DET LUNER

Stokerfyret var løbet tør for træpiller, så vi gik over på sommertid med kun vandvarmer tændt. I dag har vi fået ny forsyning, men vi blev enige om, at vi måtte kunne klare os uden fyret tændt. Vi er jo midt i juni, og brændeovnen blev netop indkøbt med det formål at være overgangsordning mellem sommer og vinter.

Lad mig sige det kort: der er gang i brændeovnen!

Og oldemors trøje har lunet mig dejligt. Datterens oldemor var en flittig kvinde med håndværk, så jeg tror, hun selv har strikket trøjen. Da oldemor døde, overtog datterens mormor trøjen. Da datterens mormor døde, overtog datteren trøjen, men lod den blive hos os, så hun altid havde en lun trøje til de kølige dage i mosen. Moderen låner den rask væk, den er skøn over nattøjet om morgenen, mens jeg spiser morgenmad. Og i dag har jeg gjort flittig brug af den hele dagen.

Nu vil jeg være lidt flittig til gavn for mig selv, jeg vil gå en tur og nyde tørvejret. Billedet er fra en anden gåtur. Må du finde tid til at gøre lidt godt for dig selv.

FERIEDAGE

Ferietid betyder tid til Frisør, Fodterapeut og eFtersyn af tænder. I dag er håret gjort klar til den sommer, der vel snart kommer. Først tog jeg dog en tur ned til min fars hus. Jeg havde sat en gartner stævne, som arbejdede sig til varmen udendørs, mens min søster og jeg gjorde ditto indendørs. Min frisørtid betød, at jeg kun var dernede i formiddags. Vi var effektive, det bliver man altid sammen med min søster. Der holdes ikke ret mange pauser, så jeg fulgte trop, selv om jeg er et dedikeret pausemenneske. Det betød så, at mens jeg fik lyse striber i håret, var jeg nærmest ved at falde i søvn. Det havde set lidt dum ud, hvis jeg var faldet forover i stakken af sladderblade med stanniol i håret. I morgen gælder det fødderne, og på onsdag tager jeg til staden og sikrer mig et blændende gebis.

Gebisset skal ikke bruge til at læse krimibøger, med mindre jeg bliver så bange, at tænderne klaprer. Jeg har lige afsluttet nr. 4 bog om den Skaldede detektiv. De er blevet læst i vilkårlig rækkefølge, det har nu ikke betydet noget, jeg har følt mig godt underholdt. På bordet ligger en bog af S.J. Bolton, men jeg overvejer, om jeg skal prøve en ikke-krimibog nu. Sidste bog jeg læste af Bolton var god, den var fængende og spændende, dog ikke så skræmmende, som den første jeg læste.

Huset roder, søndagen blev brugt med absolut minimum af energi og sluttede af med hyggelig aftensmad hos svigerinde og svoger. Igen i dag har jeg haft ting med hjemme fra min far, så der skal skabes plads. Det er ubegribeligt, hvordan vi kan have så meget plads og så alligevel have fyldt op overalt. DET gider jeg ikke spekulere på nu, jeg vil glide ind i bøgernes verden og nyde ferietiden.

STEMNINGSBILLEDER UDEN KAMERA

Stemningsbillede 1

Solen skinner ind gennem ruden, forude skimtes de høje tårne, vartegnet på en meget smuk bro. Det smukke blå garn på pinden matcher med mine blå comboybukser, den røde vindjakke ditto med de røde melaminkrus i bilens kopholder. Krusene er gamle, de blev købt sammen med tallerkner til børnenes og min første FDFlejrtur, det er vel 20 år siden. De er stadig lige røde og giver ikke grund til at blive skiftet ud til mere moderigtige mønstrede krus, selvom jeg godt kunne tænke mig det. Radioen spiller god musik, og indimellem musikken snakker de om fodboldkampen, om vejrudsigt og storskærme overalt i Danmark. Landmanden nynner med på musikken og ryster på hovedet, han har ikke megen tiltro til det danske landshold.

Stemningsbillede 2

På hjørnerne overfor cafeen ligger to genbrugsbutikker. Foran den ene sidder tre mænd, en med øl i hånden, en anden med en joint, den tredje med en cigaret, de hygger sig midt i solen, gadens bygninger yder læ for vinden, som kommer nede fra søerne.

Inde på cafeen har den unge pige netop sat en gigant burger foran mig, kartoffelfritterne er sprøde og lækre, og selskabet er det bedste i verden. En ung kvinde med langt lyst hår, som tog os til spisestedet, viser os et ældgammelt spisekort, som vidner om, at her har der været spisested i mange år. En ung kvinde med mørkt hår kommenterer de skønne gamle ting på væggene, en ung mand med blondt hår henleder den midaldrende mand ved bordet på de gamle gevirer på væggen. Den midaldrende kvinde smiler og nyder blot selskabet.

Stemningsbillede 3

En stue med udkig til lejligheder på den anden side af gaden. Et sofabord fyldt med grøntsager, kylling, nudler og rispapir, klar til at blive forvandlet til vietnamesiske forårsruller. En fjersynsskærm levere underholdning, og i betragtning af at der rent faktisk kun er en, der interesserer sig for fodbold, lever alle omkring bordet sig ind i kampen. Det umulige sker,  det danske landshold får landmanden til at ændre holdning, de er bedre end han havde troet.

Stemningsbillede 4

Missionen er fuldført, svigerdatterens klaver står nu i hovedstaden, morforældrenes gamle sofabord pryder det unge pars lejlighed sammen med en globus. Morforældrenes gamle billede af en ballerina skal nu pryde den unge kvindes lejlighed sammen med mormors gamle kernelædertaske. Moderen og faderen kører hjem igen, fra byens parker dukker folk op med dannebrog på kinderne , nogle mere ædruelige end andre, vejret var med københavnerne til foldboldfest på storskærm.

Stemningsbillede 5

Regnen starter midt på Sjælland og mens fodboldkampen Tyskland –Portugal høres i radioen af bilens fører, falder medpassageren i søvn, hun registrerer musik af og til, vågner indimellem til kraftig regnvejr, tænker på de jyske og fynske storskærme. Ved Hobro må landmanden overgive sig, og mens regnen fortsat om end knap så kraftig siler ned af vinduesruderne, kører jeg hjem med en sovende landmand og god musik i radioen. Knap 20 timer efter, at jeg stod op, holder vi på gårdpladsen igen og bliver budt velkommen af Istvan.

Det har været en god lørdag.

Håber din søndag bliver god og dejlig. Her hygger vi os med computer, krimibøger og gensyn med fodboldkampen i går, du kan selv gætte, hvem der laver hvad :-)

HUSKER DU VOR SKOLETID?

Min far var den yngste af 15 børn, hans forældre havde et lille husmandssted og havde ikke mange penge at gøre med. Min bedstefar, som var uddannet tømrer, tog rundt på gårdene og lavede tømmerarbejde, som hjalp med til at kunne brødføde familien. Alle børnene kom tidligt ud at tjene, også min far, men læreren på min fars skole syntes, min far skulle på realskolen, og min bedstemor støttede min far, så sådan blev det. Som tidligere fortalt har min far nedskrevet ikke blot sin egen version af livet i familien, men også sine andre søskendes fortællinger, til stor glæde for deres efterkommere.

I dag vil jeg lade min far fortælle om skoletiden i den første skole:

“Vores skole var en fireklassers skole, hvor frk. Sørensen underviste de tre første årgange, altså 1. og 2. klasse. Lærer Krogh underviste de ældste årgange, 3. og 4. klasse. Jeg glædede mig meget til at begynde i skolen og havde tyvstartet, så jeg kunne bogstaverne og tallene. Dagen oprandt. Mor og jeg traskede de 1,5 km ind til skolen, der lå lige ved kirken. Frk. Sørensen havde den gode skik at invitere mødrene og deres børn op i hendes lejlighed. Jeg tror, at alle mødre på forhånd havde formanet deres børn til at sidde pænt og passe på ikke at spilde. Jeg syntes, frk. Sørensen boede fantastisk flot. Bordet var dækket med hvid dug og flotte kopper og desserttallerkner. Vi fik chokolade og vistnok boller og kringle. Selvfølgelig var der en uheldig sjæl, som spildte chokolade på den pæne dug, men frk. Sørensen sagde ikke noget. Efter kaffebordet skulle vi ned i klasseværelset, hvor frk. Sørensen anviste vores pladser ved skolebordene. Efter hvilket system? Jeg mener, jeg senere har fundet systemet. Vi blev placeret efter forventet dygtighed. Havde man en ældre søster eller bror, ja, så var det deres dygtighed eller det modsatte, som var rettesnor for placeringen. De, der var dårligst til skolefagene, blev placeret nederst i klassen. I dag gør vi det snarere det omvendte.

Jeg var glad for at gå hos frk. Sørensen. Dagen startede med, at vi sang en salme, og bagefter bad frk. Sørensen Fadervor. Meget tydeligt husker jeg frk. Sørensen som en god fortæller, specielt i bibelhistorie. Så god, så jeg stadigvæk oplever mange af beretningerne både i det gamle og det nye testamente så levende, som om jeg havde været tilskuer. Jeg elskede at synge, så frk. Sørensen lod mig af og til synge ”for”. Jeg husker en af salmerne, jeg bl.a. sang for: Med strålekrans om tinde… Når vi var færdige med skoledagen, stillede vi op på række igen og sang: Nu er timen til ende og fra skole vi gå… Og så gik vi pænt forbi frk. Sørensen og bukkede til farvel. Pædagogikken var nok gammeldags, i hvert fald set med 1990-er øjne. Jeg blev engang sat en side tilbage i regning, fordi der var et stykke, som jeg ikke selv kunne finde ud af. Jeg har senere som lærer spekuleret på de elever, som havde besvær med regning. Blev de sat tilbage gang på gang?

Frk. Sørensen opfordrede os til at gå i søndagsskolen i missionshuset i byen, hvor hun og Fru Mortensen fortalte og sang med os børn. Negerdrengen på et lille bord glemmer jeg aldrig. Når vi lagde en mønt ned i hans skød, bukkede han som tak for pengene, som skulle være en hjælp til børnene i Afrika.

Jeg kom i de store klasser hos førstelærer Krogh. Også her var jeg glad for at gå. Vi havde flere fag end i de små klasser. Krogh var dygtig til at undervise i regning. Mens vi hos frk. Sørensen havde skrevet på tavler, så skulle vi nu skrive med blyant i hæfter. Vi havde fælles hovedregning, men i skriftlig regning måtte vi regne så meget som muligt og kunne altid få hjælp, hvis der opstod et problem. Enkelte elever nåede at komme gennem alle regnebøgerne. Lærer Krogh syntes, at jeg skulle på Realskolen. Han lod mig rykke op i 4. klasse et år før mine jævnaldrende klassekammerater, sådan at jeg skolemæssigt stod godt rustet ved starten på Realskolen.”

SÅ ER REGNEN KOMMET

Den har truet hele dagen, nu er den her, men jeg fik gået tur inden, medarbejderen fik slået græs og landmanden fik fældet nogle træer. Så må vi vist godt holde weekend.

God fredag aften med eller uden fodbold ;-)

FERIE

Pludselig i går gik det op for mig, hvorfor der er så koldt. Jeg har ferie fra i dag, 10 dages fridage og feriedage, det er dog ikke sommerferie, men derimod vinterferie. Egentlig skulle jeg have haft ferie fra i går og være på vej til Stockholm på motorcykel, men landbruget ville det anderledes, så jeg har byttet et par dage og er så endt med  de 10 dage frem for de 8 dage. Det er heller ikke så ringe enda, men vejret behøvede jo ikke at skele til navnet på min ferie. Stockholmturen må vi så se, om vi kan tage en anden gang.

Jeg havde rundstykker og brunsviger med til formiddagsteen i går, vores sekretær havde også rundstykker med, så der blev rigtig spist igennem. Vores sekretær havde lige haft fødselsdag, 67 år! Og hun har heldigvis ikke planer om at stoppe, hun er guld værd, så vi fryder os over hver dag, hun fortsætter med at arbejde.

Jeg sagde det højt på arbejde, at jeg ikke ville lave arbejde i min ferie, for jeg ved jo godt, at den er gal. Jeg synes, det er sjovere at læse arbejdsmail, tænke ideer og læse artikler end at ordne have, strikke, rydde op, lave mad osv. Det skal stoppe nu, jeg skal have fundet noget, som interesserer mig lige som landmanden og hans hundetræning. Istvan er så dygtig, at andre får ambitioner på deres vegne. Lige nu træner de 3 gange om ugen sammen med andre, men hver dag træner de ude på plænen. Istvan elsker det, han hopper rundt, så snart han ser landmanden i jagttøjet. Hver træningssession slutter med leg, og jeg bliver glad af at se på de to, der har noget ganske særligt sammen.

Fredagens regnvejr er endnu ikke startet her, der er gråt, men luften mærkes dejlig frisk. Må din fredag blive frisk og fyldt med ting, du synes er interessant.

MIDT UNDER AFTENSMADEN

Hvad er det for en fugl? Landmanden rejste sig, og mens han studerede fugle, der var nemlig to, hentede jeg kameraet. Det var ikke de mest fotointeresserede fugle, men lidt fik jeg da ud af fotograferingen.

Er det en sjagger?

Landmanden har utallige gange hørt nattergalen her, han siger, at jeg også må have hørt den. Jeg er så dårlig til fugle og fuglestemmer, så jeg må vist på nettet for at finde nogle lydprøver på nattergalen.

Denne arbejdsdag bliver lidt anderledes end ellers, en kollega har sølvbryllup og har indbudt os til morgenkaffe. Mange skal dog arbejde, men på en afdeling er der altid nogen, der er på arbejde og nogen der har fri, så der kommer alligevel en del og synger parret op. Jeg har specialedag og har fået lov til at rykke min arbejdsdag, så jeg kan nå morgensang og en kop te inden.

Må solen skinne på sølvbrudeparret og alle andre.

FRIGØRENDE FRIDAG

Tidligere når jeg havde fri, gik jeg altid i mine aflagte bukser og t-shirts. De var godt forvaskede og ind imellem også hullede. Efterhånden er den tøjstil blevet lagt på hylden og tages kun frem, hvis jeg skal sortere kartofler eller arbejde i haven. I stedet for afprøves alle mulige varianter af tøj, som tillader kroppen at føle sig fri. Derfor fravælges bukser ofte, da jeg har haft svært ved at finde højtaljede bukser, og de andre af slagsen har det med at sende overskydende hud ud over sidelinjen.

I dag er hjemmedresset et par leggings, som er knaldlilla og med blondeeffekt, det er sjældent, de bliver luftet uden for matriklen, men de sidder godt og lader maven boltre sig inden for tøjet med følelsen af frihed. En lige så knaldlilla top og en sartere lilla ærmeløs kjole er hoppet udenpå. Kjolen fik til gengæld mormorhuden til at blafre lidt for rigeligt, og gåsehuden meldte også sin ankomst, så en skøn striktop med antydning af ærme gav varmen og lidt mindre udsyn til mormorhuden. Jeg mangler en lille bolero til at tage over ærmeløse trøjer og kjoler, men først skal den der strikketrøje til sønnen færdiggøres. Jeg nærmer mig afslutningen, jeg mangler dog at vinde mere garn op. Det får vente, jeg nyder følelsen af friheden og har nydt formiddagen med en god krimi.

Det lilla look måtte i eftermiddag vige for de sort/røde farver, som er korets farver, der var dog stadig plads til kroppen med en rød kjole, sorte leggings, sort top og sort bolero. Grundlovssangen gik godt, det var blæsende, og jeg trænger til en kop varm te nu.

Hvad er dit yndlingsdress hjemme eller er du altid klædt på til gæster?

HVOR JEG SLAP

Sidste indlæg sluttede med forhåbningerne om en aftensgåtur, den blev til virkelighed. Og virkelighed er også en fridag i dag. Grundlovsdag!

Jeg har aldrig været til et grundlovsmøde, men i dag skal jeg. Mit kor er hyret til at synge udendørs to gange 15 minutter. Det bliver spændende af to årsager: vejrmæssigt og lydmæssigt. Vi er vant til at synge i kirkerum med god akustik. I dag vil himmelrummet sluge meget af lyden, men vi skal synge i gården på Bratskov, så vi håber på, at de omkringliggende bygninger vil sende lidt lyd tilbage.

Håber du får en god grundlovsdag med sol på næsen og en god fornemmelse i kroppen.

Billederne er fra aftenens gåtur i den fredede del af Store Vildmose

HVAD LAVER DE DOG?

Ja indimellem stiller jeg mig også det spørgsmål, når jeg går hjem fra arbejde efter 9 timer og stadig synes jeg, at jeg mangler noget. Hvad er tiden dog gået med?

I dag har jeg for at få en overflytning til at gå op i en højere enhed talt i telefon med pårørende x flere, lagt beskeder på telefonsvarer, derudover talt med overflytningsstedet x flere, og så sandelig også en frisør, sig ikke, at jeg ikke tager alle faktorer med i planlægningen af en god overflytning.

Det meste af min sygepleje i dag har bestået i at informere, i at tale med patienter, i at tale med pårørende, i at tale med læger og alt det der talen skal så dokumenteres på papir, så andre forstår det og kan tage over, når jeg nu holder fri i morgen. Og det er netop det sidste, der fylder i hovedet lige nu. For på arbejde har jeg ikke mulighed for at formulere mig, rette lidt, gå lidt fra det skrevne og så læse igennem igen, sådan som jeg gør med blogindlæg. Og min erfaring viser mig, at selv når jeg tror, at jeg er tydelig i mit sprog, så kan det stadig misforstås, for vi mennesker lægger hver vores forståelsesramme ned over det, vi læser, ser og hører og tolker derudfra. Heldigvis skal min gode makker i dag på arbejde i morgen, så hun kan tage sig af, at overflytningen klapper perfekt.

Men det har været en god dag, jeg har fået glade smil, jeg har set fremgang hos en patient, som jeg har fået lov at passe de sidste tre dage, og vi fik en gave fra en tidligere patient, som kiggede op til os. Mit hoved er tungt, min krop er træt, men solen skinner og jeg er ved at samle mig sammen til at gå en tur med vandkanden udenfor og forhåbentlig giver det så energi til at gå videre ud på vejen og bare gå og gå.

SØNDAG MORGEN

Udenfor skinner solen, solens stråler passer til min påklædning, nederdel, kortærmet bluse og sandaler, men jeg ved fra i går, at når jeg åbner døren, vil kulden få mig til at gispe. Tæerne vil krumme sig sammen, og huden vil rejse sig i håb om at skabe lidt varme. I går morges var der 3 grader udenfor, og alligevel kan mine tæer ikke finde tilbage i sko med strømper. Det er juni, det er sommer, jeg har varme i mit bilsæde, og indenfor i bilen vil der være lunt og godt. Der er nok at se til på arbejde, så jeg skal nok få varmen.

Må din søndag blive fyldt med varme.

DU DANSKE SOMMER JEG ELSKER DIG

skønt du så ofte har sveget mig. På denne første sommerdag blev Thøger Larsens sommervise nynnet, mens jeg gik tur. Teksten kan du læse her, jeg kunne kun de første to linjer, men sangen er en del af min bagage fra skoletiden, så melodien kunne jeg.

Som landmandskone er jeg vant til, at der tjekkes på DMIs radarbilleder for byger, og der tjekkes på den norske vejrtjeneste for mere detaljeret vejrudsigt for vores område ( jeg elsker det norske sprog, en laber brise lyder da skønt). Derfor vidste jeg, at der ville komme byger snart, så det var med at komme ud og gå, hvis det skulle foregå i tørvejr.

Himlen truede med enkelte dråber, men jeg nåede dog de 5 km uden at blive våd. Vinden var kølig, så jeg havde en vindjakke på, den måtte agere sjal til sidst, for den var for tæt til at bruge som jakke. Trods de kølige vindpust var der lummert, så jeg fik sved på panden.  Det gør ikke noget for mig, at det regner og lufter i dag, men det er ikke efter planen for landmanden. Nu ligger han og tager en lille lur, han kørte til tæt på midnat i går aftes og startede ved 4 tiden i morges, men måtte så stoppe pga. vinden, der tiltog i styrke.

Jeg har planlagt, at der SKAL ryddes op i skabe, så jeg kan finde plads til de ting, der kom hjem fra min fars hus. Det her hus er fyldt op med ting og sager, og jeg er så dårlig til at smide ud, så jeg ved, at jeg får hovedpine, kvalme og ondt i maven, inden jeg er færdig. Det kan ikke nytte noget at sætte mine børn til det, for de har arvet selvsamme egenskaber. Det er nemlig deres ting, der fylder op i de skabe, jeg går til angreb på i dag. Nu bliver der ryddet op og så må noget af det i kasser og op på loftet til alt det andet, de kære børn en gang skal kigge igennem og sortere.  Men jeg skal lige tjekke mail, lige drikke en kop te, lige kigge på strikketøjet, lige … Jeg er så god til at finde på undskyldninger, åh ja der er da også noget kontorarbejde. Jep, mon jeg overhovedet når ned til de skabe i dag? Vi får se!

Uanset hvad, må du have en rigtig god dag, du er garanteret meget mere strukturet end jeg og har derfor helt styr på indholdet i dine skabe.

KIG OP KIG NED

En cykeltur og lidt fotosafari kan altid få vendt humøret. Det er længe siden, at jeg har cyklet, men jeg nød at komme længere omkring, end når jeg går. Selvom jeg ikke cyklede mere end 40 minutter, fik jeg alligevel pulsen godt op, og for at få den lidt ned igen, gik jeg en tur med kameraet i haven bagefter.

Stenene bag stakittet blev ståsted for et andet perspektiv på rhododendronbuskene.

Fugletræet, som i weekenden var forvandlet til dannebrogstræ, blev nu til fotostativ, derfor den lidt skæve vinkel.

Nu vil jeg se på mit strikketøj, som driller, jeg har for få masker og kan ikke regne ud, hvordan det er gået til. Måske den friske luft har rusket lidt i hjernecellerne, så de kan komme med et konstruktivt forslag til, hvad jeg så gør.

DUFTEN AF HJEMMEBAG

Nogle dage skal jeg bare ikke tænke over, hvad jeg planlægger, men blot gå i gang. Dagen på arbejde gik med raske fjed, men jeg syntes, at jeg fik nået det, der skulle nås, og jeg fik vendt problemstillinger og spændende ideer, så mit hoved snurrede, da jeg kørte hjem. Vel ude af Netto med ingredienser til aftensmaden kom jeg i tanke om, at i aften er sidste koraften, hvor vi hver især skal medbringe lidt mundgodt.

Hjemme bryggede jeg te, lunede boller og havde gang i røremaskinen samtidig. Nu er der drukket te, og køkkenet dufter af appelsinsmåkager, om lidt går jeg i gang med aftensmaden, men først en kop te mere.

Nok er det sidste koraften i aften, men vi har endnu en koncert på tirsdag til et grundlovsmøde. Jeg grinte højt, da jeg læste den lokale avis, hvor vi blev udnævnt til at være en duo. Vi er normalt mellem 30-40 personer i koret!

Jeg ved, at jeg vil smile bredt, når jeg kører hjem fra kor. Håber at din onsdag aften også giver dig anledning til at smile.

TO SMÅ MINDER OM EN TID, DER VAR

DAGEN DERPÅ

Jeg var så træt i aftes, at jeg valgte at slutte den skønneste dag med et glas rødvin i håb om, at det kunne give ro i kroppen.

Lørdagen blev en hektisk dag. Jeg stod op kl 6, og mens datteren gjorde sig klar til karneval, bagte jeg boller. Jeg nyder altid, når jeg skal køre hende til karneval, for vi møder alle mulige sjove forklædninger gående rundt i de morgentidlige gader.

Bagefter hentede jeg lillesøster i Rebild og  kørte ned til vores fars hus, hvor min lille søster fra Vestjylland og min lillesøster fra København havde været der fra dagen før. Og mens vi fik sagt god morgen, kørte lillebror fra København ind i indkørslen. Hele dagen gik med at dele ting, og hovederne blev mere og mere tunge, der er så mange minder forbundet med det hus og der er så ufattelige mange ting i det hus. Kl. 16 havde jeg sat en deadline for mit vedkommende, der var jo en fødselsdag dagen efter og masser af bagværk, der endnu manglede at blive bagt. Lørdag aften gik over i søndag, før jeg slukkede ovnen, men så var også bagt brownies, scones og æbler med smuldredej. Derudover havde jeg fået plantet krukker med sommerblomster, imens landmanden og søn havde hentet ekstra havemøbler fra sommerhuset. Datteren skulle hentes kl 1 i byen, men pga. diverse forviklinger nåede hun og jeg først hjem ved 2 tiden.

Søndagen gik slag i slag, vi har bare de bedste familier, ja undskyld, men det har vi. Det er ren fornøjelse at have dem på besøg. Traktementet blev en succes: boller med ost og syltetøj, engelske scones med flødeskum og jordbærsyltetøj eller den skønneste lemon curd, brownies og apple crumble med flødeskum eller is og banmuffins. Jorbær og melonstykker var garanter for den sunde afdeling, og chokolade og slik gjorde det ud for småkager.

Aftensmaden blev pålægskagemand, og det var ikke bare sjællændere, der ikke kendte til det begreb, himmerlændinge og århusianere gjorde det heller ikke, hvormod vestjyderne havde prøvet det flere gange før. Det blev en succes, eller som min yngste niece sagde til sin mor; det er bare sejt det her, hvorfor har vi aldrig fået det før? I denne udgave var der ikke meget kagemand over det. Vi har før fået det, hvor brødet, som er lyst brød, er formet som en kagemand.

Og i dag holder jeg fri, helt fri. De unge mennesker tager først hjem i morgen tidlig, så jeg vil nyde denne dag sammen med dem i fulde drag. I morgen har jeg også fri, men dagen skal bruges på at rydde det sidste  op i min fars hus (mine søskende har taget deres tjans), så ejendomsmægleren kan tage billeder af huset, og bagefter skal jeg have min far til læge, men i dag holder jeg fri.

Må din 2. pinsedag blive god og varm.

EN SKØN DAG

Det var en dejlig dag for 25 år siden.

Det er en dejlig dag i dag.

“Lila” som han blev kaldt af sin storesøster (lillebror) er rundet de 25 år.

Min kære søn gør mig glad og stolt, han er et dejligt menneske, et kærligt og betænksomt menneske, en skøn ung mand.

I dag vil vi fejre ham sammen med familien, 25 bliver vi, det er vist passende på sådan en halvrund dag.

Hjertelig tillykke min kære søn.

FORNØJELIGE FREDAG

At kunne sidde på terrassen med bare tæer og hygge sig med en omgang Bezzerwisser sammen med mine allermest elskede, mens solen går ned – det er ren lykke

Og vi bliver passet på. Her er trygt og godt at være.

FRYDEFULD FREDAG

Trods planlægningstanker, der vækkede mig efter 3½ time og efterlod mig søvnløs, hygges der igennem på terrassen efter arbejdsdagen. Den kommende fødselar er hentet ved toget,  og storesøster havde dækket tebord til os.

Om lidt står der burgerboller på menuen med gode oksebøf, guacomole og ovnbagte kartofler dertil.

I ønskes alle en frydefuld fredag aften.

Når nu havemøblerne ikke er tørre, så kan køkkenets spisebord og stole sagtens bruges på terrassen.

LIDT FOR HURTIG, MÅSKE

Jeg har vasket havemøbler, de er ældgamle (17 år), de har stået ude hele vinteren og de er lidt faldefærdige. Men mon ikke de kan bruges en sæson mere? Jeg var i hvert fald gået amok med højtryksrenseren og fik alger og skidt og møg af dem. Jeg elsker at stå med højtryksrenser, der er en vis tilfredsstillelse ved at kunne se, hvor langt man er kommet, og så går det tjept. Børste og vand er ikke noget for mig, det går for langsomt. Jeg havde fart på, og pludselig ramte slangen fra højrtyksrenseren mig på benet. Til jeres information er sådan en varm, meget varm, så nu har jeg et brandmærke på benet.

Havemøblerne kom ikke af sig selv over på vaskepladsen, normalt spænder jeg arm - og benmuskler og bærer dem (altså møblerne) over selv. I dag fik jeg hjælp af vores medarbejder, det gik tjept. Pludselig blev jeg 30 cm kortere i den ene side, benet var gået gennem et hul i jorden ved vaskepladsen. Husene og vaskepladsen er bygget på pæle, dengang gravede man ikke mosen væk og fyldte op med sand, man bankede pæle i jorden og støbte ovenpå mosejorden. Som årene er gået, er mosen forsvundet under husene og vaskepladsen, så der er hulrum under bygningerne. Det betyder også, at der langs sokler og vaskeplads af og til opstår huller, typisk efter en ordentlig regnskylle. De bliver ikke altid fyldt op med det samme, og nu har jeg altså skrammer på skinnebenet.

Måske skulle jeg være lidt mere opmærksom og lidt mindre hurtig, når jeg arbejder. Skidt pyt, det heler, og nu matcher jeg landmanden, han ser blot meget værre ud, han har sår og brandsår på begge arme og hænder og derudover sår på fødderne, fordi fødderne protesterer over at være lukket inde i gummistøvler eller træsko hele dagen lang. Det er godt, at sommeren med sol og varme er over os, det heler sår og skrammer.