fredag, marts 20, 2020

En fredag med tanker, der flyver af sted


Der er handlet ind, men ikke håndsprit, som er udsolgt alle steder. Hjemme klarer vi os med håndvask, men vi gad godt have muligheden for at tilbyde håndsprit til chauffører, når de har rørt ved fragtbrevene fra min mand. Alternativet er at de skal røre ved flere håndtag for at komme ind til en håndvask. Håndtagene blev vasket af med desinficerende middel i går, da vi havde rengøringsfirmaet til den ugentlige rengøring. I dag må alle håndtag og vaske nøjes med en klud med vand og sæbe.

Den lille flaske med håndgel i min taske er ved at være tom. Nu er der heldigvis opsat håndsprit i butikkerne, så apoteket lagde sprit til mig, da jeg vendte i døren efter at have set skiltet med alt udsolgt i håndsprit.


I dag flyver tankerne af sted, jeg skulle have været til begravelse og jeg har så ondt af min kære familie, som må tage afsked alene i en næsten tom kirke. Der er ingen, der kan synge højt og gennem sangen støtte dem i deres sorg. Jeg ved hvor meget det betød til mine forældres begravelse, at hele familien kom og støttede os. Vi ved jo godt alle sammen, at det er sådan det må være, men det føles forkert.


I morges læste jeg nyheder og først blev jeg forarget over alle dem, der i København stadig forsamles på skatebaner, foran cafeer osv. Bagefter læste jeg et blogindlæg, som handlede om at mødes for at gå tur sammen med afstand. Til slut læste jeg et indlæg om det pres, det er at holde to børn hjemme med vidt forskellige behov og forsøge at lave en håndterbar hverdag som ene forælder.

Og lige der slog det mig, hvor svært det må være i en storby, hvor man bor tæt og hvor der ikke lige er en skov rundt om hjørnet eller som hos mig en lang vej, hvor ingen kommer. De unge mennesker, som er vant til at ses og mødes på gader og stræder, skal nu egentlig holde sig indendøre, og her sidder far eller mor måske og forsøger at arbejde hjemmefra og har brug for ro. Når så solen skinner som i går, hvem vil så ikke gerne ud? De aftales måske at mødes to og holde afstand, men alle vegne er der mennesker, som har fået samme ide. Hvordan takler man det? Det er nemt for os, vi kan gå udenfor og så har vi Guds skønne natur omkring os. Der er 500 meter til nærmeste nabo, og skulle de få samme ide, så bruger vi nok først de mange kvadratmeter omkring gården og går vi på vejen, kan vi hilse pænt på afstand.






I går fik jeg repareret næsten alt. I dag skal jeg udfordres, jeg har forberedt mig ved at se youtube videoer, så nu skal slaget slås. Min skønne dejlige sweater fra Fjellräven, som jeg købte for fødselsdagspenge for 2½ år siden, har fået små huller i siden.


Det ser ud som om trådene er sprunget. jeg har tænkt om det var møl. Og jeg har også tænkt på at reklamere, men dels er det for længe siden, dels kan jeg ikke finde bonen. Jeg har fundet uldgarn, der næsten matcher, men der er strikket små "lus", og jeg er spændt på, jeg kan fange tråden og reparere det. Det skal forsøges, for jeg elsker den trøje og den har været dyr.

Skulle du have god råd, så må du meget gerne byde ind med dem. Jeg kender mig selv godt nok til, at opgaven lige nu bliver udskudt, der skal stryges tøj og gås en tur. Og måske bliver det først i morgen, at jeg mentalt er klar til opgaven.

Må du få en god fredag.





17 kommentarer:

  1. Du har ret i, at det er frygteligt svært at komme ud og få frisk luft, når man bor i et tætbefolket område, som alle er sendt hjem til. Man skal nærmest trække nummer og gå i kø rundt om Damhusengen, så der flygtede jeg fra, for et par dage siden. Jeg har dog fundet ud af, at de fleste jo søger mod de grønne områder, så jeg går derfor tur på de relativt øde villaveje. Og min mand løber efter kl. 17:30, for så er de fleste gået hjem igen.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, ja det må virkelig være svært at finde plads til udendørs motion. Godt t I har fundet jeres måde :-)

      Slet
  2. Ja, hverdagen er i den grad blevet anderledes. Selv i vores skov er der kamp om pladserne rundt om søen og rundt om golfbanen. Der var ingen golfere ude i går, så vi tog en tur PÅ banen, dog ude i kanten, trods alt.
    Heldigvis kan begge vores arbejdspladser køre videre med delvis hjemmearbejde, så vi behøver ikke frygte for økonomien, hverken hjemme eller firmamæssigt (endnu).
    Jeg er glad for at læse, at du trods alt fik mulighed for at holde din ferie (jeg har ikke læst helt op, men dette her indlæg tyder da på, at du opholder dig derhjemme).
    Jeg ønsker alle en god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, godt at I fandt et roligt sted at gå. jeg tænker også på begge mine børn, som er ansat i private firmaer. Jeg håber at økonomien holder, så der stadig er arbejde til alle bagefter.
      I dag er sidste afspadseringsdag, på mandag starter min ferie, lige nu satser jeg på at jeg får lov til at holde den, men alt kan ske. Det har været godt at være hjemme de her fire fridage/afspadseringsdage.
      Og tak :-)

      Slet
  3. Der er afgjort nogle unge mennesker, der ikke tager situationen alvorligt nok. På den anden side er unge mennesker fra naturens hånd mere dumdristige eller dårligere til at forudse konsekvenserne, hvilket er to sider af samme sag. Kattekillinger vil jo lege ...
    Vi har ikke 500 meter til nærmeste nabo, men vil jeg have luft, kan jeg gå en tur (det er ikke byens centrum), eller jeg kan gå ud i haven. Vejret er jo herligt i dag. Men først skal jeg have håndværkerne ud af huset, og så skal jeg rundt med spritkluden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, unge mennesker har helt klart en anden opfattelse af liv og død.
      Dejligt at I kan komme ud uden at skulle føle jer klistret op ad andre. Ja du er ikke alene i disse dage, så er det godt med en spritklud.

      Slet
  4. Der er mange tanke i denne tid.
    Jeg har kun været ude med hunden tidligt om morgenen i 9 dage, jeg savner mine børn og barnebarn.
    Lasse går på arbejde, og han handler sent om aftenen. Ligesom jer modtager vi ikke besøg hjemme, så det bliver nogle lange uger - eller måneder - frygter jeg. Jeg har lige talt med min svigerinde, vi sagde, vi ses om et års tid eller noget.
    Min søn er i gang med at montere plexiglas i butikker, og han er ryger, så ham bekymrer jeg mig for, men jeg har givet ham gode råd i stor stil.
    Min datter arbejder hjemme i Aarhus, hun bor jo alene, så hun er også ved at gå ud af sit gode skind, men hun går tur om aftenen. Hun har jo også fået mange formaninger :)
    I aftes i tv sagde forskerne, at vi nok ikke kan mødes i flere måneder, det er næsten ikke til at bære.

    God weekend til jer.

    PS: Jeg har fundet håndsprit på nettet, og har været heldig, at få fire flasker - jeg havde en i forvejen, og en i bilen. Men herhjemme vasker vi mest hænder, det er bare nemt, hvis man har rørt ved noget, inden man vasker hænder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, jeg kan godt forstå at du savner dine børn og barnebarn. Og ja tankerne stryger omkring, så det er også vigtigt at vi finder en måde at tøjle de tanker på. Mine børn er jeg jo vant til at have et langdistanceforhold til, men lige nu gad jeg godt at de var tættere på.

      Og tak i lige måde, Helle. Når vi er over dette her, og det kommer vi, så skal vi ses :-)
      Jeg havde slet ikke tænkt på at søge på nettet, jeg er jo en, der altid køber i butikker :-) Men som det ser ud i dag er alt udsolgt, også på nettet.

      Slet
  5. Jeg regner også med, at dette tager måneder endnu. Desværre. Charlotte og jeg er nået til, at vi er spændte på, om vi ser hinanden i slut-august, som ellers var planen. Turen i maj har vi afskrevet. Vi kan dog ikke gøre andet end tage tingene som de kommer - heldigvis fungerer internettet endnu, så vi kan tale med og se hinanden via Facetime. John og jeg er privilegerede ved at bo, hvor vi bor.
    Jeg har vist ikke rigtig nogen gode råd mht. til dit strik . du må nok prøve dig frem for at finde en reparationsmetode, der virker - jeg ville nok også have tænkt møl med den slags huller, men hvis du ikke har set andet tøj angrebet, kan det vel næppe være det, der er årsagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det føles så uvirkeligt, men jeg tror også at det varer måneder, så forskers prognoge for om tre måneder, hvor de tror at vi stadig vil have begrænsninger, om end ikke i det omfang, der er lige nu.

      Nu er jeg kommet i tanke om at kigge på bagsiden, og det er tråden til "lusene" der er gået i stykker. Måske fordi varme og slid under ærmerne har forårsaget dette? det gør det så sværere, for hvordan skal jeg få det erstattet. Jeg går i tænkeboks :-)

      Slet
    2. Hvis det kun er lusene, der er gået i stykker, kan du sy nye med maskesting. Det kan googles, hvis du er i tvivl om hvordan.

      Slet
    3. Ellen, tak, jeg skal lige have fundet ud af en måde at få hæftet trådene og så må jeg i gang med maskestingene, dem har jeg set på flere videoer, det ser dejligt nemt ud når de gør det, men jeg ved at det ikke er nemt, har prøvet ;-)

      Slet
  6. Du gør dig tanker, som jeg tror, de fleste af os deler med dig. Når jeg tænker på de, jeg savner nærkontakt til og aktiviteter, jeg må undvære, så er bundlinjen, at der uendelig meget, jeg er taknemlig for. Som du nævner, muligheden for at gå ud. Telefon og sociale medier giver også mig god kontakt til andre. Og måske vigtigst af alt, min bil. Ikke fordi jeg besøger nogen, for der gør jeg ikke. Men at køre et nyt sted hen at gå tur, det er en luksus. Og at køre til supermarked, som jeg gør kl 19, hvor der næsten ingen mennesker er. Men over det hele hænger min bekymringssky, for mine nære og kære, for deres helbred og deres levebrød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, der er meget vi kan være taknemlige for. Men som du skriver bekymringsskyen er der stadig.

      Slet
  7. Hanne, jeg kan godt forstå dig. Jeg elsker at gå i byen, men det er ikke altid så let. I hvert fald skal man finde tidspunkter, hvor alle de andre er gået hjem.

    SvarSlet
  8. Det er en frygtelig tid, og du har ret i, at det er nemmere for os, der bor på landet - vi har naturen lige udenfor. Vi går en lang tur hver dag og sørger for at købe ind tidligt, så vi næsten ikke møder andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det er så skønt at kunne gå uden at skulle tænke på om man holder afstand nok.

      Slet