Fridagsfornøjelighed

Fra tirsdagens gåtur

Torsdag er fast fridag og i dag blev den benyttet på skøn vis. Laura og jeg fandt en dag, hvor vi kunne mødes, og stedet blev vores sommerhus. Jeg elsker det sted, skulderne sænkes så snart jeg er der, der falder en ro over mig. Så egentlig skulle jeg gøre det noget mere, blot køre derop på dagsbesøg.

I dag dannede huset rammen om gode timer sammen med en kvinde, som er et andet sted i sit liv, og hvor er det berigende også at få lov til at se hendes perspektiv på livet. Derudover ender vi altid i faglige snakke, for Laura er læge i et andet speciale, men jeg kan bruge så meget af hendes viden i mit eget speciale.

Udover snak og mad nåede vi også at gå en tur til havet. Regnen var heldigvis stoppet, tågen lagde sig som et tyndt tæppe over naturen og det gør noget magisk ved ens opfattelse af omverdenen.

Hverdagen er tilbage igen, jeg er tilbage på gården, der skal laves aftensmad og der skal ryddes op på det ene værelse, for søn og svigerdatter hentes ved flyveren, når jeg kører hjem fra arbejde i morgen. Lige nu trækker jeg fridagsfølelsen ved at skrive dette indlæg, mens jeg drikker te. Jeg har også forsøgt at nedskrive min oplevelse af Juleoratoriet, for der er litteraturkreds i aften. Det var en underlig bog, så den glæder jeg mig til at høre andres udlægning af.

Inde i stuen står den fineste skål med små forårsbebudere, som jeg har fået af Laura. Skumringens lys yder slet ikke retfærdighed til den smukke skål. Den vil minde mig om, at eventyret er lige her midt i hverdagen.

God torsdag til dig.