At rejse med sine voksne børn er en gave. Her er der tid til at snakke, tid til at være sammen, tid til at blive irriteret på hinanden, tid til at være glade for hinanden, kort sagt samvær.
En af dagene, hvor vi sad ved en cafe midt i historiens vingesus, gik snakken om morfar, og så kiggede datteren på mig og sagde, lov mig, du ikke bliver dement.
Vi grinte lidt, men bag smilet lurede alvoren, Alzheimers sygdom er en sygdom som hurtigt eller langsomt gør, at du mister den person, du kender.
Hvis man er et menneske, som har brugt sin hjerne, har udfordret den, været intellektuel, så har man flere ressourcer at trække på, når man rammes. Hvis man er et menneske, som har sørget for at være fysisk aktiv, brugt sin krop på en god måde, passet på sin krop kostmæssigt, så har man også flere ressourcer at trække på, når hjernen begynder at blive nedbrudt. Først ryger korttidshukommelsen, senere hen er det sprogområdet, især navneord volder problemer, og langsomt når sygdommen hjernen rundt, de fysiske områder er ofte de sidste, der bliver ramt; derfor hører vi jo også om folk med Alzheimers, som kommer langt hjemmefra, når de har besluttet sig for at gå en tur.
Mit svar den varme sommerdag i Frankrig var, jeg lover, at jeg vil gøre alt for at holde mig i form både kropsligt og hjernemæssigt, men jeg kan ikke love, at jeg ikke får sygdommen.
I dag vil jeg nyde tiden sammen med en kvinde, som jeg både kan grine og være alvorlig sammen med. Det er guf for hjernen :-)
Ja.. bare vi dog kunne love hinanden ikke at blive demente. Jeg har forsøgt at få min mor til at afgive samme løfte, med helt samme resultat som din datter fik. :-)
SvarSletHa' en rigtig god dag Lene.
"Husk at huske at du ikke må glemme at leve livet så godt du kan."
SvarSletcitat fra min bedstemor, som helt sikkert har det fra en anden klog mand eller kvinde;)).
Ha´en rigtig dejlig dag.
Åh ja, hvis det bare var så nemt, at man kunne nøjes med at love... At få Alzheimer må være en rædselsfuld måde at dø langsomt på, både for patienten og for de pårørende, og vi kan alle kun håbe på at gå fri.
SvarSletChecklister - jeg har flere dårlige eksempler på, hvor galt det kan gå, når man husker folk på for meget, så det er jeg for længst holdt helt op med - de holder jo helt op med at tænke selv - men det er supersvært at lade være med at sige noget :-)
Det var hyggeligt at læse lidt om jeres ferie i Normandiet.
Av ja. Sikke et spørgsmål - og en alvor bag spørgsmålet. Godt I kan finde ud af at snakke alvor og grine sammen!
SvarSletDet er ikke sjovt. Var for nylig på besøg hos min mormors søster på knap 80 år. Da hun så mig blev hun glad og kunne godt kende mig, men hvem var dog den unge mand jeg havde med, det var såmænd Palle, som jeg har været gift med i 16 år og som ofte tidligere har været med hos "moster" Karen. Ham kunne hun bare ikke kende og hun var ganske flov over det, det var synd for hende. Palle lod sig heldigvis ikke gå på af det og vi havde nogle hyggeligt timer sammen.
SvarSletMin far har altid sagt til mig at jeg skal vaere god ved mine foedder, for de skal baere mig hele livet. Jeg er god ved dem, helt fra oven og ned til bunden. Jeg tror paa det hjaelper med at afvaerge de vaerste (alderdoms)sygdomme. :)
SvarSletTak i lige måde Inge :-) Min mor døde af kræft som 74 årig og min far fik konstateret Alzheimers for ca 5 år siden. Så de unge spekulerer noget.
SvarSletTak i lige måde Hanne, smukt og klogt citat :-)
Tak Ellen, når jeg får fjernet pletterne fra billederne, kommer der flere ferieberetninger :-)
Og min far klarer sig forbavsende godt i betragtning af at han har haft Alzheimers i nogle år efterhånden. Men han er jo ikke den far han var før og ej heller den morfar han var før.
Anne, det kan vi :-)
Charlotte, og det er næsten det sværeste, når de selv mærker til deres manglende evner.
Uha Tina, og jeg er ikke god ved mine fødder, det må jeg snart rette op på :-)
Altså Lene - de første to linjer gør godt i maven - tusind tak for gode ord og råd.
SvarSletOg som altid - fint og nært indlæg.