Jeg øver mig virkelig

men det går ikke så godt. Vi skal ikke klage, sagde en kollega, jeg klagede mig faktisk ikke. Jeg sagde bare, at jeg savnede menneskelig kontakt, det at hyggesnakke over en kop te eller give hinanden en krammer, når man ses ved den lokale købmænd osv. De første dage jeg var tilbage på arbejde, havde jeg så travlt inde på min stue med min patient, at jeg ikke nåede at snakke med de andre. Det har jeg fået lidt opfyldt i disse dage, men samtidig skal vi begrænse antallet i personalestuen, så det er ud igen,så snart man har spist. Vi må heller ikke være for mange på kontorerne, så egentlig føler jeg mig i fart hele tiden. Inde hos patienterne må jeg heldigvis være, de har brug for mig.

I dag var der så mange på arbejde, at jeg kunne gå fra til andet arbejde. Egentlig skulle jeg have opdateret vores vejledning for udskrivelse, for den trænger og mange efterspørger den. Det meste af tiden gik dog med at prøve det i praksis. Vi havde en udskrivelse, som var kompliceret af mange grunde, men nu fik jeg da prøvet alt muligt af og er blevet meget klogere på indholdet i vejledningen. Så får vi at se, hvornår jeg får tid til at få den opdateret og udgivet.

I søndags fik jeg taget mig sammen og gik tur ved sommerhuset. Det var livgivende og skønt. Som jeg dog nyder, at solen er med os i disse dage, og at aftenen nærmest ikke bliver rigtig mørk, før jeg ligger i min seng.

Det jeg øver mig på, er at være aktiv som så mange andre, at få gået ture, at få ordnet noget af det, som trænger osv. Men jeg bliver helt glad, når jeg læser hos andre, at jeg ikke er den eneste, som ikke lige flyver i haven eller finder de kreative projekter frem. Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at "trøstespise". Jeg er udpræget en sådan type eller belønningsspiser. Alt godt er forbundet med mad, især is og slik. Alt skidt kan altid gøres lidt håndterbar med mad, især is og slik.

Men jeg øver mig, og en skønne dag bliver jeg måske bedre til det, jeg ved er godt for mig.

Landmændene skulle sortere helt til aften, så jeg købte kage (!) til dem og godt brød til eftermiddagsmaden. Nu må jeg vist hellere bilde mig selv ind, at jeg er frisk som en havørn og få dagens huslige gøremål overstået. Jeg vil lade døren stå åben ud til en skøn dag og nyde, at påsken her i huset bliver travl med markarbejde og kartoffelsortering.

PS I går dummede jeg mig sådan, at jeg måtte grine højt af mig selv. Jeg ringede til en offentlig instans på arbejde og fortsatte med at dokumentere på computeren. Man skal jo udnytte tiden. Så fik jeg en stemme i telefonen, tryk 1 hvis det er ... Det gjorde jeg, lettet over at jeg ikke skulle igennem fem valgmuligheder, før jeg kunne trykke mig videre. Men stemmen fortsatte, tryk 2, hvis ... Jeg undrede mig meget over dette, indtil det gik op for mig, at jeg havde brugt computerens tastatur i stedet for telefonens tastatur! :-)

Må du på din vej få et smil, der varmer.