En fredag med tanker, der flyver af sted

Der er handlet ind, men ikke håndsprit, som er udsolgt alle steder. Hjemme klarer vi os med håndvask, men vi gad godt have muligheden for at tilbyde håndsprit til chauffører, når de har rørt ved fragtbrevene fra min mand. Alternativet er at de skal røre ved flere håndtag for at komme ind til en håndvask. Håndtagene blev vasket af med desinficerende middel i går, da vi havde rengøringsfirmaet til den ugentlige rengøring. I dag må alle håndtag og vaske nøjes med en klud med vand og sæbe.

Den lille flaske med håndgel i min taske er ved at være tom. Nu er der heldigvis opsat håndsprit i butikkerne, så apoteket lagde sprit til mig, da jeg vendte i døren efter at have set skiltet med alt udsolgt i håndsprit.

I dag flyver tankerne af sted, jeg skulle have været til begravelse og jeg har så ondt af min kære familie, som må tage afsked alene i en næsten tom kirke. Der er ingen, der kan synge højt og gennem sangen støtte dem i deres sorg. Jeg ved hvor meget det betød til mine forældres begravelse, at hele familien kom og støttede os. Vi ved jo godt alle sammen, at det er sådan det må være, men det føles forkert.

I morges læste jeg nyheder og først blev jeg forarget over alle dem, der i København stadig forsamles på skatebaner, foran cafeer osv. Bagefter læste jeg et blogindlæg, som handlede om at mødes for at gå tur sammen med afstand. Til slut læste jeg et indlæg om det pres, det er at holde to børn hjemme med vidt forskellige behov og forsøge at lave en håndterbar hverdag som ene forælder.

Og lige der slog det mig, hvor svært det må være i en storby, hvor man bor tæt og hvor der ikke lige er en skov rundt om hjørnet eller som hos mig en lang vej, hvor ingen kommer. De unge mennesker, som er vant til at ses og mødes på gader og stræder, skal nu egentlig holde sig indendøre, og her sidder far eller mor måske og forsøger at arbejde hjemmefra og har brug for ro. Når så solen skinner som i går, hvem vil så ikke gerne ud? De aftales måske at mødes to og holde afstand, men alle vegne er der mennesker, som har fået samme ide. Hvordan takler man det? Det er nemt for os, vi kan gå udenfor og så har vi Guds skønne natur omkring os. Der er 500 meter til nærmeste nabo, og skulle de få samme ide, så bruger vi nok først de mange kvadratmeter omkring gården og går vi på vejen, kan vi hilse pænt på afstand.

I går fik jeg repareret næsten alt. I dag skal jeg udfordres, jeg har forberedt mig ved at se youtube videoer, så nu skal slaget slås. Min skønne dejlige sweater fra Fjellräven, som jeg købte for fødselsdagspenge for 2½ år siden, har fået små huller i siden.


Det ser ud som om trådene er sprunget. jeg har tænkt om det var møl. Og jeg har også tænkt på at reklamere, men dels er det for længe siden, dels kan jeg ikke finde bonen. Jeg har fundet uldgarn, der næsten matcher, men der er strikket små "lus", og jeg er spændt på, jeg kan fange tråden og reparere det. Det skal forsøges, for jeg elsker den trøje og den har været dyr.

Skulle du have god råd, så må du meget gerne byde ind med dem. Jeg kender mig selv godt nok til, at opgaven lige nu bliver udskudt, der skal stryges tøj og gås en tur. Og måske bliver det først i morgen, at jeg mentalt er klar til opgaven.

Må du få en god fredag.