torsdag, august 19, 2010

HVERDAGSFRI

Hvis man har nedsat timetal, kan man være så heldig, at man har en hverdagsfridag.

Hvis man er sygeplejerske eller i det hele taget arbejder i sundhedssektoren, er man ofte også så heldig, at man har en hverdagsfridag, fordi mennesker jo har brug for hjælp døgnet rundt og altså også i weekender.

Jeg er både sygeplejerske og arbejder 30 timer/uge, så jeg har flere hverdagsfridage. I dag er en af dem, og den er startet godt med besøg hos frisøren, nu er jeg blevet lyshåret og noget mere korthåret.

Mens jeg spiser mine rugbrødsmadder med tomater og banan og skriver blogindlæg, ser landmanden nyheder og spiser sin frokost. Om lidt går jeg i gang med aftensmaden, jeg skal ned til min far, så jeg slår to fluer med et smæk, mad til landmanden herhjemme og til os to nede i Midtjylland. Vildtpie med salat lyder menuen på.

Inde i min stue står smukke buketter og kerer sig lidet om vejret udenfor.

Den ene minder mig om min retræte, hvor Charlotte havde sørget for en lille vase med en enkelt blomst på alle værelser, ligesom der var buketter rundt omkring i Skovhuset. Jeg prøvede faktisk at male blomsten, lad os blot sige, at kunstmaler bliver jeg aldrig. Nu fryder jeg mig over buketten i min stue og tænker tilbage med glæde på mit ophold i stilhed.

IMGP1040

Den anden buket får os til at undre, jeg kan aldrig få roser til at holde særligt længe, men den her står strunk og flot. Den må være gjort af særligt stof.

IMGP1036

Ha en god dag.

onsdag, august 18, 2010

FINREGN

Mens regnen stille satte sig på dråber på mine briller, og tusmørket gik over i mørkere toner, gik Laika og jeg en lille tur.

Kornmarkerne står klare til høst, når der en gang igen bliver tørvejr; vi er blevet forskånet for de store mængder regn, men høstvejr bliver det vist ikke foreløbig.

IMGP1030

Kartoffelmarkerne står nu med de brune nuancer, og mens planten visner, bliver kartoflerne nede i jorden modne, dvs at skindet kan holde og ikke flosser.

IMGP1029

Luften er frisk og fyldt med dufte, sommeren behøver ikke at være over, lige pludselig kan de varme sensommerdage dukke op, det håber jeg for de som holder ferie nu (og også for landmændene).

MIN HVERDAG LIGE NU

Op kl 5, bad og føntørring af hår

Havregrød drøner rundt i mikroovn, mens landmandens mad bliver smurt, og hans te brygget

Morgenmaden indtages foran computeren

Af sted kl 6, så jeg kan få en ordentlig p-plads.

Klokken syv starter arbejdsdagen.

Klokken 15 slutter arbejdsdagen.

Hjem i bilen, mens trætheden pludselig indfinder sig, den synges væk

Evt indkøb klares på hjemvejen

Hjemme har landmanden brygget te på de gode dage :-)

Landmanden sætter sig i sin Stressless stol og jeg foran computeren, så snakker vi, drikker te, læser blogge(mig), ser nyheder(landmanden)

Lidt efter lyder der en vis lyd forbundet med søvn fra stolen, jeg blogger videre eller læser avis eller ser fjernsyn.

På et tidspunkt begynder jeg på aftensmaden.

Den spises, vi rydder af bordet, jeg vasker op.

Landmanden ser fjernsyn, jeg ordner måske vasketøj eller læser, og klokken 21.30 går jeg i seng.

En niece sagde en gang til sin mor, som nok levede det samme hverdagsliv som os, er det et liv, her sker jo aldrig noget!

Korrekt!

IMGP1022

EN GOD KOLLEGA

Den faste læser af denne blog vil ikke være i tvivl om, at jeg mener, jeg har verdens bedste kolleger. Et af eksemplerne herpå skrev jeg om her.

Hvad er så en god kollega?

For mig er det

en jeg kan stole på

en jeg kan regne med

en jeg kan dele faglige tanker sammen med

en jeg kan grine sammen med

en jeg kan være trist sammen med

en der kan give mig et kærligt fagligt spark bagi, hvis det er tiltrængt

en der støtter og lader sig støtte

I går aftes læste jeg et eller andet sted under min blogsurfing en kommentar, hvor vedkommende skrev, at regnvejret gjorde vedkommende deprimeret, så vedkommende havde taget en pjæksygedag!

Sådan en kollega vil jeg ikke have!

Respekt for ens kolleger, respekt for det arbejde, man udfører, gør, at man ikke tager en pjæksygedag, det går jo ud over de andre.

På min arbejdsplads møder vi ca. 10 mennesker op nu til morgen, vi ville få det svært, hvis en tog sig en pjæksygedag, vi skulle nok klare det, så derfor skal man selvfølgelig melde sig syg, hvis man er syg. Jeg er ikke fortaler for, at man skal slæbe sig på arbejdet med feber, ondt i ryggen eller hvad der nu kan være på spil. Men pjæksygedage, som mange er fortaler for som en ventil i en stresset hverdag, er jeg imod. Og får man først færten af, at det er det, der er i vejen, så begynder derouten for et godt kollegialt samvær.

Hvad, synes du, kendetegner en god kollega?

tirsdag, august 17, 2010

DILEMMA

For nylig mødte jeg en kvinde, som jeg kender flygtigt. Hun har også en gang været indlagt på min afdeling, og jeg har tidligere talt med hende om hendes indlæggelse hos os.

Hun så hammer godt ud, væk var den angst og nervøsitet, som var så tydelig, sidste gang jeg mødte hende.

“Jeg har slet ikke haft en forbipasserende blodprop, det har min egen læge konkluderet!”

Nu mener jeg faktisk, at vore læger hele tiden, når et menneske har fået pludselig lammelse eller tale/synkebesvær, som forsvinder hurtigt (indenfor 24 timer) , overvejer, om der kan være andre årsager end en forbipasserende blodprop med kortvarigt iltmangel i en del af hjernen.

CT  og MR scanninger giver ikke altid svaret, for hvis symptomerne svinder hurtigt, har det måske ikke efterladt sig et “ar” i hjernen, som er det, man kan se på scannninger.

Alle kommer til ultralydsscanning af halskar for at se, om der er svært forkalkede halskar, som kan betyde, at små dele herfra kan løsrive sig og sætte sig i hjernen eller give kortvarig nedsat blodgennemstrømning til en del af hjernen. De fleste kommer også til hjertelægerne ambulant med henblik på, om der skulle være noget ved hjertet, der kan sende små blodpropper op til hjernen.

MEN det er ikke alle, hvor man finder en forklaring på, hvorfor de har fået en blodprop, forbipasseret eller ej. Dette gælder især, hvis man er yngre, og lige der ligger 50 årige på grænsen mellem ung og gammel i apopleksihenseende.

Så vore læger må til slut udfra sygdomshistorien og undersøgelser konkludere. om der har været tale om TCI (transitorisk cerebral iskæmi) og dermed sætte patienten i livslang forebyggende behandling.

Egen læge og kvinden var blevet enige om, at når alle prøver på nær kolesteroltallet var normale, så kunne hun ikke have haft en blodprop. Jeg turde slet ikke spørge, om hun var stoppet med det forebyggende medicin, det er hun helt sikker. Jeg håber, de har ret, jeg vil nødig se hende indlagt hos mig igen.

Skulle jeg have sagt noget? Jeg valgte ikke at gøre det.

mandag, august 16, 2010

TILLYKKE MED JUBILÆET

??????

Jeg kiggede på sygeplejersken og nåede at tænke, om hun var kørt træt, før hun fortsatte, ja det er 10. gang du giver blod.

Nu er jeg ejer af en smart rød kasket med en hvid bloddråbe på, den skal med i motorcyklen, så jeg kan skjule motorcykelhåret på en træls hårdag.

bloddonorkasket

bloddonornet

Og et smart indkøbsnet med en masse farvestrålende bloddråber på kan gøre indkøbsturen til en reklame for at blive bloddonor.

Jeg elsker at komme i blodbanken, de har den bedste solbærsaft, som jeg nyder, mens tapningen foregår. Ja jeg ved godt, at jeg kunne købe det selv, men jeg drikker aldrig saft, kun når jeg skal tappes, og det gør det til noget særligt.

Blodprocenten var fin, og blodtrykket var lige der, hvor jeg ville have det!

Det var jo faktisk den bedste jubilæumsgave.

HØSTDAG?

Med den udsigt fra morgenstunden tror jeg næppe, at søndagens gode høstdag kan gentages.

regnvejrsdag

Men landmændene bliver ikke arbejdsløse, der skal sendes et helt træk kartofler af sted, og heldigvis havde de taget nogle op i går om formiddagen, mens de ventede på, at kornmarken blev dugfri og klar til høst.

De er i gang ved kartoffelsorteren, kan jeg høre, når bryggersdøren bliver åbnet.

Jeg må vist også i gang. Først skal jeg dykke ned i fryseren, som ikke har noget system overhovedet, men jeg ved, at et eller andet sted ligger der nogle krikænder.

Sådan nogle har jeg aldrig tilberedt før, så har du nogle gode ideer, så kom endelig med dem :-)

Ha en god dag.

søndag, august 15, 2010

NYDELSESTRÆTHED

Nej, jeg er ikke træt af at nyde.

Jeg er træt, fordi familieweekenden har været så dejlig, så nærværende, så intens, og som medarrangør er man jo hele tiden på tæerne, så søvn er der ikke blevet meget af. Til gengæld har jeg NYDT, GRINET, SUNGET OG SNAKKET.

Da vi startede i 91, var jeg som den ældste af kusiner/fætterskaren 34 år, min yngste kusine var 7 år, min datter var 5, min søn 4. Derudover havde min søster, min fætter og min kusine hver sit barn på 1 – 2 år.

Vore forældre var med, det er de stadig, men i dag mangler vi min mor og min niece, som dengang var 2 år. Til gengæld er kusiner og fætre blevet voksne, fået kærester og børn. Vi ældstes børn begynder at tage kærester med, og en skønne dag er pludselig en af os fra kusine/fætter flokken blevet bedstemor/far.

Vi har tænkt os at blive ved med at samles, de yngste kusiner har lovet, at vi holder festen på plejehjemmet, når vi ældste er nået dertil. Om vi så også  til den tid sidder oppe den halve nat og synger sammen akkompagneret af min bros guitar? Det håber jeg!

IMGP0999

IMGP1007

fredag, august 13, 2010

HJERTEFRYD

Chancen for at se Marianne kort var til stede i dag, fordi hun og Mille måske kunne nå et kort stop i Aalborg.

Jeg havde desværre både trombolysevagten og ansvarshavende funktion, så en times afspadsering kunne ikke lade sig gøre.

Der har været stille og roligt på afdelingen i dag, så vi havde tid til snak, både fagligt og privat. Jeg fortalte om den dejlige københavner, som jeg sådan trængte til at kunne give et knus og se i øjnene, og at det jo ikke kunne lade sig gøre.

Hvorfor ikke, spurgte en ung sygeplejerske? Jamen trombolysevagten? Den tager jeg. Jamen ansvarshavende funktion? Den tager jeg, bød en anden ind med.

Fat i mobil, var Marianne og Mille overhovedet i Aalborg? Det var de, og jeg nåede både knus og snak, mens vi sad i solen udenfor et konditori og nød grøn te og æblekage med softice.

Det var så godt.

torsdag, august 12, 2010

KUN EN TALLERKEN

Landmanden var blevet lækkersulten. Der er forskellige småkager i skabet. Er der? Landmanden rejste sig hurtigt.

Sygeplejersken med sundhedsbriller på: lad nu være med at tage hele poser med herind, anret på en tallerken, så du ikke bliver fristet til at spise for meget.

Så kom landmanden med sin tallerken! Jeg havde tænkt på en underkopstallerken, han havde taget en dyb tallerken!

IMGP0951

KOM I GANG BLEV DER SAGT

I weekenden er jeg den heldige medarrangør af familieweekend for min familie på min mors side. Oprindeligt startede vi, da min mormor døde  for 20 år siden, vi 16 fætre og kusiner blev enige om at skulle vi følge hinandens liv, så blev vi nødt til arrangere noget.

Lige siden er vi mødtes i august måned hver andet år, det skulle være billigt, så alverdens små spejderhytter har dannet rammer om vore fester.

Nu er vi så mange, så der skal en stor hytte til. Landmanden skal arbejde, han må melde pas, og min tante og ægtefælle kan heller ikke. Men hvis planen holder, så bliver 61 personer samlet, og det plejer at være så godt, så jeg glæder mig. Ældste person er min far på 79 år, og yngste er fra sidste efterår.

MEN de skal jo have mad, den ene lillesøster har handlet noget ind, mens den anden lillesøster står for underholdning og aktivitet, det er kun mig, der mangler at komme ud af starthullerne og få handlet ind. Det må så ske NU.

onsdag, august 11, 2010

JEG GJORDE DET ALTSÅ IKKE!

Jeg lover dig, jeg gik med flade sandaler, jeg rørte ikke noget, jeg nød blot de smukke farver, de gamle og nye malerier, den helt fantastiske nye trappeopgang.

Jeg må ikke vise dig billederne, men jeg må vel godt linke.

Det er altså ikke mig, men sådan siger vel alle de andre 478.623 personer også.

MØRKE MORGENER

Nu har jeg selv konstateret det.

Når man står op klokken 5, så er de mørke morgener tilbage, ikke mørk som i bælgravende mørkt, men mørk som i man må tænde lys for at kunne se ordentlig.

Det regner i dag, hvilket jo ikke bidrager til at lyse morgenen op; til gengæld er der lidt hygge over min lille “hule”, mens jeg spiser min havregryn og mysli.

Alle mine planlagte projekter ryger sig en tur, jeg har nok at gøre med at vænne mig til hverdagen, MEN jeg får dog holdt min lille andagts/stillestund hver aften. Det gør godt for mig, og måske kommer energien langsomt tilbage, når hverdagen bliver hverdag igen.

Ha en god onsdag.

mandag, august 09, 2010

SØNDAGSFRIDAG

Der blev hængt persienner op, der blev hængt forhæng op, vi nåede endda en byttetur til Ikea. der blev hyggget med hjemmebagte boller og god te.

Inden da nåede vi en tur i byen for at se på andres nyrenovering. De får ikke problemer med pladsen.

IMGP0970

Måske kan du endda gætte, hvor jeg har tilbragt hele min søndag?

IMGP0971

Og nu er jeg træt. 4½ times søvn og 9 timers arbejde er for meget for en gammel sygeplejerske, så den står på tidlig sengetid i aften.

lørdag, august 07, 2010

HVERDAGSLØRDAG

Datteren og jeg hjælper på skift med at læsse kartoflerne af.

De to medarbejdere tager kartoflerne op, kører hjem med læsset og bakker til indlagringstransportøren.

IMGP0960

IMGP0962

Oppe ved sorterbordet står vi tre personer og sorterer jord, sten og gamle drænrør fra. Landmanden kører bagved og sørger for, at de fyldte kasser med kartofler bliver stablet, klar til sortering på mandag.

Efterårssæsonen er gået i gang, snart kommer der nye medarbejdere, snart køres mejetærskeren frem. Den samme cyklus hvert år og alligevel så forskellig.

fredag, august 06, 2010

ENDNU EN DETALJE

Hjemme var jeg godt i gang med aftensmaden, da jeg kom i tanke om at tømme postkassen.

Hvor er jeg dog et heldigt menneske!

Tænk Hanne havde sendt den smukkeste gave sammen med et kort af egen produktion.

DSC02395

I pakken lå et smukt pennalhus penalhus med små smarte detaljer.

DSC02396

Jeg glæder mig til at starte på UCN og tage det her penalhus op af tasken :-)

DSC02397

Tusind, tusind tak Hanne, hvor er jeg dog glad for den gave.

DE SMÅ DETALJER

Det gør godt med en eftermiddag med snak om alt mellem himmel og jord. Liselotte rummer evnen til at være tilstede i nuet, samtidig med at vi kan bevæge os frem og tilbage i tiden.

Jeg nyder at være på besøg, hvor der er tænkt på små detaljer så som en smuk buket fra haven, levende lys, smukke kopper eller kort og godt skønne og dejlige mennesker.

Det falder mig ikke let selv at huske de små detaljer, jeg prøver, og sådan må det være.

I dag prioriterede jeg nærvær og samvær fremfor oprydning, det giver energi og lyst til selv at finde de små detaljer frem i huset.

DSC02393

LOV MIG!

At rejse med sine voksne børn er en gave. Her er der tid til at snakke, tid til at være sammen, tid til at blive irriteret på hinanden, tid til at være glade for hinanden, kort sagt samvær.

En af dagene, hvor vi sad ved en cafe midt i historiens vingesus, gik snakken om morfar, og så kiggede datteren på mig og sagde, lov mig, du ikke bliver dement.

Vi grinte lidt, men bag smilet lurede alvoren, Alzheimers sygdom er en sygdom som hurtigt eller langsomt gør, at du mister den person, du kender.

Hvis man er et menneske, som har brugt sin hjerne, har udfordret den, været intellektuel, så har man flere ressourcer at trække på, når man rammes. Hvis man er et menneske, som har sørget for at være fysisk aktiv, brugt sin krop på en god måde, passet på sin krop kostmæssigt, så har man også flere ressourcer at trække på, når hjernen begynder at blive nedbrudt. Først ryger korttidshukommelsen, senere hen er det sprogområdet, især navneord volder problemer, og langsomt når sygdommen hjernen rundt, de fysiske områder er ofte de sidste, der bliver ramt; derfor hører vi jo også om folk med Alzheimers, som kommer  langt hjemmefra, når de har besluttet sig for at gå en tur.

Mit svar den varme sommerdag i Frankrig var, jeg lover, at jeg vil gøre alt for at holde mig i form både kropsligt og hjernemæssigt, men jeg kan ikke love, at jeg ikke får sygdommen.

I dag vil jeg nyde tiden sammen med en kvinde, som jeg både kan grine og være alvorlig sammen med. Det er guf for hjernen :-)

torsdag, august 05, 2010

HAR DU HUSKET?

Jeg er selv ude om det. Gennem årene har jeg vænnet min familie til, at jeg da lige husker det, de selv glemmer, når der skal pakkes til ferie og lignende.

For nogle år siden skulle datteren til Nibe festival, hun pakkede og pakkede, og jeg spurgte, om hun nu havde husket penge. Da vi holdt udenfor festivalpladsen, og vi har ca 60 km til Nibe, så hun på mig med panik i øjnene. Billetten hang hjemme på opslagstavlen. Hvorfor spurgte du ikke om billetten, mor? Hun er nok den, der først lærte, at fruen i huset ikke er et omvandrende tjeklistekatalog.

Nu er hun og bror flyttet hjemmefra, så her gælder ingen kære mor, de må selv klare det.

Men i dag har jeg sørget for, at landmanden fik håndklæde og sovepose med ;-)

IMGP0952

PLING

så var jeg vågen, uret havde end ikke ringet, men spekulationerne havde tilsyneladende ført deres eget liv hele natten, og nu syntes de, at jeg skulle være med!

Regnskabet har ventet på, at jeg skulle blive klar, og det er jeg i dag. Spekulationerne fra i nat lægges på en hylde, jeg er nødt til at lære, at ikke alt er mit ansvar, og regnskabet er en kærkommen afledningsmanøvre.

Sidste weekends aftenvagter var en streg i regningen for landmanden, han ville så gerne have gæster den sidste weekend i sommerhuset. Det fik han også, man behøver jo ikke altid invitere gæster til aftensmad, vel?

IMGP0958

IMGP0959

I morgen har jeg inviteret mig selv i byen, i mens skal landmanden gøre motorcyklisterne i Tour de France kunsten efter, han skal eskortere motionscyklister rundt nede ved Vejle. Både landmand og frue glæder sig :-)