Ja, ja, nu kommer jeg, De ser jeg iler.

Hvad kan jeg betjene herskaberne med.

Søndag blev en dag med ondt i halsen, forkølelse og utilpashed i form af, at jeg frøs og ikke helt var mig selv. Jeg havde dog ikke feber. Det udløste så 2 hjemmearbejdsdage efter aftale med min leder. Jeg tror ikke, jeg har haft corona, men alt skal jo tolkes som corona i disse tider. Det var absolut ikke det, jeg havde tænkt mig. Jeg havde glædet mig til at komme tilbage til arbejde, til at arbejde sammen med kollegerne igen og til at løfte i fælles flok.

Så på trods af at jeg har været i karantæne i 13 dage med meget få besøg til byen for at handle ind, så kan det ikke udelukkes, at jeg kunne være blevet smittet med corona-virus netop i byen.

Heldigvis var symptomerne forsvundet mandag morgen, så i dag drog jeg glad og fro af sted, og hvor var det skønt at få lov til at pleje patienter, snakke med kollegerne og grine sammen. For her troede jeg, at ingen ville lave aprilsnar midt i en krise, men sådan spiller klaveret ikke på min afdeling. Så vi blev taget godt og grundigt ved næsen af nattevagterne.

Flere har undret sig over, at jeg ikke kunne være blevet testet og dermed komme hurtigt på arbejde igen. Havde vi været to uger længere henne, hvor prognoserne stadig siger, at flere vil være ramt, både patienter og personale, havde min leder udbedt sig en test, så hun kunne få mig hurtigt på arbejde. Men det er kun personale i kritiske funktioner, der kan blive testet. Lige nu har vi mange patienter, som er hårdt ramt af blodprop/blødning i hjernen, men i og med at alle specialfunktioner udover direkte pleje nærmest er aflyst, er vi flere til at passe patienterne. Og dermed var det ikke kritisk lige nu at få mig tilbage på arbejde i løbet af få timer.

Vandet forsvinder stille og roligt fra markerne, så om ikke så længe kan der køres i markerne. For landmanden har denne tid egentlig ikke været meget anderledes end ellers. Han arbejder jo hjemme, hans interesser foregår også herhjemme. Han får ikke besøg af folk, der lige kigger forbi til en hurtig snak, men det tænker han ikke på, når han har travlt med at sortere kartofler. Dog fylder det meget i vores snakke og vores tanker. Lige nu øver jeg mig i at sige, at det jeg ikke kan gøre noget ved, ikke må få adgang til mine tanker. I stedet for er det det nære, at jeg har fokus på.

Derfor var det også godt i dag at kunne fokusere på patienter og hjælpe dem. Det er hårdt for patienter og pårørende, at de ikke må se hinanden undtagen ved de kritiske syge.

Forleden dag fandt jeg en flæskesteg i fryseren, den havde overlevet to jul uden at være blevet brugt. Så der var en landmand, der blev glad, da han fik flæskesteg og brunede kartofler til aftenmaden. Nu har jeg sat burgerboller til hævning, så vi kan få flæskestegssandwich til aftenmaden. En god optakt til min faste fridag, og måske kan jeg lokke landmanden til at dele en af de gode øl, vi har fået foræret. Den vil helt sikker klæde sandwichen.

God aften til dig.