JULEFRED OG JULEFERIE

Freden har sænket sig over mig og mit hjem, alt for længe har jeg haft følelsen af ikke at slå til, men nu er der fred indeni, og det føles godt.

Arbejdsdagen blev noget mere hektisk, end det så ud til fra morgenstunden. Vi havde ikke mange apopleksipatienter i går, det er der lavet kraftigt om på, og når der bliver indlagt 5 i løbet af et døgn, og tre var meldt i modtagelsen, da jeg tog hjem, så skal det give uro. Mit juleønske for afdelingen må være, at der bliver ro resten af julen. Det er mere hyggeligt at være på arbejde i julen, når der er tid til samvær og hygge med både patienter og kolleger. For tre år siden havde jeg min første og eneste juleaften på arbejde. Jeg har en gammel garvet aftenvagts ord for, at hun heller aldrig har prøvet noget lignende.

Vi lå vandret, og jeg havde 1½ times overarbejde. Der var overhovedet ikke tid til nogen form for samvær med de få patienter, som var oppegående. Jeg havde drømt om, at mine børn skulle komme ind og synge for og sammen med patienterne, det blev ikke til noget. Til gengæld gav min familie den smukkeste julegave, jeg nogensinde har fået.

Da jeg kom hjem lidt over 1, var al elektrisk lys slukket i huset, og huset var oplyst af masser af levende lys. Jeg blev budt indenfor med ordene, nu begynder juleaften. Min familie havde ikke sunget julesange, ikke gået omkring juletræet, ikke læst evangeliet, ikke pakket gaver op, de havde spillet spil og hørt julemusik. Juleaften startede, da jeg kom. Vi lavede lidt om på rækkefølgen, så mens min kære mand læste juleevangeliet, fik jeg lov til at sidde ned, nyde en sodavand og slappe lidt af, inden vi gik omkring juletræet.

Jeg kan stadig i dag blive helt rørt og fælde en tåre, når jeg skal fortælle om den juleaften.

I dag vil jeg fokusere på det halvfyldte glas i stedet for det halvtomme. Jeg har nu en lille miniferie på tre dage, så er der tre dage med arbejde, fri, arbejde, herefter en lille miniferie igen, før nytåret startes op med arbejde d. 31. og så fremdeles i godt en uges tid afbrudt af en enkelt fridag, men så er der mange fridage bagefter. Det er slet ikke så ringe endda.

Og jeg har tre gode oplevelser i dag, som giver mig en god fornemmelse i maven.

Jeg gjorde en forskel for en dame, som ikke taler dansk, da jeg gik med over til en lidt pinefuld oplevelse. Hendes øjne og hendes hånd, der hele tiden søgte min, vidnede om, at jeg havde set rigtigt, da jeg gik med.

En kollega gav udtryk for, at jeg var god at snakke med.

Og så bestemte jeg mig for midt i Storcenterets inferno, at jeg ville prøve at handle ind til julen sådan en fredag aften, hvor jeg normalt går i sort og glemmer halvdelen. Og det vel og mærke uden indkøbsseddel. Jeg købte en kage og en kop varm kakao, satte mig ned, trak vejret stille og roligt, gennemgik de næste fem dage, og så gik jeg i gang. 2½ time senere gik jeg ud derfra med en stolt mine, en fyldt indkøbsvogn, og jeg tror kun, jeg glemte tre ting.

Jeg glæder mig til julen.