Den gode sygepleje

Hvad er det? Det er der mange, der har undersøgt og for nogle år siden satte en gruppe forskere og ledere indenfor sygeplejen sig ned og drøftede dette. Det satte gang i en proces, hvor man dels undersøgte patienternes perspektiv på god sygepleje, dels teoretikere og sygeplejepersonalets perspektiv. Man så også på det, som påvirker sygeplejen; lovgivning, politikker beskrevet nationalt, regionalt og lokalt. Kort sagt kortlagde man sygeplejen og ud af dette kom der en begrebsramme for sygeplejen.

Mange sygeplejersker siger, ja selvfølgelig, det er jo det, vi gerne vil, men har så svært ved. Men på trods af denne vilje og viden som sygepleje, så sker det alligevel, at mennesker ikke får nok næring, at der overses tryksår, at patienter og pårørende ikke føler, at der bliver lyttet til deres erfaringer og viden. Og det er ikke altid, vi kan skyde skylden på tidspres.

En kollega oplevede en gang, at en sygeplejerske på et akut modtageafsnit svarede, da kollegaen bad dem om at rense hendes kæres mund: på et akut afsnit går man ikke så meget op i basal sygepleje. Så er den gruelig galt. Og det kan meget vel være, at presset er så stort på afdelingen, at man for at beskytte sig selv, lukker øjnene for alt det, man burde gøre. Men at sige det højt til en pårørende som et forsøg på at forsvare sig selv, så har man virkelig lukket ned for sin indre stemme for, hvad god sygepleje er.

Vi oplever også, at vi ikke slår til, at vi må undskylde og beklage, men jeg er blevet optaget af vores mange breve/kort fra pårørende og patienter. Jeg har lyst til at dykke ned i dem med sygeplejens begrebsrammes briller. For det er ikke bare ord som, at I er søde personer, der fylder kortene. Det er ord som at I er professionelle på trods af travlhed. I er altid smilende på trods af travlhed og mange dårlige patienter. I er altid imødekommende og tager jer tid til os på trods af travlhed. I formår at skabe ro om en døende patient på stuen på trods af travlhed lige uden for patientstuens dør. Hvad er det der gør, at sygeplejen og ikke opgaver får lov til at fylde?

Der er ikke ét svar på det, og jeg tror, det er bygget op over meget lang tid. Vi har haft og har en leder, som tydeligt viser, at sygeplejen har betydning. Mundpleje, toiletbesøg, forflytning, lejring, kommunikation, det at sikre sig, at patient og pårørende føler sig tryg og informeret har en betydning.

Lederen holder også fast i, at vi arbejder ud fra den bedste viden om sygepleje til netop vores patientkategori. Vi taler om det, vi holder små og store undervisningssituationer om det, og vi holder hele tiden fast i, at jeg ikke blot kan stole på det, jeg selv fornemmer og erfarer. Det er en vigtig del, men det skal suppleres med det andre har undersøgt med langt flere patienter, end jeg har mødt. Det er det, der kaldes evidensbaseret praksis, altså at den sygepleje der ydes, afhænger af hvad patienten foretrækker, hvad studier siger om lige det sygeplejeområde, hvad min erfaring er og hvad der er muligt lige netop i min afdeling på denne dag i dette øjeblik. Og det sidste afhænger så også af, hvad andre lægger af krav ned over os.

Og vores leder holder også fast i, at for at vi kan yde en god sygepleje, kræver det også, at vi har det godt. Så der er stor fokus på at tilgodese, hvis man har brug for en anden vagtplan end først planlagt. Der er stor fokus på, hvordan vi trives med vores sygepleje. Og blandt andet har min leder overtalt mig til at tale med en arbejdspsykolog, og det har sat tanker i gang om min måde at håndtere de krav, der stilles til min funktion, ikke mindst mine egne krav og forventninger.

En leder gør det ikke alene, vi var rigtig mange, som fulgte med, da vores afdeling blev til et akut afsnit, hvor patienterne i gennemsnit er indlagt 2,7 dage. Herefter bliver de enten udskrevet eller kommer videre til rehabilitering. Og den store skare af erfarne har været en god base til at påvirke de mange nye kolleger, der er kommet. Vi er blevet dobbelt så mange, og det betyder også, at jeg i hvert fald ikke altid har føling med, hvad alle lærer, for man lærer jo af sine nærmeste kolleger i praksis.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er stolt af mine kolleger. Vi er ikke perfekte, vi har også dage, hvor intet går som planlagt, men alligevel får vi hele tiden tilbagemeldinger fra patienter og pårørende, som gør, at vi tror at vi er på rette vej.

I dag er min faste fridag, i morgen har jeg booket en plads på et kontor langt væk fra min afdeling. jeg er fyldt op af alt det, jeg aldrig når. Så i morgen bliver en intens arbejdsdag ved computeren. Hjemmearbejdsdag dur ikke, der er masser af ting på gården, som kan distrahere mig. Det må de godt i dag, det vil jeg nyde inden weekendens arbejdsdage.

Må du få en torsdag, der er god ved dig.

Set på Nørrebro