Lige nu begynder jeg at forberede mig mentalt på, at ferien fra næste uge måske slet ikke bliver til noget. Hvis ingen bliver syge, kan jeg afholde ferien, men det er klart, at hvis der mangler sygeplejersker til at passe patienterne, så skal min ferie inddrages. Sådan må det være.
Det har været underlige dage, for alle møder/kurser aflyses på stribe, så vi har været flere tilstede på arbejde end normalt, fordi der skulle have været afviklet kurser/efteruddannelser og lignende i denne tid. Mine to nye kolleger får en lidt anderledes introduktion, for nu er jeg nødt til at speede det lidt op, så de kan lidt mere, hvis nu vi skulle få mandefald. Vi vil ellers gerne, at de stille og roligt kommer ind i afdelingens rytme, og det kan vi nok ikke tilgodese, hvis hypoteserne holder.
Samtidig skal vi ikke gå i panik, alle tiltag er jo netop for, at vi ikke får en situation som i Italien med et sundhedssystem, som er helt i knæ.
Netop mens jeg skriver dette, ringes jeg op af min fysioterapeut, som aflyser min tid i dag og om 14 dage. De lukker ned. Og så kigger jeg på min fridags to-do seddel med punkter som tid hos fodterapeut (den kan slettes), tid hos frisør (den sletter jeg også), tid hos tandlæge (bliver også slettet).
Det er en underlig fornemmelse, for vi skal jo stadig holde Danmark i gang, butikker skal holdes åbne, skraldemænd skal stadig hente affald, jeg skal passe de syge, politiet skal sikre os ordentlige tilstande osv.
Lige nu får jeg gjort rent, jeg gør, som jeg plejer, sætter mig på kontoret, så jeg ikke går i vejen. Min rengøringsassistent er bekymret, for hun skal ud til ældre mennesker, og mennesker, som hun ved er kommet hjem fra rejser i de orange områder. Mit råd er hold afstand, vær ikke i samme rum som dem over 15 minutter, bed dem om at være i et andet område under rengøringen. En af hendes nærmeste har været gennem et kræftforløb, mit råd er at vedkommende ikke skal med til børnefødselsdag i weekenden. Vi må passe på hinanden.
På min afdeling holder vi heller ikke konference, hvor vi samles mange mennesker i et rum, selv om vi alle arbejder på samme afdeling. Der er ingen grund til at øge risikoen for smittespredning. Vores personalestue kan ikke rumme alle mennesker, så i går holdt vi pause på skift, gik ud så snart man havde spist, hvor vi normalt lige gør status over, hvor langt de forskellige er, hvem har brug for hjælp osv. Det må vi gøre løbende og melde tilbage til vores koordinator, som så sørger for hjælp.
Vi har flere kolleger i karantæne efter skiferie, de er ikke syge og har forståeligt nok det svært med, at de ikke kan hjælpe til lige nu. Sådan er det, de kommer forhåbentlig gennem karantænen uden sygdom, og så kan de løfte i flok igen. Vi må passe på hinanden.
Et sundhedspersonale har på facebook skrevet dette, som jeg tilslutter mig:
Jeg har virkelig brug for din hjælp!Jeg har brug for, at du vasker dine hænder og bruger håndsprit mange gange om dagen.Jeg har brug for, at du respekterer de retningslinjer vores myndigheder lige nu udstikker, for at forsinke COVID-19 smitten mest muligt.
Jeg har brug for, at du tager ansvar og passer på, så du ikke udgør en risiko for de mennesker, der er i din umiddelbare nærhed.
Jeg har brug for, at du forstår, hvor alvorlig situationen er.
Jeg har brug for, at du tænker dig om og handler rationelt.
Jeg har brug for, at du respekterer, at der er sårbare mennesker i vores samfund, som reelt er truet af denne virus.
Og jeg har brug for, at du er bevidst om, at der er nogen af os, der skal holde os raske, så vi kan fortsætte med at møde på arbejde, lige meget hvad der sker, fordi der er patienter, der har brug for vores hjælp.
Hjælp os – så vi kan hjælpe dig!
Ja, den har sandelig udviklet sig med ekspresfart, den situation.
SvarSletHvis alle bare lod være med at hamstre, så er der også mad nok på hylderne, men der går altså totalpanik i folk, når der går en meddelelse ud som den i aftes fra Mette F.
Jeg læste en på Facebook (jeg ved ikke, om det 'bare' var for at få et budskab igennem, men meningen var under alle omstændigheder tydelig):
"Til dig, der tog de sidste 12 flasker [sic] med flydende håndsæbe: Husk, at det hjælper ikke, at du kan vaske hænder, hvis vi andre ikke kan!"
Jeg håber ikke, du får inddraget din ferie, men ingen ved, hvordan verden ser ud om bare et par dage. Har jeg normalt ondt af sundhedspersonale generelt (og det har jeg), så føler jeg da endnu mere med jer nu.
Ellen, det er godt utroligt den panikreaktion, det pressemøde udløste, i forhold til handel.
SletJeg håber også at jeg får min ferie, jeg trænger til den, men vi får se. Og tak for medfølelsen, vi har det godt. I dag har jeg fået billeder fra afdelingen, hvor en har bagt kage og taget med til de andre :-)
Ja, der er grupper (fx hospitalsansatte), som må se en hård tid i møde, og vi må alle vise omtanke. Jeg for min del har ikke problemer med at holde mig hjemme i dag - møgvejr!
SvarSletDe danske myndigheders worst case scenario ville være en helt uhåndterlig katastrofe. I Italien er det seneste tal for smittede 12.462, og hvis man for eksemplets skyld antog, at de alle var i Norditalien med ca. 16 mio. indbyggere (ud af ca. 60 for hele landet), svarer det "kun" til 0,078 %.
Eric, der er heller ikke så meget andet at gøre med sådan et vejr. her blæser det en halv pelikan.
SletHold da op, de tal havde jeg ikke tænkt på. Som jeg forstår det, så regner de med at langt de fleste tilfælde er milde, og det håber jeg så sandelig med dit regnestykke.
Hanne, mon ikke de har fået fyldt op i dag? Det håber jeg.
SvarSletTak, jeg håber også, men samtidig vil jeg også være med til at løfte den opgave, vi har, så vi får se.
I får travlt. Lad os håbe, at smittekurven bliver flad, så I har en chance for at følge med.
SvarSletAng. hamstring:
Pudsigt nok har jeg denne formiddag ved 10-tiden været på det ugentlige indkøb af dagligvarer i Brugsen og Rema her i det nordfynske.
Ingen tegn på hamstring overhovedet og alle hylder bugnede med varer som sædvanligt. Vi har også ry for at være ret ligeglade med, hvad der sker omkring os.
-Og til alle jer med stoppede toiletter af al det hamstrede papir vil jeg blot sige, at I må se i vejviseren efter hjælp.
Jeg har nemlig hamstret alle svupperne :-)
Farmer, det er underligt at gå og vente på at det bryder løs. Men allerede nu har jeg kolleger , der er syge, eller i hvert fald er bedt om at blive hjemme. Kriteriet er feber eller konstant pudsen næse eller utilpas. Milde symptomer måske, men vi tager ingen chancer.
SletOg tak for et herligt grin, det er lige i landmandsparrets ånd her, og bagefter grinet sagde vi : så kan de lære det :-)
Ja, det er uhyggeligt, som coronatruslen ændrer alt. Jeg læste et opslag på Facebook, hvor en sygeplejerske oplevede, at stort set al mad var udsolgt, og hun måtte give sine børn en trist frysepizza, da hun kom hjem fra job, og børnene havde været alene hele dagen.
SvarSletMadame, jeg tror desværre der er nogle steder, hvor der hamstres meget. I vores butikker er der mad nok.
Slet