Vi flager igen

for en vis landmand, som allerhelst ikke vil fejres. Meget får han lov til at bestemme, men ikke om flaget bliver hejst eller om han får gaver. Gæster giver sig selv, det må vi jo ikke, udover datteren og medarbejderen, som er i vores coronaboble. Vi har hygget ved formiddagsteen med rundstykker og lidt længere pause for de kartoffelsorterende landmænd.

Jeg håber, at der bliver tid til snak med nordmændene i familien i aften. I går så datteren gamle videoer, og vi blev frygtelig sentimentale over at se de to små skønne mennesker, som sang og legede dagen lang. Især når man så tænker på, at den tilgang til livet ikke altid har kunnet lade sig gøre, de har begge haft det svært psykisk i perioder. De er heldigvis kommet igennem de perioder, men som forældre vender man altid fingrene mod sig selv, kunne vi have gjort mere? Kunne vi have forebygget, at nogle af de svære stunder i livet satte ar i sjælen? Det ved jeg selvfølgelig godt, at vi ikke kan, og når jeg ser de mange videoer, så ser jeg også et hjem, hvor der var plads til at være barn med masser af fantasi og kærlighed. Det sagde datteren spontant undervejs, og det vil jeg holde fast i.

Nu er hjemmet et gammelt hjem, vi har hver vores rutiner, der er ingen små børn, der udfordrer os til at gå ind i fantasiens og musikkens verden. Så er det godt, at datteren kan komme hjem og ruske op i os. Men det skal ikke være en hemmelighed, at jeg savner at kunne se min søn, se ham i øjnene, gå en tur med ham i hans nye land og nye by. Se min svigerdatter, som jeg ikke har set siden den skønne weekend i marts sidste år, hvor vi fik vores julegave. Mærke kropsligt, at de har det godt, for det ved jeg, at de har. Nu er det hendes familie, der er tættest på, og det er jeg taknemlig for.

Det sner udenfor, tætte vattotter daler ned fra himlen. Flaget skal vist tørre, før det lægges sammen. Egentlig skulle jeg gå en lille tur, men det må vente, for der er glat udenfor, og snart bliver det mørkt. En dårlig kombination for en gåtur.

Hjemmebag fra fryseren er taget op, teen er brygget, bordet er dækket til sen eftermiddagste og menuen fra i går aftes blev rykket til sen aftensmad i dag. Jeg flekser en time i morgen tidlig, det er vist meget godt. Vi to kvinder i huset har på skift været vågen i nat. Min datter frem til klokken tre og jeg fra klokken to. Heldigvis fik vi os en formiddagslur, og så satser vi på en ordentlig søvn i nat.