Søndagstur

Landmanden kender gode steder at vandre, hvor der ikke kommer ret mange andre. Så vi drog ud, to hunde og to mennesker. Målet var Tranum Klitplantage, hvor landmanden er med i et jagtkonsortie. Der holdt en bil på p-pladsen, men med så mange kvadratmeter plantage skulle vi nok kunne holde afstand til hinanden. Vi startede på en vej, som fik mig til at sende en kærlig tanke til min far.

Hundene skulle lige mindes om, hvordan man går hinter. Især Dexter mente, at vi skulle ud over stepperne i en vis fart. De fandt dog efterhånden ind til rytmen.

Hurtigt fandt vi ud af, at det slet ikke ville blive en almindelig gåtur i plantagen. Landmanden havde aldrig set så meget vand på vejene og inde mellem træerne. Vi måtte kigge os for og være kreative i vores vej gennem plantagen.

Vi valgte at gå inde mellem træerne, over tuer og op på de små høje. Det gav udfordringer for bentøjet og opmærksomheden, det var ikke her, man skulle vrikke om på foden.

Lige pludselig dukkede en sø op, vi tror ikke, den plejer at være der, i hvert fald ikke når vi kigger på de gamle kort over plantagen. Men der var en bænk på et lille højdedrag, så måske den alligevel er dukket op i de senere år, og nu har bredt sig ud over det hele.

Det var straks værre at finde en vej videre frem, og vi ville ikke gå tilbage, så vi forsøgte os hid og did, til sidst var vi heldig med at komme udenom alt vandet.

Og så gik det ellers i skarp trav det sidste stykke vej hen til bilen. Alle havde fået motion og frisk luft

Jeg var glad for, at jeg havde valgt vandrestøvlerne til gåturen. Hjemme er jeg begyndt at bruge løbeskoene til vandreturene, men de ville være blevet våde og de havde absolut ikke støttet mine ankler i det ujævne terræn. At jeg så havde valgt forkert i forhold til det rette lag af bukser, er en helt anden sag, så nu plejer jeg en ru hals med masser af hyldebærsaft. Om det var halsen, der var årsag til, at søvnen forlod mig klokken to i nat skal være usagt, men jeg er glad for, at jeg har ferie i disse dage.

Jeg ser Barnaby, hækler, strikker og har lige bagt brunsviger til landmændene. Hvorfor? Fordi jeg havde lyst til at afprøve, om jeg kunne huske at bage den kage, som jeg har bagt utallige gange, da vi holdt børnefødselsdage.

Sommerhusferie? Det er droppet, jeg satser på, at halsen ter sig bedre i morgen, så vil jeg genoptage gåturene og måske nogle af dem bliver i klitplantagerne ved sommerhuset. Vi får se, jeg har det bedst hjemme, tæt på landmand og hunde.