mandag, marts 09, 2020

Hulubulu, Lene, hvor er du henne?

Jeg er jo lige her.

Jeg elsker at skrive om min hverdag, jeg elsker at kunne finde tilbage til brudstykker fra min hverdag, og jeg elsker at tænke over min hverdag gennem det, jeg skriver. Der sker bare det, at hvis jeg pludselig tager nogle meget kritiske briller på, så sletter jeg kladder en masse, og så går tiden, uden at jeg får skrevet.

Så nu kigger jeg tilbage på den uge, som pludselig var væk. Den skal få lov til at få lidt revanche her på bloggen.

Mandag introducerede jeg nye kolleger. To dejlige unge nyuddannede kolleger, som jeg glæder mig til at følge. Vi er i gang med at udvikle vores introduktion, og det gør vi løbende, mens vi afprøver det. I udviklingssprog kaldes metoden for PDSA. Plan-Do-Study-Act. Altså vi planlægger, at vi gør sådan her, så gør vi det, og så ser vi på, virker det godt eller er der noget, som slet ikke virker, så handler vi på det og ændrer det. Og så starter vi forfra igen, men nu klogere end første gang osv. Den metode er jeg vild med, for på den måde kommer man hurtigt i gang med at udvikle sig.


Tirsdag skulle jeg have fortsat introduktionen, men fordi jeg af flere grunde ikke sov hele natten, måtte jeg opgive at tage på arbejde. Jeg var ganske enkelt for svimmel til at køre bil, så vi lavede en aftale om, at jeg arbejdede hjemmefra. Heldigvis havde jeg det bedre om eftermiddagen, for jeg skulle på barselsbesøg hos min projektkollega, og min anden projektkollega kørte, så jeg kunne slappe af. Sikke en dejlig dreng, hun har fået, og jeg fik lov til at gå rundt med ham. Der er noget meditativt over det at have en lille baby i favnen (vel og mærke hvis de ikke er så kede af det, at moderen må tage over)

Onsdag fortsatte jeg introduktionen, denne dag var det meget undervisning i de metoder, vi bruger til at vurdere, hvor hårdt ramt patienten er, blandt andet deres synkefunktion, deres fysiske funktion og deres indre funktion (temperatur, blodtryk, hjerterytme, vejrtrækningen osv.). Onsdag er også min vanlige kordag med mit gospelkor, men jeg holder pause, fordi jeg har brug for, at jeg ikke skal noget fast om aftenen. I stedet for fylder jeg på med små aftaler så som barselbesøg eller andre ting, der gør mig glad. F.eks. at gå en tur.


Torsdag var min fridag, hvor jeg fik en ekstra skærm installeret på kontoret, fik ordnet en masse husligt arbejde og fik gået en tur. Og her skrev jeg i min kladde: Bryggersdøren har stået åbent ud til gårdspladsen, siden rengøringsfirmaet tog af sted. Torsdag er en ganske særlig dag hver uge. Endnu en gang takker jeg mig selv for en god fødselsdagsgave. I 9 ½ år har jeg nu fået huset gjort rent, fordi jeg hellere vil bruge en del af min løn på et rengøringsfirma end på alt muligt andet. Jeg er vild med følelsen af et rent hus, jeg er vild med ideen om, at det ikke er mig, der skal stå for det. Jeg tager mig af værelserne og kontoret. Solens stråler når ind i bryggerset, fuglesangen høres tydeligt nu og for et øjeblik siden var der også traktorsummen. Alt sammen noget jeg forbinder med foråret.

Fredag var også fridag, her fik jeg gjort klar til ugens højdepunkt, nemlig en weekendtur til København for at indløse vores julegave, men den tur snupper vi i et andet indlæg. Nu skal der nemlig skrives lidt hyppigere. Ikke for din skyld, men for min skyld, for det gør mig godt at skrive lidt om en hverdag, hvor der ikke sker så mange livsomvæltende ting i det gamle landmandspars liv.


Og så er det så SKØNT, at der nu er lyst, når jeg møder på arbejde, og i dag skinnede solen, da jeg kom ud fra omklædningsrummet. Der er lyst til efter aften, og det gør godt, især fordi det ikke regner i dag. Hver dag uden regnvejr er en god dag, og om en uge har jeg ferie, afspadsering og fridage, som tilsammen giver mig 13 fridage. Landmanden knokler med kartoflerne, han har ikke tid til ferie, så jeg vil fordele min tid mellem gården og sommerhuset.

Hvad sagde du? Skulle jeg starte med at rydde op på loftet og i skabe? Det gider jeg ikke bruge min ferie på, men det bliver jeg nødt til på et tidspunkt, bare ikke lige nu. Jeg vil nyde marts måneds skønhed i min ferie, så lad os satse på, at der kommer sol og tørvejrsdage.










7 kommentarer:

  1. Åh, godt du er her på bloggen igen :-) Jeg var begyndt at savne dine hverdagsindlæg.
    PDSA metoden lyder som en virkelig hjælpsom og grundig måde at lære nye færdigheder på.
    Jeg hæfter mig ved, du har sparet ferie, afspadsering og fridage sammen, så du snart kan holde fri i 13 dage. Det lyder dejligt, og det har du fortjent.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betty.
      PDSA er i hvert fald en mere realistisk metode, fordi man her har en hypotese, som man tester om den virker, og så retter man til. I stedet for at lave den store forkromede plan, som viser sig ikke at virke, og så skal alt laves om.
      Tak, jeg glæder mig til feriedagene, de er allerede godt booket op, jeg havde ellers tænkt mig at gå i stilhed flere dage, nu bliver det vist kun et par dage :-)

      Slet
  2. Det er også interessant med sådan et ugeoverblik - dog er jeg ked af, at du måtte blive hjemme, fordi du ikke havde kunnet sove om natten. På den anden side ser det ud til, at du har en måde at takle søvnløsheden på og ikke gå helt i panik over den. Tænk at have 13 fridage at se frem til; det er ikke det værste, der kunne ske ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, søvnløsheden skyldtes at min mand blev syg om natten, han har det dog godt nu.
      Jeg glæder mig til den ferie :-)

      Slet
  3. Jeg har da overhovedet ikke sagt noget om, at du skal rydde op i den ferie! :-D
    Du skal nyde den, skal du - du har så grundigt fortjent den.
    Forhåbentlig bliver det rigtigt forår inden længe, så vi kan give forårsfornemmelserne frit løb - det ville være så dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, det er jeg glad for at du ikke siger :-)
      Foråret er lige om hjørnet, hvis bare det ville lade være med at regne.

      Slet
  4. Tak, Hanne. Det er sjovt at afhængig af den verden, hvori metoden foregår, hedder tredje del noget forskelligt.

    SvarSlet