torsdag, august 19, 2010

HVERDAGSFRI

Hvis man har nedsat timetal, kan man være så heldig, at man har en hverdagsfridag.

Hvis man er sygeplejerske eller i det hele taget arbejder i sundhedssektoren, er man ofte også så heldig, at man har en hverdagsfridag, fordi mennesker jo har brug for hjælp døgnet rundt og altså også i weekender.

Jeg er både sygeplejerske og arbejder 30 timer/uge, så jeg har flere hverdagsfridage. I dag er en af dem, og den er startet godt med besøg hos frisøren, nu er jeg blevet lyshåret og noget mere korthåret.

Mens jeg spiser mine rugbrødsmadder med tomater og banan og skriver blogindlæg, ser landmanden nyheder og spiser sin frokost. Om lidt går jeg i gang med aftensmaden, jeg skal ned til min far, så jeg slår to fluer med et smæk, mad til landmanden herhjemme og til os to nede i Midtjylland. Vildtpie med salat lyder menuen på.

Inde i min stue står smukke buketter og kerer sig lidet om vejret udenfor.

Den ene minder mig om min retræte, hvor Charlotte havde sørget for en lille vase med en enkelt blomst på alle værelser, ligesom der var buketter rundt omkring i Skovhuset. Jeg prøvede faktisk at male blomsten, lad os blot sige, at kunstmaler bliver jeg aldrig. Nu fryder jeg mig over buketten i min stue og tænker tilbage med glæde på mit ophold i stilhed.

IMGP1040

Den anden buket får os til at undre, jeg kan aldrig få roser til at holde særligt længe, men den her står strunk og flot. Den må være gjort af særligt stof.

IMGP1036

Ha en god dag.

6 kommentarer:

  1. Som sygeplejerske er jeg også så heldig at have hverdagsfri af og til - og jeg nyder de dage ... bruger dem til at lade op, gøre rent, bage boller, købe stort ind til ugen, hente børnene tidligt fra skole eller besøge en kær veninde ... det er min luksustid :-) Og jeg ville ikke være mine hverdagsfri-dage foruden :-) Du må nyde din i dag, jeg skal snart på aftenvagt ...

    SvarSlet
  2. Tak Ditte og må du få en god aftenvagt, jeg tager 4 i rap fra i morgen :-)

    SvarSlet
  3. Se, det kan én jo godt blive en anelse misundelig over ;-)
    Det at have fri på hverdage er en af de ting, jeg savner rigtig meget fra min hospitalstid - det føltes som en dobbelt frihed, både fordi de fleste andre arbejdede, og fordi jeg kunne gøre ting på hverdage, som man ellers var henvist til at gøre i 'myldretiderne'.
    Men du nyder det jo netop også, kan jeg læse :o)

    SvarSlet
  4. Åh ja, en ugentlig fridag er skønt. Det føles endnu mere luksusagtigt med en fri hverdag, end fri i weekenden synes jeg ;-)

    Tillykke med det nye garn. Dejligt.

    SvarSlet
  5. Åh ja - hverdags fri er bare så dejligt! Det er ihvertfald et af goderne i vores job:-) God aften med din fader.

    SvarSlet
  6. Ellen, jeg nyder, og vi kan nærmest ikke finde ud af det, hvis vi har 5 hverdage i rap ;-)

    Theres, hverdagsfri er noget ganske særligt :-)

    Betina, det er et gode :-) Og tak.

    SvarSlet