Lige nu skal der helst være lommetørklæder inden for rækkevidde, men ellers sidder jeg trygt og godt omsluttet af mørket. Lyset i min stue er tændt, og gennem vinduet kan jeg kigge over på stalden på den anden gård, hvor vinduerne lyser op som små pletter i mørket. Landmanden og søn er i sving, der skal afleveres grise til slagteriet i dag, og først skal alle grise tilses, om de har det godt og om foderanlægget virker alle steder.
Sådan en tidlig morgenstund er hyggelig, lige om lidt skal jeg i sving, lige om lidt skal jeg forholde mig til virkeligheden, men her og nu er jeg i mit eget lille univers.
Restaurantbesøget var virkelig godt. Betjeningen, maden, anretningen og hele atmosfæren, vi kunne ikke finde noget at sætte en finger på, billigt er det ikke, men det vidste vi godt. Men det gamle ry, at man måtte hen til en pølsevogn bagefter for at blive mætte, holder ikke. Vi var MÆTTE, og hvor tit bliver man bedt om at sætte sig ind i jagtstuen i de bløde stole og studere menukortet, mens ilden i pejsen sørger for varmen? Vi hyggede os, og det bliver ikke sidste gang, at de får besøg af os.
onsdag, januar 09, 2008
tirsdag, januar 08, 2008
SØVNLØS
Natten til i dag blev en lang nat, søvnen ville ikke indfinde sig dels pga. forkølelse, dels pga. en lur efter aftensmaden. 2½ time er ikke nok, men sådan blev det.
For 22 år siden lå jeg også søvnløs selv samme nat. Veerne var gået i stå, og jeg skulle derfor sove lidt på fødegangen, indtil morgendagens lys kom, og så ventede ellers en vaskeægte hospitalsfødsel med vestimulerende drop, vemåler og hjertelydsmåler spændt omkring maven. Men det var det hele værd, om eftermiddagen var jeg blevet mor for første gang, en dejlig pige havde set dagens lys.
Nyd hende, snart kører hun på rulleskøjter, sagde jordemoderen. Ja ja tænkte vi, og nu tænker vi, hvor blev årene dog af?
Datteren blev behørigt vækket med sang og gaver meget tidligt, for landmændene skulle jo i stalden. Amerikanske pandekager var morgenmadsønsket, og alle nød samværet, inden vi gik hver til sit. Landmændene havde grise og kartofler at passe, og vi kvinder hoppede op i datterens seng med te og blade og nød morgensolens skær.
Dvs. jeg slappede af og faldt hurtigt i søvn, og datteren fotograferede ;-)
Og i aften har datteren ønsket spisning på den lokale kro, så vi skal slet ikke tænke på aftensmad, det bliver så lækkert.
Hjertelig tillykke min voksne datter, må du få et fantastisk ophold på højskolen.
For 22 år siden lå jeg også søvnløs selv samme nat. Veerne var gået i stå, og jeg skulle derfor sove lidt på fødegangen, indtil morgendagens lys kom, og så ventede ellers en vaskeægte hospitalsfødsel med vestimulerende drop, vemåler og hjertelydsmåler spændt omkring maven. Men det var det hele værd, om eftermiddagen var jeg blevet mor for første gang, en dejlig pige havde set dagens lys.
Nyd hende, snart kører hun på rulleskøjter, sagde jordemoderen. Ja ja tænkte vi, og nu tænker vi, hvor blev årene dog af?
Datteren blev behørigt vækket med sang og gaver meget tidligt, for landmændene skulle jo i stalden. Amerikanske pandekager var morgenmadsønsket, og alle nød samværet, inden vi gik hver til sit. Landmændene havde grise og kartofler at passe, og vi kvinder hoppede op i datterens seng med te og blade og nød morgensolens skær.
Dvs. jeg slappede af og faldt hurtigt i søvn, og datteren fotograferede ;-)
Og i aften har datteren ønsket spisning på den lokale kro, så vi skal slet ikke tænke på aftensmad, det bliver så lækkert.
Hjertelig tillykke min voksne datter, må du få et fantastisk ophold på højskolen.
mandag, januar 07, 2008
I MIT NÆSTE LIV
vil jeg være en mand! Sætningen faldt i en aftenvagt, hvor vi i en pause sad og funderede over alle de bekymringer, vi gjorde os som mødre, og hvor vores mænd havde en mere afslappet syn på tingenes tilstand. Vi var en blandet skare. Nogle af os vidste jo godt, at vore børn i det store hele havde det godt, andre kæmpede en kamp for at hjælpe deres børn med alvorlige problemer.
Men det kunne vi blive enige om, mænd havde en tilbagelænet nonchalant holdning til livets genvordigheder.
Ind kom en kollega, som også har fået sin del af bekymringer tildelt, satte sig ned og sagde, i mit næste liv vil jeg på trods af dette bekymringsgen stadig være kvinde.
Hun har ret, jeg ville ikke undvære de glæder og de intense snakke, jeg har haft med mine børn. Og i øvrigt tror jeg slet ikke på reinkarnation, så det er så ret, jeg har det her ene liv, og der er da ting jeg i bagklogskabens lys ville have gjort anderledes. Eks. lære dem at sige far først ;-) Eller ikke altid rejse mig og ordne tingene for dem, men trods mine fejl, så er mine børn nu endt med at blive to unge voksne, som jeg er glad for at kende.
Og lige nu sidder jeg og er forkølet for første gang i meget lang tid, 1½ år tror jeg. Men hvad gør det, jeg har fri i 6 dage!
Men det kunne vi blive enige om, mænd havde en tilbagelænet nonchalant holdning til livets genvordigheder.
Ind kom en kollega, som også har fået sin del af bekymringer tildelt, satte sig ned og sagde, i mit næste liv vil jeg på trods af dette bekymringsgen stadig være kvinde.
Hun har ret, jeg ville ikke undvære de glæder og de intense snakke, jeg har haft med mine børn. Og i øvrigt tror jeg slet ikke på reinkarnation, så det er så ret, jeg har det her ene liv, og der er da ting jeg i bagklogskabens lys ville have gjort anderledes. Eks. lære dem at sige far først ;-) Eller ikke altid rejse mig og ordne tingene for dem, men trods mine fejl, så er mine børn nu endt med at blive to unge voksne, som jeg er glad for at kende.
Og lige nu sidder jeg og er forkølet for første gang i meget lang tid, 1½ år tror jeg. Men hvad gør det, jeg har fri i 6 dage!
søndag, januar 06, 2008
TRE KVINDER
Madames indlæg om grum læsning fik mig til at tænke tilbage. For tre år siden skulle der ske noget andet end arbejde og hjemmearbejde, så jeg meldte mig til en litteraturkreds.
Jeg var den yngste ;-), men det var rigtig hyggeligt, og det gjorde, at jeg fik læst tre bøger, som jeg ellers ikke ville have gjort. Lad det være sagt med det samme, jeg er hundedårlig til at huske handling i bøger, men fordi vi diskuterede bøgerne bagefter, har jeg mere erindring om dem end andre bøger.
Første bog var af Lise Andersen ” Født under stjernerne”, en roman som tager udgangspunkt i en virkelig person, nemlig en irakisk-kurdisk kvinde, som kommer som flygtning til Danmark. Historien foregår i Irak og under flugten og omhandler hendes liv i skyggen af de rædsler, der foregik og om hendes fødsler i Irak og under flugten, En bog, der var letlæst og samtidig oplysende. Lise Andersen har været sundhedsplejerske i min kommune, så hver gang jeg bagefter mødte kurdiske flygtninge i byen, så tænkte jeg på slutordene, danskerne smiler aldrig, de virker så indelukkede, så takket være den bog har mange kvindelige flygtninge fået et smil, når vi mødtes på biblioteket.
Næste bog var AnneMarie Løns ”Hvis Barn”, og den var grum. Bogen springer i tid og sted og var svær at komme ind i, men starten er en lufthavn et eller andet sted i verdenen, hvor et ældre par står med et skrigende spædbarn. Vi er i iagttagerens rolle, barnet ser dårlig ud, det ældre ægtepar holder på barnet, som om de ikke kan udstå det, og de gør intet for at lindre barnets gråd. Og herfra fortælles så historien, her er både overgreb mod børn i Danmark og i Afrika. Her er svigt fra forældres side i samme lande, og her er en ung kvindes kamp for at finde sit liv. Her husker jeg vores undervisers spørgsmål, om vi troede, der var håb for den unge pige. Mit svar var ja, men jeg er også ukuelig optimist, realisterne mente nej, men jeg havde så svært ved at læse den bog færdig, så jeg måtte tro på, at der er håb for menneskeskæbner som den unge kvinde.
Sidste bog var Charlotte Strandgårds ”Uden Hjem”, en bog om en midaldrende kvinde, hvis sikkerhedsnet forsvinder den dag, hendes samlever dør, og pga. forskellige omstændigheder ender med at leve som hjemløs. Charlotte Strandgård prøvede at leve sammen med de hjemløse, før hun skrev bogen, og det, synes jeg, bogen bærer præg af. Den virker meget realistisk og gav mig en helt anden indsigt i, hvordan livet leves på gaden og i herberg.
Tre forskellige danske kvindelige forfatter og tre forskellige kvindeskæbner, men samlet set har de givet mig en anden indsigt, end jeg havde, før jeg læste bøgerne.
Jeg får helt lyst til at finde en litteraturkreds igen.
Jeg var den yngste ;-), men det var rigtig hyggeligt, og det gjorde, at jeg fik læst tre bøger, som jeg ellers ikke ville have gjort. Lad det være sagt med det samme, jeg er hundedårlig til at huske handling i bøger, men fordi vi diskuterede bøgerne bagefter, har jeg mere erindring om dem end andre bøger.
Første bog var af Lise Andersen ” Født under stjernerne”, en roman som tager udgangspunkt i en virkelig person, nemlig en irakisk-kurdisk kvinde, som kommer som flygtning til Danmark. Historien foregår i Irak og under flugten og omhandler hendes liv i skyggen af de rædsler, der foregik og om hendes fødsler i Irak og under flugten, En bog, der var letlæst og samtidig oplysende. Lise Andersen har været sundhedsplejerske i min kommune, så hver gang jeg bagefter mødte kurdiske flygtninge i byen, så tænkte jeg på slutordene, danskerne smiler aldrig, de virker så indelukkede, så takket være den bog har mange kvindelige flygtninge fået et smil, når vi mødtes på biblioteket.
Næste bog var AnneMarie Løns ”Hvis Barn”, og den var grum. Bogen springer i tid og sted og var svær at komme ind i, men starten er en lufthavn et eller andet sted i verdenen, hvor et ældre par står med et skrigende spædbarn. Vi er i iagttagerens rolle, barnet ser dårlig ud, det ældre ægtepar holder på barnet, som om de ikke kan udstå det, og de gør intet for at lindre barnets gråd. Og herfra fortælles så historien, her er både overgreb mod børn i Danmark og i Afrika. Her er svigt fra forældres side i samme lande, og her er en ung kvindes kamp for at finde sit liv. Her husker jeg vores undervisers spørgsmål, om vi troede, der var håb for den unge pige. Mit svar var ja, men jeg er også ukuelig optimist, realisterne mente nej, men jeg havde så svært ved at læse den bog færdig, så jeg måtte tro på, at der er håb for menneskeskæbner som den unge kvinde.
Sidste bog var Charlotte Strandgårds ”Uden Hjem”, en bog om en midaldrende kvinde, hvis sikkerhedsnet forsvinder den dag, hendes samlever dør, og pga. forskellige omstændigheder ender med at leve som hjemløs. Charlotte Strandgård prøvede at leve sammen med de hjemløse, før hun skrev bogen, og det, synes jeg, bogen bærer præg af. Den virker meget realistisk og gav mig en helt anden indsigt i, hvordan livet leves på gaden og i herberg.
Tre forskellige danske kvindelige forfatter og tre forskellige kvindeskæbner, men samlet set har de givet mig en anden indsigt, end jeg havde, før jeg læste bøgerne.
Jeg får helt lyst til at finde en litteraturkreds igen.
lørdag, januar 05, 2008
JEG ER TRÆT OG GÅR TIL RO
Sneen daler stadig ned (daler og daler er måske så mildt et udtryk), jeg sov hele vejen hjem i dag, så hvor meget og hvor lidt opdagede jeg ikke. Heldigvis var det ikke mig, der kørte ;-)
Jeg længes hen til tirsdag, hvor jeg har fri, for jeg er træt lige nu.
Julepynten kom ned i går, herefter en aftenvagt. Hjem og i seng, for dagen i dag bød på dagvagt, godt nok skulle jeg først møde kl. 10, men alligevel.
Så i Bilka! For at hjælpe sønnen med at købe gryder, pander, og alt hvad man ellers har brug for i en husholdning. Vi var flittige, men til sidst kunne min hjerne ikke mere, så resten er udsat til mine fridage.
Herhjemme var der gjort klar til fest, datteren havde gjort huset rent, lavet mad i flere dage og skulle nu selv pyntes lidt, så jeg tog over, så hun kunne være klar, til gæsterne kom. Nu hygger de sig, og jeg sidder her og er så søvnig, men jeg trækker tiden lidt, for en lur i sofaen dur ikke, det er ensbetydende med manglende nattesøvn. Lidt te, lidt chokolade og lidt snak med landmanden hjælper, og om lidt siger jeg godnat. I morgen er det nemlig normal mødetid kl. 7, så landmanden må være chauffør, så de unge kvinder kan komme med en bus ind til stadens natteliv.
Ha en god weekend.
Jeg længes hen til tirsdag, hvor jeg har fri, for jeg er træt lige nu.
Julepynten kom ned i går, herefter en aftenvagt. Hjem og i seng, for dagen i dag bød på dagvagt, godt nok skulle jeg først møde kl. 10, men alligevel.
Så i Bilka! For at hjælpe sønnen med at købe gryder, pander, og alt hvad man ellers har brug for i en husholdning. Vi var flittige, men til sidst kunne min hjerne ikke mere, så resten er udsat til mine fridage.
Herhjemme var der gjort klar til fest, datteren havde gjort huset rent, lavet mad i flere dage og skulle nu selv pyntes lidt, så jeg tog over, så hun kunne være klar, til gæsterne kom. Nu hygger de sig, og jeg sidder her og er så søvnig, men jeg trækker tiden lidt, for en lur i sofaen dur ikke, det er ensbetydende med manglende nattesøvn. Lidt te, lidt chokolade og lidt snak med landmanden hjælper, og om lidt siger jeg godnat. I morgen er det nemlig normal mødetid kl. 7, så landmanden må være chauffør, så de unge kvinder kan komme med en bus ind til stadens natteliv.
Ha en god weekend.
torsdag, januar 03, 2008
DET ER KOLDT DERUDE
Fuglene skal have deres frø, men lige nu nyder jeg varmen herinde.
Der blæser og sner udenfor, og jeg er glad for, det ikke er mig, der er jæger i dag. Landmanden var varmt klædt på, og to tekander kan forhåbentlig sikre ham lidt varme til frokost.
Juletræet har fået tre beboere, som hygger sig med at spinde spind, mens jeg nyder den sidste dag med lys i træet.
Om lidt tager sønnen og jeg et par timers malearbejde i hans lejlighed, og så skal jeg have en lille powernap, før aftenvagten byder sig ind med nye udfordringer.
Jeg elsker den stille morgenstund med en kop te ved siden af mig og lidt bloglæsning. Sønnen er lovet lun leverpostej, inden vi drager af sted, så en hjemmelavet leverpostej fra fryseren er sat i ovnen. Vi når nok det, vi skal nå.
Ha en god dag.
Der blæser og sner udenfor, og jeg er glad for, det ikke er mig, der er jæger i dag. Landmanden var varmt klædt på, og to tekander kan forhåbentlig sikre ham lidt varme til frokost.
Juletræet har fået tre beboere, som hygger sig med at spinde spind, mens jeg nyder den sidste dag med lys i træet.
Om lidt tager sønnen og jeg et par timers malearbejde i hans lejlighed, og så skal jeg have en lille powernap, før aftenvagten byder sig ind med nye udfordringer.
Jeg elsker den stille morgenstund med en kop te ved siden af mig og lidt bloglæsning. Sønnen er lovet lun leverpostej, inden vi drager af sted, så en hjemmelavet leverpostej fra fryseren er sat i ovnen. Vi når nok det, vi skal nå.
Ha en god dag.
onsdag, januar 02, 2008
EFTERTÆNKSOMHED
Rundt om i blogland har der været nytårsforsætter eller statusopgørelse i de her dage.
Jeg er ikke til nagelfaste forsætter, men eftertanke og en stille analyse af livet og året, der er gået, bliver det til her omkring afslutning og begyndelse.
I bladene giver forskellige coachtyper deres bud på et bedre liv, og anmeldelser af bøger om selvindsigt, selvrealisation er i højsæde netop nu.
Den sidste artikel, jeg har læst, handlede om hvilken dyretype jeg er. ”En managementbog forklædt som dyrefabel” Bjørnestrategien hedder bogen, fordi bjørnene i følge forfatteren står for de værdier, som vi er kommet væk fra. Bjørnene har kraft og hurtighed, men samtidig kan de slappe totalt af i sjæl og krop.
Jeg tror, jeg er en kloning af Richard Ræv og Jens-Rudolf Hjort ;-)
Richard Ræv vil så gerne udrette så meget, men ved ikke lige hvor han skal starte, han sætter sig for mange mål og taber derfor det, der er vigtigt for ham, af syne. Han klatter sin tid væk. Jens-Rudolf Hjort er magelig anlagt og er i stand til at være i nuet. Han lader sig tit lokke til en sludder og ubehagelige opgaver udskyder han hele tiden.
Bjørnene hjælper de forskellige dyr til at få styr på deres problemer. For Richard Ræv gælder det om hver dag at planlægge én vigtig opgave hver dag, som han koncentrerer sig om at få fuldført. For Jens-Rudolf Hjort handler det om at blive bevidst om tidsrøverne og få det ubehagelige overstået i en fart, så han kan fylde sin dag med nye udfordringer, som kan give arbejdsglæde.
De andre dyr? Jamen der er Henry Hare, som er alene med syv harekid, og som siksakker fra den ene opgave til den anden, helt udmattet. Ulrikka Ugle føler sig ansvarlig for alt og alle og er så opofrende og arbejdsom, at hun slet ikke tager hensyn til sit svigtende helbred. Bente Bi er så arbejdsom, så hum fokuserer kun på sit arbejde. Hun hader at lade ting flyde og ordner alting med det samme, også gerne flere opgaver på samme tid.
Dette er vel blot gammel vin på nye flasker, men modsat alle de andre bøger, så fik jeg lyst til at læse bogen, så nu er den reserveret på biblioteket.
Min vigtige opgave i dag var at male i sønnens lejlighed, et rum er færdig nu. I morgen tager jeg et rum, mens de andre arbejder, så kan de tage over, når jeg tager på arbejde.
Og så vil jeg have mine trøjer færdige, så nu skal strikketøjet med mig i byen i aften. Lilla skulle jo nødig gå af mode, inden jeg er færdig ;-)
Og så skal julepynten væk inden weekendens fødselsdagsfest, det må ske på ……. STOP -
en ting af gangen Lene, husk det nu!
Mon jeg nogensinde får det lært?
Jeg er ikke til nagelfaste forsætter, men eftertanke og en stille analyse af livet og året, der er gået, bliver det til her omkring afslutning og begyndelse.
I bladene giver forskellige coachtyper deres bud på et bedre liv, og anmeldelser af bøger om selvindsigt, selvrealisation er i højsæde netop nu.
Den sidste artikel, jeg har læst, handlede om hvilken dyretype jeg er. ”En managementbog forklædt som dyrefabel” Bjørnestrategien hedder bogen, fordi bjørnene i følge forfatteren står for de værdier, som vi er kommet væk fra. Bjørnene har kraft og hurtighed, men samtidig kan de slappe totalt af i sjæl og krop.
Jeg tror, jeg er en kloning af Richard Ræv og Jens-Rudolf Hjort ;-)
Richard Ræv vil så gerne udrette så meget, men ved ikke lige hvor han skal starte, han sætter sig for mange mål og taber derfor det, der er vigtigt for ham, af syne. Han klatter sin tid væk. Jens-Rudolf Hjort er magelig anlagt og er i stand til at være i nuet. Han lader sig tit lokke til en sludder og ubehagelige opgaver udskyder han hele tiden.
Bjørnene hjælper de forskellige dyr til at få styr på deres problemer. For Richard Ræv gælder det om hver dag at planlægge én vigtig opgave hver dag, som han koncentrerer sig om at få fuldført. For Jens-Rudolf Hjort handler det om at blive bevidst om tidsrøverne og få det ubehagelige overstået i en fart, så han kan fylde sin dag med nye udfordringer, som kan give arbejdsglæde.
De andre dyr? Jamen der er Henry Hare, som er alene med syv harekid, og som siksakker fra den ene opgave til den anden, helt udmattet. Ulrikka Ugle føler sig ansvarlig for alt og alle og er så opofrende og arbejdsom, at hun slet ikke tager hensyn til sit svigtende helbred. Bente Bi er så arbejdsom, så hum fokuserer kun på sit arbejde. Hun hader at lade ting flyde og ordner alting med det samme, også gerne flere opgaver på samme tid.
Dette er vel blot gammel vin på nye flasker, men modsat alle de andre bøger, så fik jeg lyst til at læse bogen, så nu er den reserveret på biblioteket.
Min vigtige opgave i dag var at male i sønnens lejlighed, et rum er færdig nu. I morgen tager jeg et rum, mens de andre arbejder, så kan de tage over, når jeg tager på arbejde.
Og så vil jeg have mine trøjer færdige, så nu skal strikketøjet med mig i byen i aften. Lilla skulle jo nødig gå af mode, inden jeg er færdig ;-)
Og så skal julepynten væk inden weekendens fødselsdagsfest, det må ske på ……. STOP -
en ting af gangen Lene, husk det nu!
Mon jeg nogensinde får det lært?
tirsdag, januar 01, 2008
SMÅ BOBLER
Det er ikke den lækre Asti i går aftes, jeg tænker på lige nu. Vi havde en rigtig hyggelig aften med svoger og svigerinde med dejlig lækker mad og hyggeligt selskab.
Næh boblerne kommer et helt andet sted fra.
Det nye år startede på arbejdet efter 4 times søvn. Note til Lene: det er ikke meget, når man er en gammel kone!
Afdelingen er fyldt med patienter, som er hårdt ramt og dermed også meget plejekrævende. Men vi var et godt hold, så dagen gik med muntre bemærkninger, dette var til glæde for både personale og patienter. Og små bobler af glæde i min mave.
Der er rejst/rejser 7 erfarne sygeplejersker, men det er ikke noget i forhold til en af vore niecers arbejdsplads. Her er de oppe på 11, der er rejst bl.a. pga. en chef, som nu også er gået. Det er barske vilkår for en sygeplejerske, som nu står som en af de mest erfarne med 2½ års anciennitet. Hun er dygtig, hun er sej, og hun er vild med sit speciale, men når man nærmest altid er i nattevagt, altid bliver ringet til på sin fridage, så bliver det hårdt. Heldigvis har hun lært at sige nej, og jeg håber for hende, at det snart vender, at personalet finder arbejdsglæden igen.
Hos os er personalets glæde ved hinanden en stor styrke. Det gode humør, den sorte humor og hjælpsomheden gør, at jeg nyder mit samarbejde med mine gode kolleger.
Jeg har henover julen fået lov til at være meget hos en patient, og i de sidste to dage har jeg høstet frugten af dette. Det gav flere bobler i maven.
I betragtning af at patienten ikke forstår dansk, er ramt på talen og også lidt på forståelsen, så fungerer vi godt sammen. Mit kropssprog er i den grad i brug, og jeg taler samtidig, hvilket havde undret en af mine kolleger i går, for patienten forstår jo ikke dansk. Men jeg er overbevist om, at min tilgang til patienten bliver på en anden måde, når jeg agerer, som om patienten forstår det, jeg siger. Jeg gør det samme, når jeg plejer en bevidstløs patient, for ellers bliver patienten nemt en ”ting” som bare skal vendes og vaskes, og så bliver mine hænder ”hårde”
Fagligt er vi i samarbejde med terapeuterne også nået længere nu med patienten, jeg føler en større faglig tilfredsstillelse nu end for en uge siden.
I går sagde jeg farvel til to gode unge kolleger, men når jeg ser på apopleksigruppens personale, så er jeg stadig fuld af fortrøstning. Forhåbentlig holder tidsplanen, så vi i starten af 2009 kan flytte ind i en nyrenoveret afdeling, det trænger vi til.
Må 2008 blive et år med udfordring, faglig udvikling, arbejdsglæde og ikke alt for mange plejekrævende patienter på en gang, således at flytningen til ny afdeling i 2009 bliver med et engageret og glad personale.
Næh boblerne kommer et helt andet sted fra.
Det nye år startede på arbejdet efter 4 times søvn. Note til Lene: det er ikke meget, når man er en gammel kone!
Afdelingen er fyldt med patienter, som er hårdt ramt og dermed også meget plejekrævende. Men vi var et godt hold, så dagen gik med muntre bemærkninger, dette var til glæde for både personale og patienter. Og små bobler af glæde i min mave.
Der er rejst/rejser 7 erfarne sygeplejersker, men det er ikke noget i forhold til en af vore niecers arbejdsplads. Her er de oppe på 11, der er rejst bl.a. pga. en chef, som nu også er gået. Det er barske vilkår for en sygeplejerske, som nu står som en af de mest erfarne med 2½ års anciennitet. Hun er dygtig, hun er sej, og hun er vild med sit speciale, men når man nærmest altid er i nattevagt, altid bliver ringet til på sin fridage, så bliver det hårdt. Heldigvis har hun lært at sige nej, og jeg håber for hende, at det snart vender, at personalet finder arbejdsglæden igen.
Hos os er personalets glæde ved hinanden en stor styrke. Det gode humør, den sorte humor og hjælpsomheden gør, at jeg nyder mit samarbejde med mine gode kolleger.
Jeg har henover julen fået lov til at være meget hos en patient, og i de sidste to dage har jeg høstet frugten af dette. Det gav flere bobler i maven.
I betragtning af at patienten ikke forstår dansk, er ramt på talen og også lidt på forståelsen, så fungerer vi godt sammen. Mit kropssprog er i den grad i brug, og jeg taler samtidig, hvilket havde undret en af mine kolleger i går, for patienten forstår jo ikke dansk. Men jeg er overbevist om, at min tilgang til patienten bliver på en anden måde, når jeg agerer, som om patienten forstår det, jeg siger. Jeg gør det samme, når jeg plejer en bevidstløs patient, for ellers bliver patienten nemt en ”ting” som bare skal vendes og vaskes, og så bliver mine hænder ”hårde”
Fagligt er vi i samarbejde med terapeuterne også nået længere nu med patienten, jeg føler en større faglig tilfredsstillelse nu end for en uge siden.
I går sagde jeg farvel til to gode unge kolleger, men når jeg ser på apopleksigruppens personale, så er jeg stadig fuld af fortrøstning. Forhåbentlig holder tidsplanen, så vi i starten af 2009 kan flytte ind i en nyrenoveret afdeling, det trænger vi til.
Må 2008 blive et år med udfordring, faglig udvikling, arbejdsglæde og ikke alt for mange plejekrævende patienter på en gang, således at flytningen til ny afdeling i 2009 bliver med et engageret og glad personale.
søndag, december 30, 2007
DET ER SÅ LET
når først man ved det. Heldigvis har Liselotte gode pædagogiske evner, så da jeg havde opgivet bloglines og et googleprogram til at vise, hvornår I alle skrev, viste hun mig, hvordan jeg kan lave min helt egen samling inde på blogbot. Både dem der er tilmeldt og dem der ikke er tilmeldt.
Jeg kan endda finde ud af at finde de forskellige RSSfeeds undtagen en (undtagelsen der bekræfter reglen), så nu kan jeg klikke ind på Lenes side og se, når I alle har skrevet.
Nu tænker I nok, Lene din klapodder det har vi andre vidst i lang tid, måske, men nogle af os rider altså ikke samme dag, som vi sadler. Så tusind tak Liselotte.
Og så har jeg hygget mig med at finde et billede for hver måned i det år, der snart er slut. Dem finder du ude i sidebaren. Her er både minder om en snestorm, en Parisertur, traner der danser, elefanter på min vej og motorcykelture. De sidste 16 måneder er i den grad blevet dokumenteret på skrift og i billeder takket være denne blog, og alle I som kommenterer her eller bare læser med, TAK fordi I er med til at gøre mit liv rigere.
Jeg skal i dagvagt i morgen og i overmorgen, så der bliver ingen vild nytårsaften eller prøvning af smarte nye drinks til mig. I stedet for vil vi hygge os sammen med dejlige mennesker, nyde lækker mad, som jeg er så heldig ikke at skulle stå for og komme ind i det nye år stille og roligt.
Mit nytårsønske i år er igen, at vore unge mennesker også må komme godt ind i det nye år uden skader. Der er alt for mange med for lidt respekt for nytårsskytset, de må gerne falde i søvn meget tidligt ;-).
I ønskes hermed alle et godt og velsignet Nytår.
Jeg kan endda finde ud af at finde de forskellige RSSfeeds undtagen en (undtagelsen der bekræfter reglen), så nu kan jeg klikke ind på Lenes side og se, når I alle har skrevet.
Nu tænker I nok, Lene din klapodder det har vi andre vidst i lang tid, måske, men nogle af os rider altså ikke samme dag, som vi sadler. Så tusind tak Liselotte.
Og så har jeg hygget mig med at finde et billede for hver måned i det år, der snart er slut. Dem finder du ude i sidebaren. Her er både minder om en snestorm, en Parisertur, traner der danser, elefanter på min vej og motorcykelture. De sidste 16 måneder er i den grad blevet dokumenteret på skrift og i billeder takket være denne blog, og alle I som kommenterer her eller bare læser med, TAK fordi I er med til at gøre mit liv rigere.
Jeg skal i dagvagt i morgen og i overmorgen, så der bliver ingen vild nytårsaften eller prøvning af smarte nye drinks til mig. I stedet for vil vi hygge os sammen med dejlige mennesker, nyde lækker mad, som jeg er så heldig ikke at skulle stå for og komme ind i det nye år stille og roligt.
Mit nytårsønske i år er igen, at vore unge mennesker også må komme godt ind i det nye år uden skader. Der er alt for mange med for lidt respekt for nytårsskytset, de må gerne falde i søvn meget tidligt ;-).
I ønskes hermed alle et godt og velsignet Nytår.
STOP EN HALV
Lige pludselig begyndte lyset at svinde, solen var langt nede på himlen og jeg havde ikke været ude at gå. På med huen og frakken, fat i Laika og så af sted.
Egentlig skulle landmanden og jeg have været oppe i Blokhus klitplantage og gå, men der er visse naturregler, der gør sig gældende i landbrug:
Fodringsanlægget går altid i stykker i en weekend, hvor der er ventetid på en montør, så landmanden har tilbragt sin søndag i stalden. Heldigvis kom montøren rimelig hurtigt, så nu kan grisene klare sig igen.
Imens travede Laika og jeg en tur, skyggerne var lange, solen var allerede så langt nede på himlen at vi tit gik i skygge af træerne.
Turen gik til Sandelsbjerg gennem den fredede højmose, rundt omkring lød der skud, så Laika kom i snor, jeg skulle ikke risikere, at hun strøg ind i mosen efter fasaner og fejlagtigt blev taget for et stykke vildt.
Svanerne og gæssene har udset sig marker, hvor de slår sig ned. I år er det ikke hos os, men det er et smukt syn, når de letter eller flyver hen over himlen med deres karakteristiske lyde.
Mørket var allerede ved at byde sig ind, da vi var på vej tilbage, kulden var til at klare, den friske luft gjorde godt, lad blot vejret fortsætte sådan.
Hjemme var det tid til at tænde lysene, i fryseren lå bondeklejner, som blev lunet, og en god kop te dertil, så kan jeg ikke forlange mere.
Egentlig skulle landmanden og jeg have været oppe i Blokhus klitplantage og gå, men der er visse naturregler, der gør sig gældende i landbrug:
Fodringsanlægget går altid i stykker i en weekend, hvor der er ventetid på en montør, så landmanden har tilbragt sin søndag i stalden. Heldigvis kom montøren rimelig hurtigt, så nu kan grisene klare sig igen.
Imens travede Laika og jeg en tur, skyggerne var lange, solen var allerede så langt nede på himlen at vi tit gik i skygge af træerne.
Turen gik til Sandelsbjerg gennem den fredede højmose, rundt omkring lød der skud, så Laika kom i snor, jeg skulle ikke risikere, at hun strøg ind i mosen efter fasaner og fejlagtigt blev taget for et stykke vildt.
Svanerne og gæssene har udset sig marker, hvor de slår sig ned. I år er det ikke hos os, men det er et smukt syn, når de letter eller flyver hen over himlen med deres karakteristiske lyde.
Mørket var allerede ved at byde sig ind, da vi var på vej tilbage, kulden var til at klare, den friske luft gjorde godt, lad blot vejret fortsætte sådan.
Hjemme var det tid til at tænde lysene, i fryseren lå bondeklejner, som blev lunet, og en god kop te dertil, så kan jeg ikke forlange mere.
DEN ER GOD NOK
I går viste Tina en dejlig blå himmel, jeg ønskede at vejret kom her til Danmark, og nu er det her, i hvert fald i Nordjylland.
Det mørke vejr og fridage har fuldstændig vendt op og ned på dag og nat, så her tøffer jeg rundt i morgenkåbe, men nu skal jeg i aktion.
Frem med støvsugeren, gang i vaskemaskinen og et bad kunne vist også være tiltrængt. Så er jeg snart klar til en travetur i solen.
Dette er den anden sidste dag i 2007, håber I har tid til at nyde den.
Det mørke vejr og fridage har fuldstændig vendt op og ned på dag og nat, så her tøffer jeg rundt i morgenkåbe, men nu skal jeg i aktion.
Frem med støvsugeren, gang i vaskemaskinen og et bad kunne vist også være tiltrængt. Så er jeg snart klar til en travetur i solen.
Dette er den anden sidste dag i 2007, håber I har tid til at nyde den.
lørdag, december 29, 2007
UNDSKYLD VI RODER
Datteren synes altså, at min side så kedelig ud, så hun fik lov til at lege lidt, men så havde hun ikke mere tid ;-), så nu sidder jeg her og kigger på det billede, som jeg har fået lov til at låne til mit bloghoved.
Billedet er jeg glad for, det er datterens værk fra gymnasietiden, for hvilket hun fik en pris på dimissionsdagen. Fisker i paradis hedder billedet.
Det er lidt for stort, men jeg er ked af at beskære det, så nu får det lov til at pynte lidt i overgangen til det nye år, og hvem ved, måske bliver jeg et projekt på designlinien? ”Hvordan jeg ændrer min mors kedelige blog udseende”
Dagen i dag bød på jagt efter et par støvler, som datteren havde ønsket sig. Jeg havde fundet dem i Salling, men et nummer mindre end ønsket, så jeg har søgt hist og pist, men tilsyneladende er det kun Salling, som har haft modet til at købe røde Vagabond støvler. Til sidst gav jeg op, datteren fik et gavekort på et par nye støvler, og det var i dag kortet skulle indløses.
Det endte med TO par støvler, for de ønskede støvler kunne hun faktisk passe i et nummer mindre, og de var nu til halv pris, så vi gik lidt længere op af gaden og fandt et par støvler mere, også til halv pris! Helt ærligt, jeg føler mig lidt til grin, når vi køber dyrt tøj eller sko til vore børn dagen før juleaften, og så kan vi komme efter helligdagene og finde det hele til halv pris, men sådan er det åbenbart.
Der er også blevet købt te i lange baner, og landmanden spurgte, om han skulle gå i bad først, før han drak den fra bloggen så berømmede te. Jeg tror ikke, det var den, jeg drak hos Liselotte, eller måske var jeg bare så optaget af det gode selskab, at jeg ikke noterede mig teen, jeg skal i hvert fald lige vænne mig til kanel i min te. Datteren har fået lovning på dåsen, når teen er drukket, Kusmidåsen er jo trendy og samtidig flot design, så den kommer helt sikkert til at pynte på værelset.
Udenfor min dør hænger et par skøjter med grangrene i, det var nyt dørpynt i et blad, og med det samme huskede datteren på mine gamle skøjter, så nu er de kommet i brug.
Mon ikke jeg stadig bliver holdt lidt i ørerne, hvis jeg bliver lidt stillestående i indretningen? Jeg læste om en designer, som tog hjem og julepyntede sin mors og sin søsters hjem. Hvem ved, måske jeg også en skønne dag får mig en personal shopper, som indretter mit hjem og mig ;-)
Billedet er jeg glad for, det er datterens værk fra gymnasietiden, for hvilket hun fik en pris på dimissionsdagen. Fisker i paradis hedder billedet.
Det er lidt for stort, men jeg er ked af at beskære det, så nu får det lov til at pynte lidt i overgangen til det nye år, og hvem ved, måske bliver jeg et projekt på designlinien? ”Hvordan jeg ændrer min mors kedelige blog udseende”
Dagen i dag bød på jagt efter et par støvler, som datteren havde ønsket sig. Jeg havde fundet dem i Salling, men et nummer mindre end ønsket, så jeg har søgt hist og pist, men tilsyneladende er det kun Salling, som har haft modet til at købe røde Vagabond støvler. Til sidst gav jeg op, datteren fik et gavekort på et par nye støvler, og det var i dag kortet skulle indløses.
Det endte med TO par støvler, for de ønskede støvler kunne hun faktisk passe i et nummer mindre, og de var nu til halv pris, så vi gik lidt længere op af gaden og fandt et par støvler mere, også til halv pris! Helt ærligt, jeg føler mig lidt til grin, når vi køber dyrt tøj eller sko til vore børn dagen før juleaften, og så kan vi komme efter helligdagene og finde det hele til halv pris, men sådan er det åbenbart.
Der er også blevet købt te i lange baner, og landmanden spurgte, om han skulle gå i bad først, før han drak den fra bloggen så berømmede te. Jeg tror ikke, det var den, jeg drak hos Liselotte, eller måske var jeg bare så optaget af det gode selskab, at jeg ikke noterede mig teen, jeg skal i hvert fald lige vænne mig til kanel i min te. Datteren har fået lovning på dåsen, når teen er drukket, Kusmidåsen er jo trendy og samtidig flot design, så den kommer helt sikkert til at pynte på værelset.
Udenfor min dør hænger et par skøjter med grangrene i, det var nyt dørpynt i et blad, og med det samme huskede datteren på mine gamle skøjter, så nu er de kommet i brug.
Mon ikke jeg stadig bliver holdt lidt i ørerne, hvis jeg bliver lidt stillestående i indretningen? Jeg læste om en designer, som tog hjem og julepyntede sin mors og sin søsters hjem. Hvem ved, måske jeg også en skønne dag får mig en personal shopper, som indretter mit hjem og mig ;-)
fredag, december 28, 2007
DET ER HYGGE
Lysene bliver tændt rundt om i huset, et levende lys med dens smukke flamme og dens bløde skær signalerer mere end hygge, jeg føler også nærhed, varme og tryghed. Måske et levn fra meget gamle dage, hvor ilden betød et samlingssted, gav varme og holdt vilde dyr væk.
Tiden lige nu er en tid for forventninger, en tid for ændrede vaner for vores familie. Datteren skal starte på højskole, skal arbejde med grafisk design. Sønnen flytter i lejlighed, skal dog stadig arbejde sammen med landmanden, mens han finder ud af, hvad det næste skridt bliver. Og forældrene skal finde ud af, hvordan vores liv skal være fremover. Helt sikkert er dog, at motorcyklen bliver en del af vores fællesskab. Den har givet os så mange gode oplevelser, og vi har fået lov til at møde så mange dejlige mennesker.
Nu vil jeg krybe sammen i sofaen og nyde lysene, samværet, teen og julegodter.
Ha en god aften.
KØNT SYN
De sidste 3 dages intense nydelse af slik og konfekt samt anderledes madvaner end vanligt har medført en demonstration.
Maven nægter at lade sig lukke ind bag cowboybuksernes lynlås.
Så jeg fører mig frem i lang løs nederdel, jagtsokker på fødderne til at holde på varmen og en trøje. Håret har lavet sin egen frisure, der er dømt afslappende stil.
Der vaskes tøj, ryddes lidt op, kontorarbejde bliver ordnet, mens jeg tøffer rundt.
Lyset vil ikke rigtig bryde frem, men jeg hygger mig inden døre. Her i huset holder vi fast i de tolv juledage, så det betyder, at juletræ og julepynt først pakkes væk d. 7. januar efter Helligtrekonger. Jeg nyder det.
Maven nægter at lade sig lukke ind bag cowboybuksernes lynlås.
Så jeg fører mig frem i lang løs nederdel, jagtsokker på fødderne til at holde på varmen og en trøje. Håret har lavet sin egen frisure, der er dømt afslappende stil.
Der vaskes tøj, ryddes lidt op, kontorarbejde bliver ordnet, mens jeg tøffer rundt.
Lyset vil ikke rigtig bryde frem, men jeg hygger mig inden døre. Her i huset holder vi fast i de tolv juledage, så det betyder, at juletræ og julepynt først pakkes væk d. 7. januar efter Helligtrekonger. Jeg nyder det.
onsdag, december 26, 2007
FRIDAG
Man kan nå meget, når kroppen pludselig ikke synes, man skal sove. Så nu er der ryddet op, vasket op, tømt opvaskemaskine og bagt småkager til eftermiddagens familiesammenkomst.
Juledekorationerne får lov til at sende et varmt skær over en skiftende dag, hvad angår sollys. Her har både været solskin og totalt overskyet, men det ser ud til at solen vinder.
Jeg trænger til en rask travetur i naturen, men det må vente til næste fridag.
Motion skal jeg nok få i morgen på arbejde. Sådan set mener min mand og min lillebror, som er jurist, at jeg burde betale skat af det, motion på arbejde må være et frynsegode! Hvor er jeg heldig :-)
tirsdag, december 25, 2007
NATTESTUND
Jeg nyder, at jeg først skal møde i aftenvagt i dag. Det at kunne være længe oppe juleaften har lige fra jeg var barn været noget af det bedste, jeg vidste. Mens lysene brænder ned, har vi hygget os.
Selv da vore børn var små, kunne de være længe oppe. Mange juleaftener er jeg vågnet i en stol, og på sofaen lå min mand, min søn var faldet i søvn på to stole med legetøj omkring sig, og ude i gangen lå datteren midt blandt Barbiedukkerne. Alle blev gennet i seng, og næste morgen var det bare op og ind til legetøjet igen.
Vi er stadig oppe alle mand, men en ting er vi blevet dårlige til, vi kan simpelthen ikke spise de mængder slik, konfekt og småkager, som vi kunne engang.
Godt jeg meldte mig til at tage slik og småkager med til 2.juledags familiekomsammen.
Og så har vi spillet Æsel, årets mandelgave, valgt fordi landmanden og jeg pludselig blev helt nostalgiske ved synet af spillet i butikken. Det var SPILLET hjemme hos mine forældre. Mange lørdagsaftener er gået med dette spil, og i aften fik vi genopfrisket reglerne.
mandag, december 24, 2007
VI NÅR DET
Juleaftensdag slentrer lige så stille af sted, vi skal som sædvanligt være hjemme, og i år er det første gang i fire år, vi bliver os fire alene. Men vi hygger os, det eneste, der ligger fast, er kirkegang kl.16.30. Alle de andre faste traditioner gør vi, når det passer os.
Fjernsynet kører med juleprogram på DR1, radioen kører på P4, og børnene pynter juletræ, far sætter lys på, mor laver risalamande, og på et eller andet tidspunkt skal vi have frokost med frugtsalat som punktum.
Gaverne skal vel også pakkes ind, men vi har ingen hast, vi har endda nået at lave pebermyntepastiller, for det havde vi glemt forleden dag.
I ønskes alle en glædelig jul.
lørdag, december 22, 2007
SKILSMISSEGRUND
Utallige er de familieskænderier, som altid dukker op i ferietid og ved højtiderne rundt om i familier. Vi har alle så høje forventninger om, at nu skal vi hygge os, og skabelonen ligner til forveksling alle de romantiske idylliske julefilm med julegave indkøb, julebagning, konfektkreationer, julepyntning, juletræsfældning osv. Det kan kun skabe frustrationer.
Kunsten er at være glad i nuet med det, som vi formår netop nu, og så sker det, at virkeligheden af og til alligevel kommer til at ligne julefilmen.
Vi har nået så meget i dag, der er blevet gjort rent i hele huset, min julekrybbe fik nyt gran lagt omkring sig og vi nåede endda at spise frokost sammen alle fem (datterens kæreste er på weekendbesøg).
Kursen blev herefter sat mod Aalborg, hvor de sidste ting blev købt, og byens julebelysning blev beundret.
Hjemme igen samledes vi først om en lækker vildtpie, bagefter var det Far til fire, vi måtte gense.
Nu er konfekten lavet, bondeklejner er kogt og nydt sammen med en kop gløgg. Alle fem har nydt at være i køkkenet, og Laika fik lov til at komme ind og være en del af hyggen.
Nu er jeg træt som et helt alderdomshjem, så de unge rydder op i køkkenet, mens jeg slapper af ved computeren.
Kunsten er at være glad i nuet med det, som vi formår netop nu, og så sker det, at virkeligheden af og til alligevel kommer til at ligne julefilmen.
Vi har nået så meget i dag, der er blevet gjort rent i hele huset, min julekrybbe fik nyt gran lagt omkring sig og vi nåede endda at spise frokost sammen alle fem (datterens kæreste er på weekendbesøg).
Kursen blev herefter sat mod Aalborg, hvor de sidste ting blev købt, og byens julebelysning blev beundret.
Hjemme igen samledes vi først om en lækker vildtpie, bagefter var det Far til fire, vi måtte gense.
Nu er konfekten lavet, bondeklejner er kogt og nydt sammen med en kop gløgg. Alle fem har nydt at være i køkkenet, og Laika fik lov til at komme ind og være en del af hyggen.
Nu er jeg træt som et helt alderdomshjem, så de unge rydder op i køkkenet, mens jeg slapper af ved computeren.
fredag, december 21, 2007
JULEFRED OG JULEFERIE
Freden har sænket sig over mig og mit hjem, alt for længe har jeg haft følelsen af ikke at slå til, men nu er der fred indeni, og det føles godt.
Arbejdsdagen blev noget mere hektisk, end det så ud til fra morgenstunden. Vi havde ikke mange apopleksipatienter i går, det er der lavet kraftigt om på, og når der bliver indlagt 5 i løbet af et døgn, og tre var meldt i modtagelsen, da jeg tog hjem, så skal det give uro. Mit juleønske for afdelingen må være, at der bliver ro resten af julen. Det er mere hyggeligt at være på arbejde i julen, når der er tid til samvær og hygge med både patienter og kolleger. For tre år siden havde jeg min første og eneste juleaften på arbejde. Jeg har en gammel garvet aftenvagts ord for, at hun heller aldrig har prøvet noget lignende.
Vi lå vandret, og jeg havde 1½ times overarbejde. Der var overhovedet ikke tid til nogen form for samvær med de få patienter, som var oppegående. Jeg havde drømt om, at mine børn skulle komme ind og synge for og sammen med patienterne, det blev ikke til noget. Til gengæld gav min familie den smukkeste julegave, jeg nogensinde har fået.
Da jeg kom hjem lidt over 1, var al elektrisk lys slukket i huset, og huset var oplyst af masser af levende lys. Jeg blev budt indenfor med ordene, nu begynder juleaften. Min familie havde ikke sunget julesange, ikke gået omkring juletræet, ikke læst evangeliet, ikke pakket gaver op, de havde spillet spil og hørt julemusik. Juleaften startede, da jeg kom. Vi lavede lidt om på rækkefølgen, så mens min kære mand læste juleevangeliet, fik jeg lov til at sidde ned, nyde en sodavand og slappe lidt af, inden vi gik omkring juletræet.
Jeg kan stadig i dag blive helt rørt og fælde en tåre, når jeg skal fortælle om den juleaften.
I dag vil jeg fokusere på det halvfyldte glas i stedet for det halvtomme. Jeg har nu en lille miniferie på tre dage, så er der tre dage med arbejde, fri, arbejde, herefter en lille miniferie igen, før nytåret startes op med arbejde d. 31. og så fremdeles i godt en uges tid afbrudt af en enkelt fridag, men så er der mange fridage bagefter. Det er slet ikke så ringe endda.
Og jeg har tre gode oplevelser i dag, som giver mig en god fornemmelse i maven.
Jeg gjorde en forskel for en dame, som ikke taler dansk, da jeg gik med over til en lidt pinefuld oplevelse. Hendes øjne og hendes hånd, der hele tiden søgte min, vidnede om, at jeg havde set rigtigt, da jeg gik med.
En kollega gav udtryk for, at jeg var god at snakke med.
Og så bestemte jeg mig for midt i Storcenterets inferno, at jeg ville prøve at handle ind til julen sådan en fredag aften, hvor jeg normalt går i sort og glemmer halvdelen. Og det vel og mærke uden indkøbsseddel. Jeg købte en kage og en kop varm kakao, satte mig ned, trak vejret stille og roligt, gennemgik de næste fem dage, og så gik jeg i gang. 2½ time senere gik jeg ud derfra med en stolt mine, en fyldt indkøbsvogn, og jeg tror kun, jeg glemte tre ting.
Jeg glæder mig til julen.
STJERNEN I NATTEN
Smukt hænger mine tre stjerner, jeg ser dem hver morgen, når jeg kommer ind i stuen på vej til køkkenet. Når lampen tændes, sender den et blødt lys op til stjernerne, og jeg mindes en stærk pige.
Jeg mindes den sidste jul med dig, min smukke niece, jeg mindes den dag i efteråret, hvor jeg besøgte dig og din familie. Du sad i kørestolen, synet var blevet kraftigt reduceret pga. svulstens tryk på synsnerven, din tale var meget utydelig af samme tryk på nerverne til talemusklerne, din ene side var lammet, men alligevel udstrålede du en livsvilje, og der sad du og lavede de fineste perlemotiver. Jeg, som var rask, kunne nærmest ikke finde ud af mønstrene, mine fingre fumlede med perlerne, men du satte dem sikkert og præcist på plads. Din mor og du forstod hinanden nærmest uden ord, der var megen latter og kærlighed tilstede, og jeg nød at være en del af jeres samvær.
Julegaven til os det år var de tre smukke stjerner, og jeg er så glad for dem, de er noget af det, jeg glæder mig til at pakke ud hvert år til december.
I dag kunne du være blevet 18 år, men sådan skulle det ikke være, dit liv sluttede, da du var 15½ år. Stadig i dag er det svært at fatte, at en så stærk og livsglad pige kun fik så kort tid her på jord.
I dag er det tid til en stille tanke og en bøn med tak, fordi vi fik lov til at kende dig.
I dag tænker jeg på din far, din mor og din lillesøster, som formår at leve med savnet af dig side om side med livsglæden.
Abonner på:
Opslag (Atom)