Så gik der endnu et år

Og så lå jeg der i sengen, havde givet mig selv lov til at sove længe, hvilket jeg ikke kunne, men jeg kunne da blive i sengen og slappe af. Jeg kunne vel også tale lidt med mig selv: god morgen Lene, nu er du så 63 år. Hold da op, som tiden går. Føler du dig så gammel? Næh, men spejlet fortæller mig det, erfaringen og roen siger det, også i de situationer, hvor jeg er ked af det, frustreret, vred, opgivende osv. Her finder jeg nemmere tilbage til udgangspunktet og tænker, det går nok endda.

13 dages fri fra i dag af. Og da corona nok først topper i april måned, kan jeg højst sandsynligt holde ferie uden at få den inddraget.

Tankerne strøg af sted, gad vide om landmanden ville gøre noget ud af dagen. Han har travlt, fejringer af fødselsdage siger ham ikke noget, og vi havde forbud mod at give gaver og fejre ham på anden vis, da han havde fødselsdag. Vi er faktisk på mange områder blevet mere forskellige med alderen, men jævnfør min lille snak med mig selv er jeg også blevet mere rummelig, omend bølgerne stadig går højt her på matriklen.

Jeg vil gerne fejres, jeg gad godt, at jeg en gang imellem kunne vågne op til et veldækket morgenbord, sådan noget betyder noget for mig, ikke for min mand. Så det forventede jeg heller ikke her til morgen. Han har travlt med kartoffelsortering. Jeg havde hørt ham stå op og senere gå ud, så jeg tænkte, okay ingen morgensang til mig på denne fødselsdag. Så lidt ked af det var jeg, da jeg gik i bad, men samtidig også afklaret med at det man ikke siger højt, at man har brug for, det er svært for andre at vide.

Til gengæld var der en pakke med flag og kort, da jeg kom ned i køkkenet efter badet, og da jeg kørte ind efter rundstykker og kage til landmand, medarbejder og fødselsdagskvinden, opdagede jeg, at flaget også var hejst udenfor. Så jeg blev fejret, og jeg blev glad og taknemlig for den dejlige gestus.

Hvad skal dagen så gå med?  Tjah, jeg skal have bestilt aftensmad fra en cafe, jeg skal have ryddet op (det er utroligt som to gamle mennesker kan rode alting til på en enkelt dag), og der skal handles ind. Jeg vil også ud og gå en tur, så skønt vejr som i lørdags får jeg ikke, men jeg satser på, at jeg får taget mig sammen. Det ville gøre mig godt. Om ikke andet har jeg nu fået min egen pandelampe, så jeg kan gå, når det bliver mørkt.

63 år. Nu er jeg et år ældre end min mor, da hun blev syg første gang. Jeg har ikke begyndende tegn på hukommelsesproblemer, som min far fik i slutningen af hans 60er. Så alt i alt går det vist meget godt.

63 år. Mon jeg får mit efterlønsbevis i dag? Ikke fordi jeg vil bruge det, jeg har stadig ting, jeg gerne vil nå arbejdsmæssigt. Men indimellem kan jeg godt mærke, at tiden arbejder sig henimod, at en dag slutter arbejdslivet. PS det får man så ikke på dagen, men det gælder fra i dag.

63 år, egentlig synes jeg ikke det tal ser så gammelt ud, men Lene 20 år ville kigge på mig og ryste på hovedet: 63 år! så er man godt nok gammel. Men hvert år levet er et år fyldt med taknemlighed over netop det faktum.

Og når man som jeg har fået lov til at leve 63 år år uden at mærke sygdommens tag på mig selv, så skal jeg skønne på det faktum og synge:

At livet det er livet værd

på trods af tvivl og stort besvær

på trods af det, der smerter,

og kærligheden er og bli'r,

og hvad end hele verden si'r,

så har den vore hjerter.

Pas godt på dig selv og alle andre.