Godt nytår og velkommen verden

 Jeg har levet i min egen boble den sidste uge. Qua datterens halsbetændelse (hun er negativ (det mest positive ord i dette år) og frisk igen) afstod vi fra julekomsammen med andre, så vi har blot været os tre. 

Nu åbner min verden sig igen, jeg havde en tolvtimers dagvagt i går ( den er årsagen til at jeg ikke skulle arbejde i julen og den er selvvalgt). Den blev god, travl, men med tid til at være noget for patienter og hinanden. Min drillenisse havde pyntet mit omklædningsskab til Nytåret.

Da jeg kom hjem ved halv otte tiden i går aftes, havde datteren dækket smukt og festligt nytårsbord. Hun havde fravalgt sin nytårsferie til København, syntes ikke lige det var tiden til at tage derover, og så valgte hun at holde nytårsaften sammen med os. Vi havde købt en tre-retters menu fra Skulpturparkens cafe, det var lækkert og nemt at gå til. Landmanden sørgede for vine til menuen.

Det blev en dejlig aften med tid til snak. Vi nåede også en nytårssnak med søn og svigerdatter i Leksvika. Jeg tog mig en lille powernap før nytåret blev kimet ind med Rådhusklokkerne. Vi skålede i den gode champagne, en gave fra min region til mig og alle de øvrige ansatte i regionen. Udenfor var der overskyet, så havde naboejendommen ikke købt fyrværkeri, havde vi ikke set et eneste et af slagsen. Vi kunne høre det brage i byerne omkring mosen.

I klart vejr kan vi se  fyrværkeri i Aabybro, Brønderslev, Pandrup og Biersted. Vi bor nemlig i centrum for alle de omkringliggende byer. De blev grundlagt omkring den store ufarbare mose. Nu drøner biler på kryds og tværs gennem mosen. Meget af den er opdyrket og her avles de bedste kartofler. Om føje år er det nok også en saga blot, hvis man skal tro politikerne. De kan påvirke vores fremtid og gøre vores fremtid til en anden end den vi havde drømt om. Det gider jeg ikke bekymre mig om lige nu, endsige tænke på, nu vil jeg fokusere på det, der gør mig glad.

Juletræet byder mig velkommen i stuen hver dag, vinduernes pynt gør det hyggeligt at kigge rundt. Julekrybbens lys og den lille trækirkes lys lyser i mørket. Jeg elsker mit julepyntede hus, og jeg nyder at det ingen hast har med at fjerne pynten. #julenvarertilHelligtrekonger. 

Det nye år blev budt velkommen med noget, jeg har drømt om længe - en dukkert i Vesterhavet på årets første dag. Datteren var frisk og hjalp mig til at holde fast i min drøm og gøre den til virkelighed. Landmanden agerede chauffør og fotograf. Det var hundehamrende koldt, men ikke desto mindre gjorde vi det to gange - løb fra armene i bilen udi det kolde gys. Du kan se filmen på min instragramprofil og billedet nedenfor.

Vi nød det varme vand i bruseren og varmen fra brændeovnen herhjemme igen. Datteren havde i går lavet kartoffelblinis med rejer i dild, som hun og faderen nød til dronningens nytårstale. Heldigvis var der rigeligt, så jeg fik lov at smage dem til frokosten sammen med lækre hapser bestående af salatblade, laksemousse og granatæblekerner. Det blev nydt sammen med den sidste champagne.

Nu slapper vi af på hver sin måde, 2021 er i gang. Det er 21 år siden, at jeg startede på min arbejdsplads efter at have været væk fra sygeplejen i 11 år. Jeg synes selv, at det er en helt fantastisk rejse, jeg har været på. Og jeg er taknemlig for alt det den rejse har lært mig. I dag gik jeg ind på en af de største internationale databaser for medicin og sygepleje og søgte på vores artikel. Jeg blev så glad for, at den også dukkede op der. Det havde jeg ikke forestillet mig for 21 år siden, hvor jeg blot var så lykkelig for, at nogen ville have mig som sygeplejerske, en landmandskone, som havde arbejdet med landbrug, regnskab, børnegymnastik og FDF i de 11 år, hun ikke havde været sygeplejerske. 

Hvad mon året byder på? Hvor mon jeg er, når året rinder ud? Hvad vil jeg gerne fylde i mit liv? Der er flere spørgsmål end svar. Og det er helt i orden. Godt nytår til dig, og tak fordi du læser med her på trods af at blogsfæren er ved at være en gammel dinosaur, men vi holder ud og ved.