Kan vi tale om noget andet?

Ikke fordi jeg ikke anerkender alvoren, for det gør jeg. Jeg har tænkt mig at fravælge samvær privat, for vi har brug for alle kvinder på arbejde. Der er ingen grund til at udsætte mig for smitte.

Men lige nu vil jeg gerne fortælle om vores tur til København sidste weekend. Det var skønt at se vores børn og svigerdatter og hvor er jeg glad for at det var den weekend og ikke denne weekend. Vi fik hjulpet vores datter med nogle praktiske ting, blandt andet fjernet de paller, som i mange år havde udgjort "sengeben" til hendes madras. Vi fik set, hvor hyggeligt svigerdatteren havde fået indrettet deres lejlighed. Og så spiste vi lækre steder.

Lørdag aften var vi inviteret i byen, det var vores julegave. Vi endte på 17. etage i Nordhavnen i restaurant Silo, hvor vi havde den smukkeste udsigt, da vi ankom 17.30. Da mørket overtog udenfor, blev lyset i restauranten dæmpet, så man rigtig kunne nyde byens lys, lysene fra skibene ude på vandet og vandets genskin af lysene.

Vi fik en lækker fireretters menu, og snakken gik, også med tjeneren, som hvor mærkeligt det end lyder ;-) godt kunne høre, at vi ikke var fra selve København, men over fra Jylland.

Maden var virkelig udsøgt.


Først fik vi en snack, som var en utrolig tynd og sprød krustade fyldt med creme fraicheblanding og stenbiderrogn.












Under hele måltidet fik vi hjemmebagt lækker brød med smør blandet med brunet smør.

Derefter fik vi til forret rimmet torsk med svampe og hummersauce. Lækker smag.













Mellemretten var bagte jordskokker med brunet smør og æble. Det smagte virkelig godt. Jeg tror det var en selleribisque. Sådan tror jeg, tjeneren kaldte det. Vi andre ville nok have sagt sellerichips.








Hovedretten var stegt secreto (en bestemt udskæring) af Duroc med glaserede ribs og kål. Der var saft, kraft og smag i alle tre dele.


Desserten bestod af en æbleterrin med karamelmousse og fermenteret honning. Og den glemte jeg at tage billede af.






Så var vi så mætte, at vi kunne trille ud, men vi valgte dog at slutte af med te og kaffe. Jeg fik en lækker hvid te, som jeg desværre ikke fik navnet på, men som var fra Perchs tehandel.

Fordi vi startede tidligt (det var der, vi kunne få bord til), så kunne vi også være hjemme i god tid. Det trængte vi alle til. Denne gang boede vi på hotel, selv om vi hjertens gerne må bo hos begge børn, men jeg trænger ofte til blot at være mig selv om aftenen. Og det nød jeg.

Vi skulle mødes tidligt næste morgen, fordi vi skulle være i Nordjylland ved 16-tiden for at overtage pasning af vores hunde.

Søn og svigerdatter foreslog Mad og Kaffe i nærheden af dem, men de mente, at der meget nemt kunne være kø, man kan nemlig ikke reservere plads. Godt nok grinte vi andre af dem, gad folk fra Frederiksberg virkelig stå op for at spise brunch kl 8.30 en søndag morgen?

Planen blev dog, at landmanden og jeg ville sørge for at være der lidt før 8.30 og så ville de andre dukke op inden 8.45. Vi var der 8.15 og stillede os klar ved døren, man måtte ikke komme ind før 8.30. Kort efter stod vi kø med to andre par, og da vi gik ind 8.30 og fik et af de store borde, kom der en sand strøm af mennesker efter os. Inden 8.45 var alle borde optaget og folk begyndte at sidde udenfor i kulden eller blive skrevet op til plads indenfor.

Ingen billeder fra brunch, så du får nogle flere fra den skønne restaurant på toppen af Siloen

Det var virkelig lækker morgenmad, og konceptet med, at man kunne vælge 3, 5 eller 7 emner, er rigtig godt. Næste gang vælger jeg ikke 7 emner, for jeg var så mæt, at jeg nærmest var helt dårlig, da vi gik hen til bilen. Bilen stod i det nye underjordiske p-hus tæt på søn og svigerdatter. Så med den nye metro og p-hus kan vi nu være sikker på at finde p-plads på Frederiksberg og tage metroen til Nørrebro, hvor der sjældent er p-plads i nærheden af datteren.

Turen hjem gik uden svinkeærinder, og hundene var glade for at se os igen. Og lige så snart jeg er hjemme, drømmer jeg om at besøge børnene igen. Det kommer så nok til at vare noget tid nu.

Den skønne nyrenoveret plads oven på p-huset

Og lad os så blot snakke Covid-19 her til sidst. Lige nu ser det ud til, at jeg får ferie, men de nye retningslinjer gør, at ud fra et forsigtighedsprincip havde vi allerede i går folk hjemme. Håbet er, at den utilpashed, konstant nysen eller det man kalder subfebril (altså temperaturen er steget lidt men ikke til feber) de har, fortager sig ved ro hjemme et par dage, og så kan de møde ind igen.

I dag har jeg set video om værnemidler og hvordan jeg korrekt bruger dem. Det er dog ikke nyt, vi har jævnligt folk, der skal isoleres for Noro-virus(roskildesyge) eller er hjemvendt fra et udenlandsk sygehus. Derudover har vi også haft et rædselsforår 2018 med influenza udbrud, så vi kender til procedurerne. Alligevel fik jeg små tips til at tage overtræksdragten af, og det beviser, at det altid er godt at gå i detaljer, selv om man formoder, alle ved, hvad der skal ske.

I dag har jeg vasket håndtage overalt i huset samt intensiveret skift af håndklæder. Jeg tager ingen chancer ;-)

Jeg har også måttet aflyse vandreture med min svigerfamilie og med mine søstre og måttet aflyse ferie sammen med min yngste lillesøster i vores sommerhus. Jeg tør ikke tage nogen chancer. :-(

Til allersidst må jeg bare dele en skøn oplevelse, jeg fik fra en af jer læsere i går. Jeg fik en mail om et forløb med apopleksi (blodprop/blødning i hjernen) for mange år siden, der bekræftede mig i, at det er den rigtige vej, vi går i forhold til et opfølgningsforløb. Endnu en gang tusind tak til dig, der tog dig tid til at sende mig mailen. Jeg bliver stadig rørt, når jeg læser din mail. Du har været så sej i dit forløb.