og med en instagramprofil kommer livet her og nu ofte til at blive dokumenteret der. Det er bare ikke helt det samme, for det er jo bloggen, der er min dagbog for livet her og nu. Så nu tømmer jeg mobilen for den sidste uges billeder og ser hvad der er sket for mig.

Mørket er i den grad i fremmarch og på min lange vagt sidste torsdag kunne jeg møde i daggryets komme og gå hjem i mørke.



Lørdag, hvor jeg egentlig kundgjorde her på bloggen, at jeg havde mange hængepartier på gården og i sommerhuset, ja da lod jeg hængepartier være hængepartier. Min lørdag og søndag foregik nærmest boende i sofaen. Dog blev der vasket tøj, lavet mad og en hurtig gåtur midt mellem regnbyger. (dvs. regnbygen nåede at gøre mig våd, selv om jeg gik til)



Søndag morgen var der den smukkeste solopgang, mens jeg kørte ind efter rundstykker. Jeg strikkede så det var en lyst, undtagen måske lige for arme og skuldre, men jeg nød strikkeriet så meget, at jeg ignorerede det og gjorde lidt gymnastik indimellem.

 
Hvor weekenden stod i afslapningens tegn, blev mandag en aktiv dag. Solen skinnede igen, så det var en lyst, hvorimod det vist regnede på Sjælland. Kartoffeloptagningen går godt, selv om der bliver eftervirkninger pga. en tør sommer (for lavt udbytte for en sort og forringet udseende (men ikke smag) for en anden sorts vedkommende). men vi krydser fingre for, at vi ikke kommer til at efterlade 20 % af afgrøderne i marken som sidste år.


Sommerhuset skulle tjekkes efter blæsten, der gik frisk henover Danmark uden at blive til den storm, man havde truet med. Jeg benyttede chancen til at få gået en tur i området. Det var en lise for sjælen, jeg bliver bare glad af at gå med udsigt til træer, hav og himmel.



 Vores kursusdage går godt, det er en fornøjelse at se den entusiasme og engagement alle udviser. I dag fik jeg en sms fra min leder om, at på trods af en meget travl afdeling var nogle af kursusdeltagerne fra i går gået sammen på tværs af fag og brugt deres nyopdaterede viden hos en patient med succes. Underviseren kan klart mærke at vi alle kender til lejringsformen, og dermed kan hun hjælpe os med at blive endnu bedre. Og i dag er jeg blevet bevidst om, at dette ikke bare er en komfortabel måde at blive lejret på. Det er faktisk også noget, der understøtter rehabiliteringen, så rehabiliteringen foregår, også når man er i seng eller sidder i en kørestol. Ganske enkelt fordi vi ønsker at forebygge uheldige bevægelser og ledstillinger, som kan hæmme en god genoptræning, og det kan vi med denne lejringsform. (dog kan en hjerneskade forvolde så store skader på bevægeapparatet og muskelspændstigheden, at vi ikke kan forebygge spasticitet, men vi kan måske dæmpe den)

Jeg startede dog kursusdagene med kun at sove to timer første nat, i går sov jeg som en sten, men jeg kan mærke i min krop, at jeg er på hele dagen, og at efterslæbet fra forrige nat stadig sidder i kroppen. Så ingen kor til mig i aften, men ro, afslapning og tidligt i seng er sygeplejerskens ordination. God aften til dig.









4 kommentarer:

  1. Efteråret er kommet for at blive - ville gerne snart klokken kunne stilles til "Normaltid". For mig vil jeg hellere have lyset om morgenen nu, fremfor om aftenen, da jeg ikke får udnyttet den lyse tid der.
    Krydser fingre for i får alle kartofler op, der er jo ikke lang tid til uge 42 (kartoffelferien). Mener at have læst et sted det oftest er der kartoflerne som regel skal være i hus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det med normaltid har jeg slet ikke tænkt på. Kartoflerne skal ikke være i hus der, men de er det oftest. Vi har dog haft år hvor vi er gået ind i november før vi var færdige.

      Slet
  2. Ja, IG hedder ikke noget med insta[nt] for ingenting. Der er ingen fordybning, ingen dagbog, intet andet end "Det laver jeg lige nu" eller "Her er jeg lige nu". Jeg bruger det selv, som du ved, men jeg glemmer det tit, og jeg forstår ikke, hvorfor så mange har ladet IG afløse bloggeriet.
    Det er jo herligt, at det kan lade sig gøre med både gode kursusdage og tid til en masse strikkeri :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg forstår egentlig godt at man kan lade sig fange af det, for man får hurtigere reaktion på sine ord og billeder end på bloggen. Jeg savner bare ord og mere fordybning. Man får f.eks ikke et kommentarspor som på bloggen.
      Det er nogle rigtig gode kursusdage, men nu har jeg fri i fire dage og de er tiltrængt :-)

      Slet