Traktorkørsel og sygeplejesmil

Måske skulle du ikke gå i seng så tidligt, sagde landmanden. Min nattesøvn har været kaos de sidste dage, vågner hver nat ved halv tre tiden og så meget lidt søvn efter det. I går tog jeg ham på ordet, noget måtte der ske, så jeg ikke faldt i søvn lige efter otte.

Jeg hoppede op på sidesædet i traktoren og kørte med, mens han pløjede det sidste af en mark inklusiv foragrene. Det var hyggeligt og afslappende, aftensolen skinnede, musikken spillede i radioen, og traktoren brummede med. Bagefter gik jeg en lille tur hen ad vejen og indsnusede den friske, kolde luft. De har nået meget i marken i disse påskedage, men nu er det tilbage til sorterbordet om dagen, og så kører landmanden videre i marken, når medarbejderen er sendt hjem.

GPS med kontakt til satellit

I går var jeg på arbejde, det samme i dag. I går var jeg lidt over det hele i min gruppe for at hjælpe, fordi mine patienter kunne klare sig selv, de havde ingen symptomer tilbage og ventede på at kunne blive udskrevet. Sammen med mine patienter fik jeg en skøn latter fra morgenstunden af. Den ene patient havde bedt sin mand om at pakke lidt tøj og toilettaske, og nu var hun ved at finde noget tøj frem fra tasken. Pludselig vendte hun sig om og sagde til mig; ved du hvad min mand har pakket? Min badedragt! Hvad skal jeg dog med den? Og så knækkede vi sammen af grin. Den anden patient sagde, at det var da, fordi han drømte om at se hende i en badedragt. Har du nogensinde set det før; spurgte hun mig. Og nej badedragt har jeg ikke set, men ellers er det godt nok meget sjovt at se, hvad mænd tror, deres koner har brug for på et hospital. Som en kollega sagde; når mænd bliver indlagt og vi beder om noget tøj, der er nemt at få på og af, så køber hustruerne nyt tøj og nye hjemmesko. Når vi beder om det samme til mændene, finder de hustruens mest slidte tøj, for det er måske det, hun går i derhjemme. Eller de kommer med alle renseprodukterne, men ingen deodorant eller fugtighedscreme. Nogle af mine kolleger har ligefrem lavet en seddel med, hvad de plejer at gøre, f.eks. at de barberer ben hver x. uge eller at de bruger den og den creme osv. Og så er mændene instrueret i sedlens beliggenhed.

Jeg er nu afsnittets alderspræsident, men jeg har ikke lavet en seddel. Jeg er vist som sædvanlig en ukuelig optimist, som først tager problemerne og bekymringerne, når de opstår, i hvert fald for mit eget vedkommende. Andre mennesker kan jeg godt bekymre mig om, også uden grund.

Min arbejdsdag i dag har føltes særlig betydningsfuld. Det gør den ofte, når jeg er sygeplejerske i håbløshedens og afmagtens rum. Det kan godt lyde, som om jeg er ligeglad med patientens hårde situation. Det er lige det modsatte, men jeg kan mærke, at jeg har en personlig og faglig ballast, som gør, at jeg kan være i dette rum og tør sige det, jeg tænker, også selv om jeg ikke altid er på sikker grund.

I nat sov jeg godt, men jeg er træt nu. Som jeg sagde til mine unge kolleger, som holdt fyraftensmøde på gangen i omklædningsarealet, jeg kan godt mærke, at jeg er længere om at restituere, end da jeg var på deres alder (først/midt i tyverne). Og vi er en afdeling, hvor der er pres på, hvor der er mange dårlige, også dem, der bliver akut dårlige og hvor det også fysisk er hårdt at være. Jeg er vild med min afdeling, jeg er vild med at være sygeplejerske der, men jeg ville ikke kunne holde til at være 30 eller 37 timer i plejen over længere perioder. Vi får se, hvornår jeg kan begynde så småt med mit normale funktionsområde.

Nu vil jeg forberede aftensmad til landmanden, og så tror jeg, at jeg gentager gårsdagens aftentur på traktor.

Himlen i går morges, da jeg kørte ud fra gården kl. 6.10