FERIE MED FORVIKLINGER

Planen var, at vi ville køre til Normandiet i et stræk med start onsdag d. 30/6 om morgenen. Vi er fire med kørekort, så jeg købte billige fleecetæpper, og vi tog vores puder med, så der kunne soves undervejs.

Landmanden havde til opgave at få landbruget klar til ferie, det er altid en opgave, som er afhængig af vejr og vind. Kartoffelplanterne skal beskyttes mod skimmelsvampe, og det sker ved, at de bliver sprøjtet med et middel, som lægger sig på bladene og beskytter dem. Da det danske vejr jo er meget omskifteligt, varierer intervallet mellem sprøjtningerne.

Alt klappede dog, så vi var i gang med de sidste forberedelser tirsdag, da skybruddet kom. På en halv time fik vi over 20 mm vand, vi sad indenfor og drak te med levende lys omkring os, en af de unge mennesker kom til at sige, at det var hyggeligt. Hyggeligt! svarede landmanden, nu kan jeg køre ud og gøre det hele om igen, så ferien er udsat på ubestemt tid!

Vi er jo efterhånden vant til ændrede planer, så i stedet for at være aktiv resten af dagen gik alle ned i tempo, så fjernsyn, sad ved computer eller læste.

Næste dag var energien vendt tilbage sammen med solen, så alle kløede på, og kl 17.30 kørte sønnen bilen ud fra gården.

Første stop var ved Ejer Bavnehøj, her spiste vi de medbragte pølsehorn og kartoffelpizzaer.

Næste stop var ved grænsen, hvor bilen blev tanket, og datteren tog over. Syd for Hamburg blev det landmandens tur, han kørte til midt nat, hvor jeg tog en tørn på de mørke, øde motorveje i Tyskland. Red Bull hjalp mig til at være vågen, og jeg var meget stolt over at kunne køre 3 timer, før end landmanden igen tog over. Jeg plejer altid at døje med træthed, når jeg kører i mørke.

Landmanden kørte gennem Holland, Belgien og ind i Frankrig ved Lille.

Nede øst for Amiens, hvor motorvejen deler sig, holdt vi morgenmadspause, herefter tog jeg over, og vi drog vest på.

Store marker med korn var overalt, det var virkelig landbrugsland, vi var kommet til. Senere nåede vi kysten og den imponerende bro Pont de Normandie.

Nu var det de små veje med masser af levende læhegn og ved 11 tiden 1.juli kørte vi ind på campingpladsen Côte du Nacre, hvor vi havde lejet et mobilehome som base for de næste 6 dage.

Vi fik os indrettet, handlet lidt ind i butikken og nød frokosten i det fri.