Kasserne er kommet ned fra loftet, det er et kærligt gensyn med mange ting. Grisen hilser glad, og nissebørnene, som kom til sidste år, titter frem.
Tændstikæskerne er begge historie, den lille lavede jeg til min morforældre som barn, og da min mormor døde som den sidste af de to, fik jeg den af min mor. Den glade nissedreng fik vi af min mands niecer og nevø, inden vi selv fik børn. Jeg er en af dem, der må have alle minderne frem hvert år. Der må godt komme nyt til, men det gamle skal der også være plads til, så måske skal vi udvide huset ;-)
Nu vil jeg nyde et glas gløgg, en lækker hjemmebragt kage og min smukke blomst, som jeg troede skulle være rød, men det gør overhovedet ikke noget.
Mine minder er tættest knyttet til juletræets pynt. Hvert år mine børn har været til, er der købt en ny glaskugle til hver af dem. Sidste år smertede det frygteligt at finde dem frem, men i år glæder jeg mig til også at hænge Alexanders på træet.
SvarSletDin Amaryllis er meget smuk, Lene - så skidt med, at den ikke er rød :-)
Det er nemlig så skønt at finde minderne frem i gemmerne - og hver lille ting har sin egen historie. God søndag til jer - for det er det snart :-)
SvarSletDet bedste ved at finde julepynten frem er netop de minder der er knyttet til det. Ikke noget med mix og match - men istedet; Kan du huske......Min amarylis blev også hvid..........
SvarSletLiselotte, jeg synes det er en smuk tradition I fik startet med glaskugler, og kan godt forstå det var svært sidste år.Vores juletræspynt er også fyldt med minder, derfor får jeg aldrig et "tema" juletræ :-)
SvarSletfru koch, også en god søndag til jer :-)
Marianne,jeg er glsd for at høre at vi er flere. Mon din også er købt som rød i et supermarked ;-)
Lene, det er dét der er så dejligt med julepynten - at finde både minderne som er knyttet til de enkelte ting frem - og glæde sig over det nye som føjer sig til fordi livet ikke er statisk og således heller ikke julepynt ... Din amaryllis er ualmindelig smuk - rød eller ej :-)
SvarSletTemajul ... nej, det bliver det heller ikke hos os. Min mor havde vist en svag drøm om det ... men det blev altid et fastelavnsris af et juletræ vi fik. Og sådan synes jeg det er mest rigtig. Gamle og nye minder blandet med grønt.
SvarSletSøde Lene, dit indlæg gav mig en god idé - tak for den :-) Du kan se den her:
SvarSlethttp://etcetera33.blogspot.com/2007/12/dejlige-1-sndag-i-advent.html
Det er den som går ud på en "julepynt-starter-kasse" til børnene.
Min julepynt er fra dengang Therese kom til verden, der er selvfølgelig kommet noget nyt til med årene, men som sagt det meste er fra den tid, og det er det "rigtige" julepynt.
SvarSletFortsat god søndag.
Vi har fået fundet kasserne frem - med julepynt. Men de er ikke blevet pakket ud endnu - det bliver tidligst på tirsdag.
SvarSletJeg glæder mig - endnu mere, nu hvor jeg har læst dit indlæg.
et cetera, livet er ikke statisk, smukt skrevet, og tak for tippet med julekassen til børnene :-)
SvarSletfru green, jeg synes det er smukt, når jeg ser andre have et gennemført tema, men jeg kan ikke ;-)
Judith, jeg tror faktisk også det er sådan her ;-)
Lizelotte, vores kasser står også og lokker, så en af de næste dage bliver de tømt :-)
Disse kasser ser lokkende ud, må jeg sige. Jeg genkender faktisk tændstikæsken, du i tidernes morgen lavede til dine morforældre. Jeg kom der en sjælden gang som barn - og skrev iøvrigt med din mormor til jul og fødselsdage, har brevene endnu...
SvarSletPuk, det er dejligt at høre :-)
SvarSletPs. Jeg går stærkt ud fra, du ved hvem jeg er. Din mormor skrev faktisk utrolig godt, en gave at høre fra hende, som underskrev sig "tante" samt navn. Skrev til tider digte for at understrege, jeg ved, hvem hun var og fyldte år dagen efter min far.
SvarSlet