Mens jeg sidder på terrassetrappen og nyder solens stråler, går tankerne vidt omkring. Det er varmt, så jeg lader som en anden diva morgenkåben glide ned, så skulderne får luft og sol.
Jeg er ikke den, der går op i indretning, skal der flyttes rundt, købes nye møbler eller males er det altid landmanden, der tager initiativ. Til gengæld er det mig, der nyder at dække et smukt morgenbord. Hvor meget sådan en landmand så lægger mærke til det, er tvivlsomt.
Landmanden lægger nok ikke mærke til, at jeg har skabt en tradition med at sætte de smukke polske kopper, vi har fået af mine forældre, på søndagsbordet, men han ville lægge mærke til, hvis ikke jeg havde lavet te.
Landmanden tænker nok ikke over, at der altid er både skæreost, brie og en eller anden blå/rød/hvid skimmelost på bordet. Jeg ser nemlig, at han altid vælger rødskimmelosten, hvor jeg vælger brien.
I dag var der både rundstykker fra bageren (godt nok taget fra fryseren) og hjemmebagte boller (også fra fryseren), fordi jeg ved, at landmanden foretrækker rundstykker fremfor boller, hvis ikke bollerne er nybagte.
På bordet står der hjemmelavet syltetøj, jeg tror ikke, landmanden lægger mærke til det, men han lægger mærke til, at hjortespegepølsen, lavet af den hjort han selv har skudt, er på bordet.
I tekanden er der hvid te, jeg drikker sort, grøn og hvid te, men jeg er begyndt med at nyde hvid te om morgenen, det er en blid start på dagen.
Skulle jeg blive syg, og landmanden skulle lave morgenbord til mig, så ville han gøre det godt og grundigt, men de små detaljer, jeg tænker på, tror jeg ikke, han har fanget.
Vi snakker af og til på arbejde om, tænk hvis vi fik en blodprop/blødning i hjernen og ikke kunne snakke, ville vores mænd så kende vore vaner? Ved min mand, at jeg elsker havregrød med et drys af rørsukker og mælk på? Ved han, at jeg skal smøres med en fugtighedscreme, lige når jeg har været i bad, fordi jeg får kløe af vand? (det ved han faktisk godt, han ser jo, hvordan jeg sommetider hopper rundt) Ved han, at jeg ikke kan lide makrel, til trods for jeg troligt har smurt makrelmadder til både ham og vores børn? Ved han, at jeg helst falder i søvn på maven nu? Det ændrede sig nemlig, da jeg første gang smagte lidt på stresssymptomer. Allerbedst er det dog at falde i søvn i hans arme (og det ved han godt!) Ved han, at jeg kun bruger ansigtscreme og ikke spor af makeup? Det burde han vide, for sådan kan han bedst lide mig. Kender han min vægt (så jeg kan få den rette medicinske behandling)?
En ung kollega af mig har skrevet alt det her ned til sin mand, fordi hun synes, det er så sørgeligt, når vi står med en kvinde, som ikke kan tale, og manden står helt fortabt, når vi går i gang med alle vore spørgsmål.
Aftnevagten i går blev stille og rolig, jeg fik endda gjort rent i det område, der er mit og en anden kollegas ansvar. Rengøringsassistenterne gør kun rent på de store flader, så i går aftes tog to kolleger skyllerummets skabe og skuffer, og jeg tog kontorets reoler og skuffer. En kollega afspadserede, og den sidste kollega tog imod en ny patient og ryddede op i vore pjecer. Sådan kan to aftenvagter være meget forskellige. Jeg håber også, der er ro på i aften.
Ha en god søndag.
Tak Lene! Jeg elsker dig for at skabe eftertanke og ny klange i mit indre. Det gør du med dine kloge, gennemtænkte indlæg. Af hjertet tak.
SvarSletMon jeg skal skrive en seddel også? Meget vil han vide, andet vil han instinktivt gøre, fordi han er et omsorgsfuldt menneske, men der VIL være ting, han ikke ved. Måske fordi jeg aldrig har delt. Måske fordi han aldrig har set. Måske, men jeg véd, at han ville gøre sit allerbedste. Det er det vigtigste, tror jeg, men trist er din beskrivelse af de rådvilde ægtemænd.
Selv tak Liselotte :-)
SvarSletMin svigerfar havde et motto, der hed, man kan, hvad man skal, og det lever min mand også efter, så jeg har aldrig været bange for, at han ikke skulle kunne finde ud af det, hvis jeg ikke var her.
Og her vil min mand også gøre det allerbedste han kunne :-)
Tusind tak for dit eftertænksomme indlæg. Jeg elsker dine indlæg, som ofte får mig til at tænke over ting som jeg ellers ikke ville.
SvarSletLige nu er der mange ting min mand gør for mig, men jeg er jo i stand til at fortælle hvordan jeg gerne vil have at det skal være. Jeg ved at mange ting er han godt klar over, men andre ting vil han ikke have den ringeste anelse om.
Nogle ting taler vi ikke med vores ægtefæller om, måske fordi de er indlysende for os selv og vi derfor ikke nødvendigvis tænker over, at det ikke er det for den anden part. Man tænker ikke over at måske på et tidspunkt dukker behovet op.
Jeg tror, jeg vil kopiere din kollegas eksempel med at skrive ned, og så tror jeg at dit indlæg vil få mig til at lægge lidt ekstra mærke til min mands vaner.
God søndag til dig, Lene
Endnu en gang formår du på din egen blide måde med et smil på læben at sætte tankerne i gang Lene.
SvarSletTak for at dele og jeg er sikker på Landmanden vil gøre sit ypperste for sin eftertænksomme og smukke livsledsager.
Håber dagen byder på mange varme smygende solstråler til divaen på terrassen.
Knus Dorthe
Tak i lige måde Helle :-) Sådan skal det vel også være, at vi ikke deler alt, men man bliver jo miljøsskadet af sit arbejde :-)
SvarSletOg netop nu har din mand en enestående chance for at komme til at lære sin kones vaner lidt bedre at kende :-)
Selv tak Dorthe :-) Solen skinnede så jeg var helt blændet og varm, da jeg rejste mig for at komme videre med dagen :-)
Åh, hvor var det et fint indlæg! Ja - en gang i mellem, når vi går på stranden, så taler vi om, at hvis der skete noget med en af os, så skulle vi sørge for at få hinanden med ud. Jørgen skulle sagtens finde på mange gode ting. Men du har ret, mange af de små daglige vaner, dem kender kun vi selv! Det er de personlige valg, og at blive frataget dem, er meget frustrerende. Jeg tænker naturligvis også på min mor, der var svær at kommunikere med de sidste år. Livet er ikke let, men vi må gøre vores bedste.
SvarSletMin mann og jeg har snakket om at vi vil savne ulike ting om den andre skulle finne på å dø. Min mann ville slite med å holde de sosiale relasjonene på plass, invitere våre venner, lage lekker mat, huske fødselsdager. Jeg ville slite med helt andre ting.
SvarSletOg fordi det slett ikke ville være noe hyggelig, har vi blitt enige om å ikke dø.
:-)
Åh ja. Godt spørgsmål om han egentlig ved det? Og om jeg ved det om ham? Her i huset har vi talt om begravelse og tid efter, fordi det var dét scenarie vi har haft tæt på. Man bli'r lidt bedre rustet hele tiden. Og alligevel kan man jo - som flere har skrevet - klare det meste hvis man skal. Især, når det drejer sig om én, man holder af!
SvarSletVi gjer nok mykje i løpet av ein dag, som ingen andre tenkjer over, før vi ein dag ikkje gjer det.
SvarSletHa ein fin kveld.
Landmanden er da heldig at være gift med en diva som dig.
SvarSletJa, vi har mange små rutiner og vaner. Min favorit er tandbørstning og mundhygiejne. Det er så lækkert at have rene tænder.
Og lige præcis det, tror jeg kan være svært for andre at gøre.
Hvis du kan få fat i Kristlig Dagblad fra i torsdags (d.19.aug), så er der et interview med sygeplejerske Grethe Hjul Mandrup, som er terminal syg med amyotrofisk lateralsclerose og hendes mand sognepræst Knud Ove Mandrup. De har aftalt, at han er med i plejen af hende. Han har iøvrigt vundet avisens kronikkonkurrence "Min bedste ven" og den kronik er i samme avis.
Det vil sikkert interessere dig at læse deres meget velovervejede holdninger til livet med sygdom til døden.
De bor i Silkeborgs nordlige omegn og mange kender hende her, og de har været meget åbenhjertige i den lokale avis efterhånden som hendes sygdom er skredet frem.
Alle de små ting vi går og gør i dagligdagen får pludselig en dimension mere i det lys. Tak for et eftertænksomt indlæg.
SvarSletTak Charlotte, og mere kan vi ikke gøre :-)
SvarSletHege, den beslutning kan jeg godt følge jer i :-)
Anne, min mor skrev ned i bogen til mine kære, jeg har ofte tænkt at jeg skulle skaffe mig den, men det er endnu ikke blevet til noget. Men det var en stor hjælp for os alle, især fordi min far har Alzheimers, og vi derfor kunne fortælle ham, at det her ønskede mor.
Tak Ruth, det gør vi og sådan skal det også være :-)
Betty, mundhygiejne tror jeg faktisk også kan blive svært at gøre på netop den "rigtige" måde. Artiklen lyder rigtig spændende, mon man kan finde den på nettet? Det må jeg prøve.
Selv tak Marianne :-)
Tak Lene - igen et smukt og tankevækkende indlæg fra dig.. Mit indre billede af dig er dejligt :-)
SvarSletHa' en vidunderlig dag :-)
Tak Inge, og må du også få en dejlig dag, nu ved jeg ikke, om jeg tør lade dig møde mig ;-)
SvarSlet:-)) Det håber jeg sørme du tør, Lene...
SvarSletEt skønt og tankevækkende indlæg - som så ofte før fra din side.
SvarSletJeg tror du har fat i noget væsentligt; min John ville heller ikke have fanget alle de små ting, som du giver så gode eksempler på. På den anden side er jeg fuld af tillid til, at han på én eller anden måde nok skulle finde ud af det, hvis det kom dertil.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om ideen med at skrive tingene ned - det kunne godt opfattes som manglende tillid til den/de efterladte - jeg ser det i hvert fald mest som et meget dominerende kontrollant-gen.
Men som du siger, er hun en kollega, så erfaringen fra hendes daglige arbejdsliv har nok betydet en del her...
Det var gribende at læse, Lene, og nej, alle disse ting ved vores mænd sikkert ikke om os.
SvarSletHa' en rigtig god mandag aften!
Ellen, jeg har også tiltro til min mand, hvad det angår :-)
SvarSletDe ægtefæller, vi møder, gør også det bedste de kan, men en hverdag som vores sætter tanker i gang, så min kollega havde nok brug for at placere de tanker i et konkret arbejde.
Jeg har ikke skrevet en seddel, men nu kan han jo læse min blog ;-)
Tak madame, det tror jeg heller ikke de ved :-)